Eigil Knuth, polarfarer, forsker, arkæolog og kunstner [Boganmeldelse] [God bøger]

Eigil Knuth er en af de skikkelser, man ikke kommer udenom, hvis man vil forstå Nord- og Nordøstgrønlands historie. Ikke kun som polarfarer, men som arkæolog, forsker og kunstner. Hans arbejde har sat varige spor i vores viden om de ældste inuitkulturer og om menneskets liv i Grønlands nordligste egne.

Jeg har selv færdedes mange gange i Nord- og Nordøstgrønland, og Knuths navn dukker igen og igen op, både i landskabet, i forskningen og i litteraturen. Derfor giver det mening for mig at samle hans liv og værker her, set gennem bøgerne og det aftryk, han efterlod.

Eigil Knuth var en mand, der har præget historien i Grønland og især i Nordøstgrønland. Han var alsidig og arbejdede hele sit liv i spændingsfeltet mellem polarhistorie, arkæologi, forskning og kunst.

Knuth deltog i krydsningen af den grønlandske indlandsis i 1936, opholdt sig efterfølgende i Ammassalik (Tasiilaq) i Østgrønland og ledte derfra en lang række ekspeditioner til Nordøstgrønland, særligt til Peary Land. Her gjorde han store arkæologiske opdagelser og dokumenterede inuitkulturer, der tidligere var ukendte eller kun sparsomt beskrevet. Hans arbejde var med til at ændre den historiske forståelse af indvandringsbølgerne til Grønland.

I mange år vendte Eigil Knuth tilbage til Peary Land for at udføre sit arbejde. Han havde studerende og forskere med sig og arbejdede systematisk med at dokumentere spor efter de ældste inuitkulturer. Med tiden fik han opført Brønlundhus som hovedstation og senere Kap Harald Moltke som arbejdsbase. 

Om vinteren opholdt han sig i Danmark, hvor han arbejdede med bearbejdning af sommerens resultater og skaffede midler til nye ekspeditioner. Han var flittig gæst på arkiver og museer i sin søgen efter viden. Knuth var kendt som kompromisløs og til tider vanskelig at samarbejde med, men han leverede store resultater gennem et langt arbejdsliv.

Uddrag af Eigil Knuths CV

• 1903, 8. august: Født
• 1932-1934: Deltog som hjælper på udgravninger i Vestgrønland
• 1936: Krydser indlandsisen til Ammassalik sammen med tre franskmænd.
  • Skrev bogen »Fire mand og solen« om turen.
  • Opholdt sig et år i Ammassalik/Tasiilaq, hvor han lavede flere berømte buster og malerier af grønlændere.
• 1938-1939: Leder Dansk Nordøstgrønlands Ekspedition
• 1945: Ophold i Godthåb (Nuuk), hvor han kortlagde flere ukendte inuitbopladser og nordboruiner i området.
• 1947-1995: Leder af de Danske Peary Land Ekspeditioner (samt ture til andre steder som Kap Sankt Jacques, på Prins Henrik Ø (dog ikke kontinuerligt hvert år, og med afbrydelser).
• 1996, 12. marts: Død

Så hvis du ønsker at blive klogere på Eigil Knuth og hans arbejde og historien i Nord- og Nordøstgrønland generelt så har jeg været glad for følgende bøger.

Gode bøger om Eigil Knuth

Herunder er nogle de bøger jeg synes du bør læse, hvis du vil vide mere om Eigil Knuth og hans arbejde. Jeg ville også læse dem i den her rækkefølge. Endnu længere ned kan du se alle Eigil Knuth egne udgivelser.

Eigil Knuth og Peary Land af Rud Kjems (2025)

Rud Kjems’ biografi om polarforskeren og arkæologen Eigil Knuth (1903-1996) er en fængslende skildring af et liv dedikeret til Grønlands nordligste egne. Knuths mål var at dokumentere de inuitkulturer, der engang fristede en nøjsom tilværelse ved Peary Lands kyster, et område der blev kortlagt af danske ekspeditioner i årene 1900-1921.

