Danmark-ekspeditionen 1906-1908 [Boganmeldelse] [God bøger]

Er der én dansk ekspedition, der for alvor er gået over i historien og stadig er omgærdet af mystik, rygter, teorier og stor bevågenhed, så er det Danmark-Ekspeditionen 1906-1908.

Så pas på hvis du går i gang med de her bøger, der er en fare for du for altid vil gruble over hvad der skete.

Ud over at Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Jørgen Brønlund, det såkaldte slædehold 1, omkom under deres udforskning og kortlægning af Nordøstgrønland, var Danmark-Ekspeditionen samtidig en stor videnskabelig succes. Den sidste del af Nordøstgrønlands yderkyst blev kortlagt, og dermed var hele Grønlands yderkyst for første gang fuldstændigt opmålt.

Ekspeditionen havde desuden en lang række forskere med, som gennemførte omfattende studier og hjembragte nye og banebrydende resultater. Herunder kan du læse en mere udførlig gennemgang eller springe direkte ned til de bøger, jeg har anbefalet om Danmark-Ekspeditionen.

Danmark-ekspeditionen 1906-1908 kort fortalt

Danmark Ekspeditionen var en storstilet ekspedition, der havde flere formål: At kortlægge den sidste del af Nordøstgrønland med to slædehold, samt at foretage en række videnskabelige undersøgelser inden for geologi, botanik, zoologi og meteorologi. Ekspeditionen skulle desuden forsøge at finde beviser for Peary Land som et selvstændigt landområde og ikke en del af Grønland.  
 
Ekspeditionen forlod København i juni 1906 med skibet ”Danmark” og nåede i august 1906 en naturhavn på Grønlands nordøstkyst, nær Kap Bismarck. Stedet kaldte de Danmarkshavn, efter skibet som var omdøbt til ”Danmark”, og som tidligere hed ”Magdalena”. Skibet ”Danmark” overvintrede i Danmarkshavn i to år, og i denne periode blev der udført kortlægning og videnskabeligt arbejde fra skibet, fra en hytte på land, kaldt ”Villaen” og brugt på mange slædeture. 

I 1907 var det tid til det store fremstød mod Nord, for at få kortlagt området op til hvor Peary måtte vende i år 1900, ved Kap Bridgman.
To slædehold kørte ud i 1907, fordelt således:

• Slædehold 1 med Mylius-Erichsen (ekspeditionens leder), Høeg Hagen (kartograf) og Jørgen Brønlund (grønlandsk slædekusk).
• Slædehold 2 med J.P. Koch (kartograf), Aage Bertelsen og Tobias Gabrielsen (grønlandsk slædekusk).  

I starten fik de også hjælp af to hjælpeslæder, beståede af Henning Bistrup, Alfred Wegener, Gustav Thostrup, Carl Johan Ring og deres hunde. Den samlede afrejse fandt sted den 28. marts 1907 med omkring 80 hunde. Bistrup og Wegener vendte om ved Mallemukfjeldet, mens Thostrup og Ring fortsatte lidt længere nordpå til Eskimonæs, før de også vendte om og kortlagde nye områder på deres forskellige hjemture. 

Fra Danmarkshavn udførte ekspeditionens videnskabsfolk et bredt spektrum af undersøgelser. Geologerne kortlagde de lokale bjergarter og studerede områdets geologiske formationer. Botanikerne indsamlede og klassificerede et stort antal arktiske plantearter, hvilket bidrog til vores viden om vegetationen i Nordøstgrønland. De zoologiske observationer omfattede studier af blandt andet moskusokser, polarharer og forskellige fuglearter, og man foretog også undersøgelser af marint liv i farvandet omkring basen. Meteorologiske målinger blev ligeledes foretaget løbende fra Danmarkshavn, hvilket gav vigtige data om klimaet i regionen. 

