Nyt kapitel

Vores tur er ved at gå over i et nyt kapitel og sidste kapitel.
Vi har, siden starten af vores tur, kørt i fodsporene på mange store polarekspeditioner.
Men især 2. Thuleekspedition 1916-1918, har vi besøgt flere steder de har været.
Vi har også måtte skære nogle steder fra, vi gerne ville have besøgt, men føret eller tiden har gjort, at vi har prioriteret anderledes.

De seneste måneder har vi fulgt yderkysten af Grønland, krydsende frem og tilbage over land, fjorde og sunde.
Men nu er vi på vej ind over land, mod Indenpendence Fjord og Vildtland for at se efter ting fra andre ekspeditioner.

Derfor er det også tid til at sætte lidt ord på 2. Thuleekspedition, som jeg har nævnt nogle gange.
2. Thule Ekspedition forgik fra 1916-1918. Ekspeditionsleder var Knud Rasmussen og med sig havde han, kartografen Lauge Koch, en svensk botaniker og biolog Thorild Wulff, fire Kap York-eskimoer, Hendrik Olsen, Ajako, Nasitsordluarsuk med tilnavnet »Bådsmanden« og Inukitsoq.
Wulff og Hendrik omkommer begge på ekspeditionen, og de andre reddede sig kun med nød og næppe hjem. Turen gik langs det nordlige Grønland til Hanne Ø og retur over indlandsisen.

Det var en stor ekspedition som også startede fra det område vi startede fra. De kørte samme vej som os, men holdt sig til yderkysten. I starten havde de en masse hjælpeslæder med, med ekstra mad. De sidste slæder kørte med så langt som til Halls Grav, vi var ved.
Ekspeditions formål var at kortlægge de mange dybde fjord vi har kørt i og over.
Yderkysten var kortlagt, men Fjordene havde ingen være ind i. Da de tidligere ekspeditioners formål, var at nå så langt som muligt mod nord, helt til Nordpolen eller det åbne hav mange af de første ekspedition troede der var åbent vand ved Nordpolen.

Derfor ville 2. Thuleekspedition få kortlagt fjordene. De håbede at kunne klare det, ved at drive jagt undervejs. Hvis det fik rigtig godt, håbede de også at komme nord om Grønland.

Men kort fortalt gik det ikke godt. De fik perioder med dårlig jagt. Det var også et år med en del blød sne. Så de måtte kæmpe for det, som vi også må.

De lykkedes at få kortlagt fjorden, men de måtte vende før de kom hele vejen nord om Grønland.
Det var allerede juni måned og foråret var på vej. Det var ikke forsvarligt at forsætte.
Desværre nåede Jesper og jeg ikke helt der ud hvor deres ekspedition vendte.

Ekspeditionen tog tilbage for at rejse over Indlandsisen hjem.
Ved Dragon Point, hvor Jesper og jeg fandt den gamle varde, havde de et depot til hjemturen, men ikke nok.
Derfor drev de jagt hen over Henrik Ø (hed den ikke på det tidspunkt) på vej mod bunden af Sankt George Fjord (der hvor Jesper og jeg mødte Slædepatruljen Sirius).
Under jagten forsvandt Henrik, og er aldrig set siden. De andre deltagere byggede varder på Henrik Ø, så Henrik kunne finde dem, hvis han kom senere.
Da han døde på øen, fik han opkaldt øen efter sig efterfølgelende.
I bunden af Sankt George Fjord, ventede ekspedition en uge, ved det de kaldte sultelejren, af gode grunde da de ikke kunne få jagt.
Hjemrejsen blev en lang sulte-tur, hvor de måtte slagte og spise de sidste hunde.
Da de nåede over til Ingefield Land, var de helt afkræftet. Her døde svenskeren Thorild Wulff, lige som de blev undsat.
Turen endte dårligt, men de fik en masse resultater med hjem. Turen endte dog også med uvenskab mellem Knud Rasmussen og Lauge Koch.
Men hele den spændene historie, kan du læse i sin helhed i Knud Rasmussens bog “Grønland langs Polarhavet”.

Den næste tid kommer Jesper og jeg til steder Knud Rasmussen, Peter Freuchen, Uvedloriark og Inukitsork, var på 1. Thuleekspedition. (Skriver jeg om senere.)

Da Jesper og jeg kørte fra Strømstedet ind i den store J. P. Koch Fjord (opkaldt efter lederen på slædehold 2, under Danmarksekspedition 1906-1908), så forlod vi også de ekspeditioner der har fulgt yderkysten op langs Grønland.
De dage vi kørte ind i bunden af J. P. Koch Fjord, havde vi godt vejr og godt føre. Men utroligt varieret. Vi har kørt i store pukler af sne, mellem isklumper, kørte rundt mellem store isbjerge og drønet over hård fast sne.
Det var været meget smukt. Mere kan vi ikke forlange.

Turen til Aftenstjerne Sø, ved vores næste depot, hvor vi er nu, forgik over land. Vi kørte en vej Slædepatruljen Sirius åbenbart ikke køre mere. Det kræver, at man skal passere nogle gletscher, lidt spændene. Men det var ikke muligt mere. Så vi tog lige en tur over den store gletscher op i 830 meters højde og ned ad et elvleje til vores depot. En spændende tur, der gik så godt. Lige på nær da slæden rulle for os og jeg blev kastet om på den anden siden. Der er de knubs man får.
En fantastisk tur, og I kan glæde jer til en masse gode røverhistorier i foredraget.

Nu sidder vi her ved vores depot og hytte. Vi må se, hvornår vi kommer videre, da en af vores tæver er ved at føde hvalpe. Uheld sker. Så de skal med på resten af vores tur, så de kan blive gode slædehunde.

I morges fik vi også noget af en overraskelse, da der pludselig kom en helikopter. Vi fik besøg af to forskere og to piloter, der flyver rundt her oppe og laver optælling af isbjørne.
Vi sludrede i hytten en times tid. Et hyggeligt møde. De var høflige ikke at kommentere lugten af os og vores tøj, der ikke har været vasket i snart 80 dage. En stank der blev kombineret med en hund, der ligger herinde på en fiskesæk, der stinker af tørfisk. Det må have været noget af en oplevelse for dem. Vi kan ikke lugte det selv :-)

Den seneste tid er foråret også kommet, der er kun omkring de minus 10 grader og dejligt vejr. Det er dejligt, men vi håber, at der kommer lidt koldere vejr igen. Vi har ikke behov for forår endnu, der kan give blød sne.

Selv om de lange dage ved slæden, nogle dage kan være meget ensformige og kedelige, så er her så storslået, smukt og ubeskriveligt stort, at det er svært at sætte ord på.
Men det er vildt at få lov til at køre hundeslæde her igen. Det er næsten 20 år siden, vi gjorde tjeneste i Slædepatruljen Sirius. Den mulighed havde jeg ikke regnet med kom igen.

Vi glæder os til det sidste kapitel. Det bliver umiddelbart lettere, da vejret er mildere og terrænet mindre krævende. Men vi forventer forsat nogle af de største oplevelser ligger forude.

Erik

Indlægget er opdateret: 10. december 2020