Planerne for en ny ekspedition blev udskudt af 2. Verdenskrig, men i årene 1947-1950 lykkedes det at iværksætte den 1. Peary Land Ekspedition. Med den nyopførte stationsbygning, Brønlundhus, ved Jørgen Brønlund Fjord som base, opdagede og undersøgte Knuth vigtige inuitbopladser. Resultaterne blev præsenteret ved en stor “Peary Land-aften” i Odd Fellow Palæet, der sendte Eigil Knuths navn på forsiderne.

Bogen giver også et ærligt indblik i en karriere, der i 1955 blev kuldkastet, da Knuth blev idømt fire måneders betinget fængsel for usømmelig omgang med en yngre mand. Sagen skal ses i lyset af samtidens kriminalisering og stærke stigmatisering af homoseksualitet og svækkede i en årrække hans position i det akademiske miljø.
Takket være en kreds af gode venner, herunder Ebbe Munck og P.V. Glob, genvandt han dog fodfæstet. Tiden lægede sårene, og Knuth vandt international anerkendelse for sit arkæologiske arbejde. Blandt hans største bedrifter var dokumentationen af den hidtil ukendte Independence 1-kultur, en af de tidligst dokumenterede menneskelige kulturer i Grønland, dateret til ca. 2400 f.Kr.

Eigil Knuth og Peary Land skildrer Knuths virke som ekspeditionsleder og arkæolog og suppleres af forfatterens egne dagbogsnotater fra Peary Land Ekspeditionen i 1982, som han deltog i.

Personligt synes jeg det er en rigtig god bog, fordi den giver også en god gennemgang af kortlægning og udforskningshistorien i Grønland og især Nord- og Nordøstgrønland. Bogene dækker rigtig god Eigil Knuth liv og hans mange ture til Grønland, men fortæller også om Eigil lidt sammensatte og besværlige personlighed. 

Rud har selv været med Eigil i Peary Land en gang, og lige da jeg begyndt på hans dagbøger fra turen, tænkt jeg hvorfor er det med. Men det viste sig at være spændende fordi det gav et godt indblik i en sommer på Peary Land og det at arbejde sammen med Eigil. 
Igen en god bog af Rud Kjems

Andre bøger jeg kan anbefale af Rud Kjems er: Boganmeldelse: Horisonter af Is af Rud Kjems

Eigil, biograf om polarforskeren og kunstneren Eigil Knuth af Janni Andreassen (2011)

Et kort resume af bogen: Eigil Knuth var en eventyrer, polarforsker, arkæolog, kunstner og en ener. Han var lige dele idealist og egocentriker og levede 93 år i et intenst spændingsfelt mellem det iskolde Peary Land i Nordgrønland og det varme, borgerlige København. Bogen er den første omfattende biografi om Eigil Knuth. Den bygger på et omfattende kildemateriale, inklusiv personlige dagbøger, og tegner et nuanceret portræt af manden, der i næsten 50 år ledte ekspeditioner til Nordgrønland og stod bag de største arkæologiske fund fra de ældste inuitkulturer.
Det er også en god og alsidig bog der kommer godt om Eigil Knuth og hans mange sider.

Uafhængighed, hundeslæderejsens filosofi af Eigil Knuth (1991)

I bogen beskriver Eigil Knuth på sin karakteristiske, reflekterende måde de tanker, oplevelser og den filosofi, der ligger bag hans årelange arbejde og ophold i Grønlands nordligste egne. Den fokuserer især på hundeslæderejsen som en livsform, hvor uafhængighed og frihed fra civilisationens bånd er det centrale.
Jeg synes det er en herlig lille bog, der virkelig rammer det at køre hundeslæde i Nordøstgrønland, den har jeg hygge mig med. 