Blandt de deltagende videnskabsfolk var også meteorologen Alfred Wegener, som udførte banebrydende undersøgelser af atmosfæren ved hjælp af drage- og ballonobservationer, hvilket bidrog væsentligt til datagrundlaget for polar meteorologi. De præcise geodætiske målinger, Wegener foretog under ekspeditionen, sammen med hans øvrige observationer og interesse for geografiske og palæoklimatiske sammenhænge, menes at have været medvirkende til at inspirere ham til hans senere udvikling af teorien om kontinentaldrift.

Kortlægningen forløb fint, men de havde dårligt føre, og det viser sig, at Nordøstgrønland går længere mod øst end antaget, så rejsen bliver omkring 260 km længere end forventet. Ved det østlige punkt, som de kaldte Nordostrundingen, delte de sig op. Hold 1 kørte mod Independence Fjord, Hold 2 kørte mod nord for at nå så langt på som muligt. Det er småt med proviant, så de må til at forberede sig til at leve af jagt, selv om det er svært.
 
Hold 2 nåede til Kap Bridgman, og fik derved kortlagt den ukendte del af Grønlands yderkyst. De nåede endda videre til Kap Clarence Wyckoff, før de vendte hjemad. Ved Kap Rigsdagen ud for Independence Fjord mødte de tilfældigt Hold 1, der var kørt forkert ned i den indtil da ukendte Danmark Fjord i stedet for Independence Fjord.

De telter sammen og aftaler at køre hjem. Næste dag fortæller Mylius-Erichsen dog, at de vil forsætte ind i Independence Fjord, før de vender hjem. 

Hold 2 kører hjemover, de lover at efterlade så meget af depoterne, som de kan, til Hold 1’s hjemtur. Hold 2 var hjemme efter 88 dage og 2000 km. Men Hold 1 kom aldrig tilbage. Man ventede på dem, men de kom ikke. Først næste forår i marts kunne Koch og Tobias Gabrielsen køre ud og lede efter dem. Her fandt man Jørgen Brønlunds lig ved depotet ved Lamberts Land. Ved siden af ham lå hans dagbog med den berømte sidste notits, der berettede om Mylius-Erichsens og Høeg Hagens død på vejen tilbage mod depotet, samt deres kort og optegninger. Men deres lig eller dagbøger fandt man aldrig.

Det, man ved i dag, er, at de nåede næsten ind til bunden af Independence Fjord, hvor de kunne kortlægge den. På vejen hjem blev de overrumplet af foråret og blev tvunget til at oversomre ved Danmarks Fjord, hvor de ikke fik god jagt og sultede. Da de til efteråret kunne starte deres hjemrejse, var deres tøj slidt, deres fodtøj i en elendig forfatning, og hundene var blevet spist og brugt som foder. Hvad der helt præcist skete på hjemturen, ved ingen, andet end de måtte betale den største pris, deres liv.
 
Det eneste man har er Jørgen Brønlunds dagbog der slutter den 19. oktober og hans dødsnote:
“Omkom 79 Fjorden efter Forsøg hjemrejse over Indlandsisen, i November Maaned. Jeg kommer hertil i aftagende Maaneskin og kunde ikke videre af Forfrosninger i Fødderne og af Mørket. Andres Lig findes midt i Fjorden foran Bræ (omkring 2½ Mil). Hagen døde 15 November og Mylius omtrent 10 dage efter”.
 
Danmark-ekspeditionen leverede store videnskabelige resultater, men desværre for en stor pris.
 
Achton Friis, der deltog som maler på ekspeditionen, har i bogen ”Danmark Ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst 1906-08” givet en personlig og levende skildring af ekspeditionens forløb, udfordringer og resultater. Bogen giver et unikt indblik i livet under ekstreme forhold og de strabadser, som ekspeditionsdeltagerne gennemgik.

Da Danmark Ekspeditionen var vendt hjem i 1908, mente flere, at man ikke havde ledt godt nok efter Mylius-Erichsen, så i 1909 tog Alabama Ekspeditionen af sted for at lede efter deres varder og lig. To mand, Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen kørte ud fra Shannon Øen, ind i Dove Bugt, over indlandsisen og ned i Danmark Fjord, hvor de fandt Hold 1’s sultelejr og beretninger.
 
