Da jeg ikke havde barn selv, kan jeg tydeligt huske at jeg så mange familier, som fik et barn og deres liv tog en helt ny drejning. Selvfølgelig er det stort og koster en masse hensyn at få barn. Men mange holdt helt op med de ting de holdt af kort tid før, det var slut med at være længe ud, tag ud i naturen, tag på ferie til fjerne steder, m.v. Jeg har også hørt utallige der sagde ”det er ikke muligt”, ”lille xx skal have faste rammer og tidligt i seng, ellers…”, osv.

Det er helt i orden, hvis det er fordi man har fået andre prioritere i livet og andre interesser.

Derfor skulle jeg ALDRIG have barn, men det sket alligevel, i mange år har jeg nok været hård at sige, at hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg forsat ikke havde barn. Selv om jeg med stor glæde havde læse om Nina og Hjalte ture med deres børn og deres storeoplevelse.

Men nu er Karen her og jeg er glad for hende, så hvorfor skulle vi ændre vores liv radikalt? Vi træner forsat styrketræning, Karen er bare med og elsker at kravle rundt i trænings redskaberne. Vi tager på ture, med overnatning, kajak i Rogen Naturreservat, da hun var to år, kan du læse om her.

Selvfølgelig skulle vi indordne os lidt, men forbavsende lidt.

Da jeg forsat hørte fra flere sidder, at man ikke kunne tag sit barn med på længere ture, kom ideen til at tage Karen med alene ud i naturen, hvor svært kunne de være. Men det skulle også være så lang tid at det var en udfordring, vi skulle der ud hvor det blev hverdag, på den anden side hvor man begynder at ønske sig hjem igen. Så jeg endte op på 45 dage.

Jeg snød moren lidt, ved at spørge på en måde, så jeg næste viste hun ville sige ja, fordi hun troede det var en joke, da jeg ikke har passet min datter 24 timer i træk alene, før. Så ”Far og datter i Vildmarken – 45 dage i kano” var født.

Var det så let?

Ja jeg regnede med det ville være let og det viste at være 10 gange letter end forventet. Selvfølgelig har der være gråd, en sur og træls datter, m.v. men når jeg gør det op, har vi haft meget mindre bøvl, end en normale hverdag, men aflevering, afhentninger, træt hjem fra børnehave, osv.

Vi fik en fantastik tur og vi gør det med glæde igen, de næste mange år.

Hvad skal der til?

Kort og overordnet sagt, skal der kun det til at du som forældre er glad. Jeg er af den klar overbevisning at hvis jeg er glad, smitter det af på min datter, om vi er sammen om jeg løfter vægte, laver yoga, er i naturen, på jagt eller andet. Børn vil bare være sammen med deres forældre, hvis de er glad, er de glade, glæde smitter.

Men man kan da gøre livet letter, ved at forberede sig lidt.

Mine erfaringer er:

  • Til passe dagsrytmen efter barnet / børnene. Jeg ændre ikke døgnrytme helt vildt, efter vejrmeldinger som jeg selv kunne finde på.
  • Hold godt med pauser, bare 5 min. hver time gør underværker. Det at Karen lige kunne kom i land af med redningsvesten og lege lidt, samt få ny forsyninger af kast sten, gjorder hun var klar igen.
  • Bestikkelse i form af godteposer, det virker altid. Vi havde poser med lidt vingummier, chokolade, peanuts, tørrefrugt og kiks. Det gav lidt ro og beskæftigelse.
  • Lad barnet deltage. Karen havde sin egen padle, så hun kunne hjælpe, plaske og lege med den. Hun hjalp med at sætte telt, bære ind, pakke ud, hente brænde, osv. Børn efterligner deres forældre og hygger sig med det. Det er der heller ikke noget nyt i. Selv på gamle eskimo lejrpladser, finder man teltringe, fra børnenes telt og forskelligt udstyr, som børnene har brugt til at lege med og lære de færdigheder de skulle bruge når de blev voksne. Så jeg mener at ens barn, skal da være med og lege sig færdighederne ind. Så Karen (3 år) havde sin egene kniv og det hele.
  • Lad barnet være. Med det mener jeg, f.eks. når jeg satte Karen op i kanoen ude foran når vi padle, så kunne jeg ikke nå hende. Men vi padlede der ud af, vi snakkede selvfølgelig om det vi så, osv. Men hvis jeg bare lod hende være, så fandt hun selv på alle mulige lege. Plaske var et hit, skrive med vand på siden af kanoen, vaske sin hat og hjelm, kaste med sten samlet op i pausen, fløjte i sin nødføjte og jeg skulle gætte hvem det var, synge, fortælle mig historier fra hendes ”tidligere liv” da hun kørte hundeslæde. Når vi var i land, lavede hun kager til dyrene af jord, sand og sten, samlede grankogler, kastede gren og sten i vandet, legede med Dino vores hund, hjalp mig, osv.
  • Tag kun lidt legetøj  med. Som jeg beskrev oven over, fandt Karen masser af legetøj i naturen, men hun havde lidt med hun kunne lege med i telt, eller ud, lidt Lego, heste, osv. Pixi bøger vi kunne læse, 3 små bamser med tøj, sovepose, osv. en bolt, har vi leget meget med. En tegnebog og farveblyanter, den har vi også hygget os med i mange timer.
  • Køb en iPad til barnet. Så er der mange timer underholdning og læring. Karen havde bøger, film, podcasts af Børneprogrammer, spil med bogstaver, osv. Noget at det hun elsker er dyreprogrammer, som ”Lille Nørd”, osv. det er helt vildt hvad hun kan huske om dyr, osv. Det var kun til teltet og det kræver man har strøm med, vi havde solceller. Karen kan bruge den over alt.
  • Brug naturen som læring. Mens vi var af sted, snakkede vi om alle de dyr vi mødte, vi havde fuglebøger på vores iPad’s så vi kunne lære dem vi ikke kendte. Vi snakke om regnvejr, hvordan det opstår, myreturer, osv. På den måde lærte jeg selv en masse nyt og forhåbentlig får Karen en glæde og viden om naturen også.

