Dagens mål var Hvalsey Kirke, en gammel nordbo gård og kirke som skulle være noget af det bedst bevaret.
Vejrudsigten så ok, den lovede sol, men vind op på formiddagen fra sydvest.
Derfor stod vi tidligt op. Klokken seks var det oppe, for os begge. Vi fik morgenmad og pakket det hele.
Karen fik mine store uldluffer på med skalluffer uden på, så krydsede vi finger for hun bedre kunne hyldevarmen.
Klokken 07.28 kunne vi drage afsted. Det var overskyet og lidt råkoldt. Der varen let vind fra sydvest. Grunden til vi tog afsted nu, var vejrudsigten sagde til mere vind fra 11-tiden, men efter 10 kilometer, ville vi være i fin læ resten af dagen.
Desværre passede det så ikke med tidevandet.
Vi padlede forbi to store isbjerge, med virkelig meget små is i vandet. Det vilde var at det var et isbjerg igår, i morges gav det et ordentlig drøn, og vi så det gik i to.
De først syv kilometer, var langsomme og med lidt små bølger. Karen begyndt igen at fryse og stemningen faldt lidt.
Men da vi kunne dreje mod nord og vi passerede den større forsøgsgård, der ligger her, kom vi mere og mere i læ. Efter yderligere tre kilometer, kunne vi dreje mod nordøst og Hvalsey Kirke. Det klarede lidt op, og solen kunne varme lidt selv om der forsat var skyer foran solen.
Karens humør kom retur. Små fem kilometer før mål. Gik vi i land, jeg skulle på ruin i jagt, dog uden held. Men Karen var lykkelig, fordi der lå virkelig mange søstjerner på land, som mågerne havde spiste, så kun skjoldet var retur.
Karen fandt flere flot, hun har taget med. Vi så dem også i vandet på en 2-5 meters dybde. Vi har også set flere vandmænd og brandmænd i vandet i dag.
Efter næsten 5,5 time og små 22 km, gik vi i land nær Hvalsey Kirke, vi havde kunne nyde synet af kirken de sidste kilometer.
Vi slog lejr, et stykke fra Kirke, i respekt for området og eventuelt andre besøgende.
Det var godt, da der har været en 3-4 både på besøg efter vi kom.
Vi spiste middagsmad og fik vandre tøjet på og gik de godt 500 meter om til den gamle gård og kirke. Her var en del personer på besøg i to både. De var på vej tilbage, så vi kunne gå rundt for os selv.
Det var virkelige imponerende at se. Det er især kirken og en sal der står flot tilbage. Men slev gården og folde var forsat tydelige. Samt en del andre små bygninger.
Senere vendte jeg retur, da vi havde set bådene sejle væk. Jeg ville flyve med min drone, men ak igen virkede fjernbetjeningen en joystick ikke. Jeg bliver så rasende. Så var det retur og prøve at tørre den og se hvad jeg kunne gøre. Her er det oplagt at flyve!
Fik den aldrig til at virke, så var det op og flyve via telefonen, uden fjernbetjening. Det var første gang, og ok. Men hold da op rækkevidden er godt nok kort i forhold til fjernbetjeningen. Så hvis nogen så en tosse løbe rundt efter en drone ved ruinerne, så var det bare mig.

Efter endnu en god dag, vil vi nu slutte den med en film.
Vejrudsigten er ikke for god imorgen. Krydser finger for lidt mindre vind, da det bliver modvind.

Her under er lidt mere historietime af Mikkel.

Hvalsey kirke, social status og gravskik i Grønland
Det allersidste sikre skriftlige vidnesbyrd fra de nordiske grønlændere er fundet i islandske kirkebøger, hvor der er oplysninger om et bryllup i Hvalsey kirke i 1408. Kirkeruinen er utroligt velbevaret og er endnu et bevis på, at der var en samfundselite i Grønland. Man brugte ikke penge i Grønland, så rigdom og magt kom istedet til udtryk i evnen til at bygge større og flere gårde, indhegne marker, samt bygge kirker eller haller der kunne bruges til fest i de kristne højtider. Udsmykningen af genstande var også en måde at vise sin status på. Deres sociale system hang sammen med slægt og hierarkisk opdeling af mennesker, hvor ejerskab af jord og selve gårdene var det helt centrale element udover den romersk-katolske tro selvfølgelig. De nordiske grønlændere begravede kun deres døde på kirkegårde, og ikke i havet eller andre steder, og derfor stammer alle stenkister eller stengrave udenfor disse placeringer fra nogle andre folk. Man begravede nemlig de døde tæt på Gud og ønskede at jordfæste dem på kristen manér. På deres kirkegård i Herjolfsnæs (Ikigaat) fandt arkæologerne en tom kiste med en pind indeni. Pinden havde runer indgraveret med teksten: “Denne kvinde som hed Gudveig blev kastet over bord i Grønlandshavet”. På den samme kirkegård fandt man yderligere tre kors med skrift på, to kors med runeindskriften “Maria” eller “Maia” og et andet kors med “Kristus er født for os” skrevet både med runer og latinske bogstaver. Ved Igaliku (Gardar) fandt man også en gravsten med runeindskriften “Vigdis M D(atter) hviler her. Gud glæde hendes sjæl”. Udover at fundene viser det første skriftsprog i Grønland, er de også udtryk for den verdensopfattelse der indrammede livet og døden i de grønlandske bygder fra årtusindeskiftet og frem til ca. 1450. Da de første inuit senere begyndte at bosætte sig i den vestlige side af Nordgrønland (Inglefield Land) omkring år 1200, blev de døde ikke begravet på land. Inuit begyndte først at begrave deres døde på land i 1400-tallet, og de eneste forklaringer på fraværet af inuits tidlige grave må være, at man placerede ligene midt i tidevandsbæltet (i håb om at den afdøde kunne komme i havdyrenes dødsrige i havet og ikke landdyrenes dødsrige i himlen) eller at man simpelthen smed liget i havet. I 1972 opdagede Hans og Jokum Grønvold nogle grave med velbevarede lig af seks kvinder og to børn på bopladsen Qilakitsoq overfor Uummannaq i Nordvestgrønland. Ligene blev dateret til ca. 1475, og var begravet med bl.a. 12 par bukser, flere kamikker og strømper, 7 sammensyede fugleskind og 16 sælskind. I 1400-tallet begyndte inuit i Nordøstgrønland også at begrave deres afdøde på land, og her var mændene ofte begravet med redskaber eller våben, mens kvinderne ofte var begravet med perler lavet af tin, glas, sølv eller dyretænder. Man har også fundet særlige hængesmykker i kvindernes grave i Nordøstgrønland, som ikke ses andre steder.

Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.
Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.

Turdata:
Dato: 10. juli
Dag: 19
Lejr: 15
——
Kajak
Km, kajak: 21,9 km
Km, kajak, ialt: 199,2 km
Afgang: 07.28
Ankomst: 12.51
——
Vejr: Overskyet, høje skyer, meget lidt sol. Let til frisk vind fra sydvest. 8-14 grader.

 

Indlægget er opdateret: 14. juli 2021