Alabama Ekspeditionen blev også ramt af dårlig jagt, føre osv., så deres tur hjemover, omkring Nordostrundingen, blev også en kamp for livet, de mistede alle deres hunde og gik det sidste stykke mod skibet. Men da de kom tilbage til Shannon Øen, var deres skib blev ødelagt af isen, og resten af ekspeditionen var rejst med et andet skib. Der stod en lille hytte til dem, og her endte de med at leve frem til 1912, hvor de endelig blev reddet. Fundene bekræftede ruter, stednavne og kortlægningsresultater fra Danmark Ekspeditionen, slædehold 1.
 
Samtidig i 1912 tog 1. Thule Ekspeditionen af sted for at lede efter Alabama Ekspeditionen, men det er en helt anden historie.
 
Men den dag i dag, er der forsat folk der prøver at finde deres dagbøger og løse gåden om hvad vej Hold 1, gik fra Sultelejren og syd over.

Lidt ekstra fakta til den interesserede
 
Skibet ”Danmark”
Skibet blev bygget i 1855 i Norge og hed oprindeligt Magdalena.
Det var et tremastet skonnertagtigt fartøj, som blev brugt til forskellige formål, bl.a. som sælfangerskib.
Før Danmark-ekspeditionen blev det ombygget og forstærket til polarbrug, og skibet fik nyt navn: Danmark – opkaldt efter nationen, som ekspeditionen repræsenterede.
 
 
Tilbage til Indholdsfortegnelse

Deltagerne på Danmark Ekspeditionen 1906-1908

Herunder kan du se alle deltagerne og deres funktion.

Lederen

Ludvig Mylius-Erichsen (omkom på ekspeditionen)

• Ekspeditionsleder, journalist og forfatter
• 1900 Island, på en nordisk udflugt, her møder han Knud Rasmussen og
  Harald Moltke
• 1902-04 Den litterære Grønlandsekspedition med Knud Rasmussen,
  Harald Moltke, Alfred Bertelsen og Jørgen Brønlund (Knud Rasmussens
  barndomsven fra Jacobshavn)
• 1904 udgiver bogen »Den Jyske Hede, før og nu«
• 1906 Danmark Ekspeditionen, hvis formål det var at udforske den sidste
  del af Nordøstgrønland. Han får lokket Jørgen Brønlund med som
  slædekusk.
• 1907 Omkommer sammen med resten af hans slædehold. Han døde under hjemrejsen mod skibet »Danmark, den 25. nov. 1907.
• Ludvig Mylius-Erichsen, 15. januar 1872 – 25. november 1907*

Besætningen

Gustav Thostrup

• 2. styrmand, kartograf og erfaren sejlsskibsstyrmand.
• 1906 med på Danmark-ekspeditionen som 2. styrmand og kartograf.
• Senere aktiv i ekspeditioner med Lauge Koch.

Christian Bendix Thostrup

• 3. styrmand, regnskabsfører og sekretær.
• 1906 deltager som 3. styrmand, regnskabsfører og sekretær.
• Arbejdede efterfølgende som embedsmand i grønlandske anliggender.
   

Ivar Weinschenk

• maskinmester, havde sejlet for rederierne ØK og Norden.
• 1906 med på Danmark-ekspeditionen som 1. maskinmester.
• Fortsatte i handelsflåden.

Hermann A. Koefoed

• 2. maskinmester.
• 1906 deltager som 2. maskinmester på skibet »Danmark«.
• Fortsatte som maskinmester i søfart.

Johannes Lindhard

• Ekspeditionens læge og tidligere læge ved Ivittuut.
• 1906 med på Danmark-ekspeditionen som ekspeditionslæge.
• Blev senere kendt for fysiologisk forskning.