Andet:

  • Tænk på sikkerhed, træn før du tager af sted. Prøv at tænk igennem hvad du vil gøre i forskellige nødsituationer, gerne prøv det af. Fordi det man har forberedt sig på og tænkt igennem, sker sjældent og hvis det sker, handle man ud fra det man har trænet og tænkt igennem.
  • Husk alt sikkerheds udstyr alt efter hvor du skal hen og hvor øde, kan være, telefon, nødsender, nødflare, satellit telefon, medicin, førstehjælpe udstyr, mv.
  • Fortæl andre om dine planer og hvornår de skal reagere.
  • Fortæl de barn, hvad det skal gøre hvis uheldet er ude. Selv om Karen ikke forstod hvad jeg sagde, viste jeg igen og igen, hvor min nødsender lå i min vest og gennemgået hvordan hun aktivere den. Hun kunne fortælle hvad hun skulle gøre og så sagde hun ”så kommer der nogen og henter os”. Jeg havde fortalt det kunne tag lang tid. Det er ikke for at gøre hende utryg eller male fanden på vægen. Men giver mig ro, fordi det sker ikke.
  • Husk godt grej, pak vandtæt og alt det der.
  • Er der myg, husk godt med myggecreme, køb gerne en myggejakke, selv om det er sjældent den er nødvendig, giver det så meget ro når det er slemt.

Den sidste MEGET vigtige ting jeg synes du skal have tænke over er:

Gør det nu! Hvis du er det mindste i tvivl af sted med jer. Det bliver hurtigt for sent.

Det er mine erfaringer og tanker. Jeg kan kun vende lidt tilbage til det jeg snakker om i mine ”Motivations foredrag” det handler om at Vil, Kan og Gør ting. ”Vil”, kan du hurtigt mærke efter om du ”Vil”. ”Kan”, kan du træne efter hvad det er. ”Gør” er den svær, alt for mange, glemmer at ”Gør”, eller gemmer sig bare undskyldninger.

Her du lyst til at rejse med dit barn, så se at komme af sted. Bare husk sikkerheden og forbedre dig på det værst, så sker det ikke.

Husk at Eventyret starter i din baghave. Det behøver ikke at være langt væk. Det er lettere end du tror

God tur

Erik

P.S. Tak til, Kirsten (moren) for at lad os få det eventyr. Har hørt mange kvinder sige det ville de aldrig gå med til. Kan kun sige til dem, skam jer! Den oplevelse må I aldrig lad jeres børn foruden.

P.S.S. Jeg ved godt jeg ikke kan stave, men har beslut at udgive godt med gode og råd alligevel, i stedet for at bruge meget tid på at få folk til at rette det. Håber du kan leve med det og det giver mening

P.S.S.S Har du lyst kan du se en video af Karen’s leg her

Relateret indlæg

Indlægget er opdateret: 4. februar 2022

Bøger for børn og voksne og børn i naturen og friluftsliv, af Erik B. JørgensenAlle bøger af Erik B. Jørgensen, 10 bøger om friluftsliv og ekspeditioner, både for voksne og børn.