Hermed ordet til en af deltagerne:

Vi stod op i morges med visheden om at vi i dag skulle når turens højdepunkt nemlig Dye 2. Dye 2 er en gammel nedlagt amerikansk radar station som blev forladt engang i start 90’erne. Men inden vi kunne nå dette sted skulle vi starte ud framorgenstunden i tæt tåge med sigt på ca. 100 m. Vi vidste at vi kun i dag skulle gå ca. 20 km så glæden og optimismen var helt i top. Når vi går der ud af så er vi ved at komme op i et godt tempo som svarer til ca. 3,6 km/t. Vi kunne ikke se Dye 2 de første 10 km pga. nedsat sigtbarhed, men efter frokost lettede disen og vi kunne se radarstationen. Det var fedt at være inden for synsvidde af de. Tilmed lettede disen og det blev næsten skyfrit og med blå himmel. Dye 2 er også et kærkommet delmål for det er her at jeg skal skifte sokker, t-shirt og underbukser. Turen indtil nu har sat sine ”spor” i underbukserne og det skal blive dejligt at få nye på. Da vi endelig nåede Dye 2 viste Erik os rundt og det var fint at se et spøgelsesagtigt forlad sted. Det har været en god dag og det nye mål er Summit som ligger ca. 5 dage herfra.

Personlig hilsen til Malene og børnene, jeg tænker på jer.

Jesper

–0–

God kort dag på 6 omgange af en time, 20,9 km.

Se meget mere om DYE II i mit indlæg: DYE II, Amerikansk radarstation, på Grønlands Indlandsis

Det var alt for i dag.

Erik

P.S: Vi kan ikke se kommentarer, mails, facebook, mv. herude. Vi sætter dog stor pris på alle kommentarer og vil læse dem men stor glæde når vi kommer hjem.( Vi får kun et meget lille udvalg under vejs, via satellit telefon)

Dato: 13. april

Dag / Lejr: 13/12

Pos: N 66 29 33,9 W 46 19 03,8

Distance / Højde: 20, 9 km, 52 højde meter til 2029.

Føre: Hård sne, men mange faner af ny sne, der var hårdt at trække pulkene igennem.

Vejr: Minus 18-5 grader. Starten af dagen en del vind, så let vind og vi gik i skyerne, så kort sigt. Sidst på dagen høj sol

Sigt: Start 50-500 meter. 10-15 km.

Indlægget er opdateret: 6. november 2023