Hans Ludvig Jensen

• Hovmester og kok i Den Kongelige Grønlandske Handel.
• 1906 med som hovmester og kok fra Den Kongelige Grønlandske Handel.
• Fortsatte som kok og hovmester.

Jens Gundahl Knudsen

• Tømrer om bord på skibet.
• 1906 med på Danmark-ekspeditionen som skibets tømrer.
• Arbejdede senere som håndværker.

Knud Christiansen

• Matros, havde før sejlet på Grønland, desuden sejlmager.
• 1906 deltager som matros og sejlmager med erfaring fra Grønland.
• Fortsatte i søfart.

 
Peter Hansen

• Matros, deltager også i Amdrups ekspedition til Østgrønland.
• 1906 med på Danmark-ekspeditionen som matros.
• Havde tidligere deltaget i Amdrups ekspedition, 1900.

Charles Poulsen

• Matros, stak til søs som 15-årig, sejlet på Grønland.
• 1906 deltager som matros, søsatte som 15-årig og havde Grønlandserfaring.
• Fortsatte som sømand.

 
Carl Johan Ring

• Norsk islods, sejlet på Danmark (da den hed »Magdalene«) på fangstrejser til Østgrønland.
• 1906 med som norsk islods med erfaring fra fangstrejser til Østgrønland.
• Arbejdede videre som norsk fangstmand.

 
Harald Hagerup

• Norsk elektriker med erfaring fra andre polarekspeditioner.
• 1906 deltager som elektriker med polarekspeditionserfaring.
• Fortsatte med arktiske elinstallationer.

Videnskabelige deltagere

Johan Peter Koch

• Premierløjtnant, kartograf, erfaring fra Island og Grønland.
• 1906 med på Danmark-ekspeditionen som premierløjtnant og kartograf.
• Leder senere Den danske ekspedition til Dronning Louise’s Land 1912–13.

 
Niels Peter Høeg Hagen (omkom på ekspeditionen)

• Premierløjtnant og kartograf.
• 1906 med som kartograf og deltager i Slædehold 1 med Mylius-Erichsen og Jørgen Brønlund.
• Omkommer i 1907 med resten af Hold 1. døde den 15. november 1907.
• N.P. Høeg Hagen, 15. oktober 1877 – 15. november 1907

Frits Johansen

• Ekspeditionens zoolog, stud.mag. ved Københavns Universitet.
• 1906 med som ekspeditionens zoolog.
• Arbejdede senere på Zoologisk Museum.
  

Andreas Lundager

• Botaniker, uddannet lærer, havde arbejdet på Grønland.
• 1906 med som botaniker.
• Var senere skoleinspektør og nordisk flora-forsker.

A.L.V. Manniche

• Ornitolog, zoolog og jæger, uddannet lærer.
• 1906 deltager som ornitolog og zoolog.
• Blev kendt for sin fuglemonografi fra Grønland.
  

Hakon Jarner

• Geolog og uddannet ingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt.
• 1906 deltager som geolog.
• Arbejdede senere med geologisk forskning og undervisning.

Alfred Wegener

• Tysk naturvidenskabsmand inden for fysik og meteorologi.
• 1906 med som meteorolog og fysiker.
• Fremlægger i 1912 teorien om kontinentaldrift.
• I 1930 deltager han i sin fjerde Grønlandsekspedition, hvor han leder arbejdet med at etablere en meteorologisk station langt inde på Indlandsisen. Formålet var at indsamle klimadata og undersøge isens bevægelser. Omkommer under en slæderejse tilbage fra stationen i november 1930 – sandsynligvis af kulde og udmattelse. Han blev begravet i isen af sin ledsager, Rasmus Villumsen, som selv forsvandt kort efter.

 
Peter Freuchen (besætning på vej op, derfra en del af videnskabsholdet)

• Stud.med. hyret som fyrbøder, assistent for Wegener.
• 1906 deltager som fyrbøder og assistent for Wegener.
• Grundlægger senere Thule-stationen med Knud Rasmussen. Samt var med på 2. og 5. Thule-ekspedition med Knud Rasmussen.