4 mand og solen af Eigil Knuth (1937)

Bogen er Eigil Knuths egen beretning fra den berømte krydsning af Indlandsisen i 1936 sammen med tre franskmænd. Turen gik fra Vestgrønland til Ammassalik i Østgrønland. Knuth beskriver ekspeditionens barske udfordringer, den ekstreme isolation og de personlige relationer, der blev sat på prøve under turen. Bogen giver et levende indblik i de tidlige ekspeditionsmetoder.
Jeg synes bare det er sjovt at læse om disse gamle ekspeditioner. 

Bøger af Eigil Knuth selv

Her er en liste over flere af Eigil Knuths egne udgivelser, primært fokuseret på hans arbejde i Grønland og som kunstner (kender du andre så skriv):

Kunsten og livet (1927)
Et tidligt filosofisk og kunstteoretisk skrift fra Knuths unge år. Mere et ungdomsværk end en del af hans senere polarhistoriske forfatterskab.

Fire mand og solen (1937)
Knuths egen beretning om krydsningen af den grønlandske indlandsis i 1936 fra Vestgrønland til Østgrønland. Et centralt værk i dansk ekspeditionslitteratur.

Under det nordligste Dannebrog (1940)
Beretning om Dansk Nordøstgrønlands Ekspedition 1938-39. Skrevet før krigen, men udgivet under besættelsen, med tydelig national og symbolsk tone.

Billedhugger i Ammassalik (1943)
Bog om Knuths arbejde som billedhugger i Østgrønland og tilblivelsen af hans kendte buster. Primært en kunstbog.

Ernst Zeuthen (1943)
En afhandling om kunstneren Ernst Zeuthen (1880-1938)

Tanker ved Tingene (1945)

Sommerrejsen til Peary Land (1948)
Beretning fra den første Peary Land Ekspedition efter Anden Verdenskrig i 1947. Introducerer Brønlundhus og det arkæologiske arbejde i Nordgrønland.

Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen (1948)
En bog om de to polarfarer og deres historie.

Aron of Kangeq, 1822-1869. The seal hunter who became father of Greenland’s art of painting (1960)
Monografi om Aron fra Kangeq og grønlandsk billedkunst. Udgivet af Nationalmuseet.

Uafhængighed. Hundeslæderejsens filosofi (1991)
Knuths sene, reflekterende bog om hundeslæderejsen som livsform og filosofisk ideal.

Eigil Knuth var ikke en let mand. Han var kompromisløs, egenrådig og ofte vanskelig at samarbejde med. Men netop den konsekvens gjorde, at hans arbejde fik en dybde og vedholdenhed, som få andre har præsteret i Grønland.
Hans betydning ligger ikke i store armbevægelser eller heltefortællinger, men i det langsomme, metodiske arbejde, der ændrede vores forståelse af Grønlands tidligste beboelse. De spor han fulgte i landskabet, følger forskningen stadig i dag.
Vil man forstå Nord- og Nordøstgrønland, kommer man ikke udenom Eigil Knuth. Ikke nødvendigvis som forbillede, men som en afgørende skikkelse i polarhistorien.
God læselyst.
Erik

Relateret indlæg 

• Andre boganmeldelser
  • Andre bøger om Nord- og Nordøstgrønland
  • Andre bøger om Grønlands historie
• Danske Eventyrere: Rejser, ekspeditioner og opdagelser fra Grønland til verdens fjerneste hjørner

Billedet i toppen af indlægget er billeder fra Arktisk Institut, her beskrivelse og fotograf i rækkefølge som man læser: 

• Eigil Knuth i Pearylandville, 24.6.68 kl. 17.30, foto Einar ​Gade-​Jø​rgensen
• Eigil Knuth m.fl. Østgrønland , foto Christian ​Vibe
• Eigil Knuth på Pearyland, foto Christian ​Vibe
• Eigil Knuth graver på Deltaterrasserne, foto Thorkild ​Hø​y ​Nielsen
• Eigil Knuth graver på Deltaterrasserne, foto Thorkild ​Hø​y ​Nielsen

Indlægget er opdateret: 23. januar 2026