Fangere og slædekører

Jørgen Brønlund (omkom på ekspeditionen)

• Grønlænder, kateketuddannet, fanger og slædekusk.
• Født og opvokset i Jacobshavn. Grønlænderen Brønlund var Knud Rasmussens barndomsven. De legede, stod på ski og kørte hundeslæde sammen
• Bliver lærer, kateket (reservepræst), tolk, slædekusk m.v.
• 1902-04 Den litterære Grønlandsekspedition med Knud Rasmussen,Harald Moltke, Alfred Bertelsen og Mylius-Erichsen
• 1906 med på Danmark-ekspeditionen som slædekusk for Mylius-Erichsen. Når som den eneste af Slædehold 1 frem til depotet ved Lamberts Land, men er så forkommen og har frost i fødderne, at han ikke kan forsætte og omkommer ved depotet i 1907 omkring december.
  Jørgen Brønlund 14. december 1877 – december 1907

Tobias Gabrielsen

• Grønlandsk fanger, slædebygger og slædekusk.
• 1906 deltager som fanger og slædekusk.
• Arbejdede senere som slædebygger og fanger.

Hendrik Olsen

• Grønlandsk fanger, slædekusk og altmuligmand.
• 1906 med som altmuligmand, fanger og slædekusk.
• Fortsatte livet som fanger. Deltog senere i 2. Thule-ekspedition (1916–1918) under Knud Rasmussen. Forsvandt i 1917 under jagt i Nordgrønland ved øen, der senere blev opkaldt efter ham – Henrik Ø. Er regnet som omkommen.

Malere

Aage Bertelsen

• Kunstmaler, udlært på Zahrtmanns malerskole.
• 1906 deltager som kunstmaler.
• Udstillede senere billeder fra ekspeditionen.

Achton Friis

• Kunstmaler, udlært håndværksmaler, Akademiet.
• 1906 med som kunstmaler.
• Blev senere forfatter, bl.a. skrev han ekspeditionsberetning for ”Danmark Ekspeditionen” og illustrator, bl.a. af »De Danskes Øer«.

Det var et overblik over Danmark-ekspeditionen 1906-08. Vi har ikke set ting fra dem på denne tur, ud over Brønlunds grav. Men vi har gået de samme steder på “4. Thule til Thule ekspedition” som de har kørt, f.eks. Nordostrundingen, Mallemukfjeldet og Nioghalvfjerdsfjorden. Samt ved Vendevarden, Kap Brigdeman og Kap Rigsdagen på flere af vores andre ekspeditioner.

Kilder

• Achton Friis: Danmark Ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst 1906–08. Gyldendal, 1909.
• Søren Frandsen og Mette Karlsson: Vi kommer hjem igen. Gyldendal, 2015
• J.P. Koch: dagbøger og rapporter fra Danmark-ekspeditionen (1906–08); offentliggjort i bl.a. Meddelelser om Grønland, bind 38, 1910.
• Jørgen Brønlund: dagbog og sidste notits, fundet marts 1908 ved Lamberts Land.
• Ejnar Mikkelsen: Farlig tomandsfærd, Gyldendal, 1955 (opr. Two Against the Ice, 1913).

Tilbage til Indholdsfortegnelse

---

Gode bøger om Danmark-ekspeditionen 1906-1908

Danmark Ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst 1906-1908 af Achton Friis (1909)

Skal du læse en bog, er det selvfølgelig bogen som selv ekspeditionen udgav. Da ekspeditionsleder og idemanden bag Danmark-ekspeditionen, Mylius-Erichsen dødede. Så valgt deltagerne at den opgave skulle maleren Achton Friis udføre i stedet, og det har han virkelig gjort godt. 
Det er en virkelig god bog, der fortæller om alle aspekter af Danmark-ekspeditionen. Den findes i flere genoptryk og som e-bog. 

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Vi kommer hjem igen! Dagligliv og drama- Danmark Ekspeditionen til Nordøstgrønland 1906-08 (2015)

I denne bog har du muligheden for at læse Achton Friis og Aage Bertelsen dagbøger.

Achton Friis var omkring skibet og på mindre ture det meste af tiden. Men han fik også det store ansvar at skrive ekspeditionens bog, efterfølgende da Mylius-Erichsen var omkommet.

Aage Bertelsen, var med slædehold 2 nord på og kortlægge, med den legendariske J.P. Koch. Slædehold 2 bestod af J.P. Koch, Aage Bertelsen og Tobias Gabrielsen. J.P. Koch løse sin opgave vildt godt og fik kortlagt den Nordøstlige kyst af Grønland op til hvor Peary havde vendt i år 1900. Det var takke været deres Grønlandske hjælper Tobias at de kom helt hjem igen. Aage derimod, fik lavet en masse skitser og malerier på turen, som aldrig var lavet så langt mod nord før.

Bogen handler om hele Danmark Ekspeditionen fra 1906-08. Først er der overordnet om Danmark Ekspeditionen forberedelser og afrejse. 
Derefter er første halvdel Aage Bertelsens dagbog fra start til slut. 
Anden halv del er så Achton Friis dagbog. 
Først synes jeg det var mærkeligt at skulle start ”forfra” igen, men det gav faktisk menig at få det hele fra hver af de to synsvinkler. 
Den sidst del af så hjemkomst og alt hvad der skete bagefter.

En godt sammensat bog og med mange flotte billeder af malerier og billeder fra ekspeditionen.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Til nørderne om Danmark-ekspeditionen 1906-1908

Hvis du virkelig synes mysteriet om Danmark-ekspeditionen 1906-1908 er spændende, så kan du også læse Mylius Erichsens Mindeekspedition ekspeditionsrapport fra årene:  1989, 1991, 1993, 1996, 2001,2005, 2008, 2014 og 2016. 

Hvor de genfinder mange af de gamle varder fra Danmark-ekspeditionen 1906-1908 og prøver at løse mysteriet. Dog er de pænt svære at få fat i. 

Udpluk af andre bøger om Danmark-ekspeditionen 1906-1908

Der findes en række flere bøger om Danmark-ekspeditionen 1906-1908, som også giver indblik, men det er mere hvis du vil nørde endnu mere, ned i Danmark-ekspeditionen 1906-1908. Her er et udpluk af andre bøger: 

• Døden på isen af Jens Ejsing (2013)
• Med 3. styrmand på Danmark-Ekspeditionen, Dagbogsoptegnelser af Christian Bendix Thostrup (2007)
• Den sidste brik – Mylius-Erichsens Danmark-ekspedition til Nordøstgrønland 1906-1908 af Ole Ventegodt (1997)
• Omkom 79’fjorden, tragedien på Danmark-Ekspeditionen 1906-08, af Vang Lundbye (1984)

Vi du læse endnu mere kan du søge på bibliotek.dk efter bøger om Danmark-ekspedition til Nordøstgrønland 1906-1908, så dukker der flere op, som jeg ikke selv kender til. 

Ud over at være en af de mest kendte danske ekspeditioner blev Danmark-Ekspeditionen 1906-08 også det afgørende startskud til en lang række danske ekspeditioner i Nord- og Nordøstgrønland. Både eftersøgnings- og videnskabelige ekspeditioner byggede direkte videre på det arbejde, Danmark-Ekspeditionen havde lagt fundamentet for.

God læselyst
Erik

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Relateret indlæg 

• Andre boganmeldelser
  • Andre bøger om Nord- og Nordøstgrønland
  • Andre bøger om Grønlands historie
• Danske Eventyrere: Rejser, ekspeditioner og opdagelser fra Grønland til verdens fjerneste hjørner

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Indlægget er opdateret: 7. februar 2026