Drøm og virkelig hænger ikke altid sammen.
Jeg har læst om Humboldt Gletcheren i mange gamle ekspeditionsbøger.
Det har gjort, at jeg har drømt om at se den store gletcher i mange år.
Humboldt Gletcheren er 80 km bred, hvor Gletcheren møder havet.
Den deler lige som landet her op.
Gletcheren skaber en masse liv. Gletcheren gør der er liv i havet. Der er plankton og godt med fisk. Det får sælerne til at være her. Det lokker isbjørnene til og efter dem kommer polarrævene.

De sidste tre dage har vi kørt hundeslæde ud for Humboldt Gletcheren, i det store Nares Stræde (mere om det nederst). Jeg er mega glad for at være her. Men når det er sagt, så er det også ret ens og lidt kedeligt.

Den massive gletcher gør, at vi holder os godt på afstand og køre direkte kompas kursus over til næste fjord.
Fordi inde under en gletcher, kommer den kolde vind altid ned. Så vi skal ikke for tæt på.
Gletcheren er også super flot selv om vi er 20 km ude i den store bugt.

Men vi bevæger os langsomt forbi. Vi er lidt tunge, da vi kører med 10 dages mad. Det er første gang vores hunde prøver det. Føret bidrager også til, at det er lidt langsomt, da der ligger 10-15 cm sne med lidt skorpe oven på havisen.

For at hjælpe hundene går vi foran på skift en time ad gangen.
Så kan vi også bedre holde kursen.

Hunden kan holde til 4-4,5 effektiv times arbejde. Det er også nok for os, på dette tidspunkt af turen.

For den af os, der er ved slæden er der masser af arbejde med at heppe på hundene. Og hunde skal filtres ud. Det skal dog siges, at det går bedre dag for dag. De er ved at kende deres pladser og forstår, at vi mener dæk, stop og andre ting vi siger.

Når man går foran har man en pause for hunde-fokus. Men så skal man holde kursen. Nogle gange er der store iskoldser eller et isbjerg at gå efter.
Vi har haft et isbjerg vi kunne se i 30 km. Det svarer til at stå på Rådhuspladsen i København, og se og sigte efter Domkirken i Roskilde, mens du trasker af sted til fods.
Men det vilde er, at selv et kæmpe isbjerg forsvinder ind i mellem.
Når solen er der, kan man se meget, men når der kommer skygger fra skyerne, ser alting anderledes ud.
Så kommer der luftspejlinger, der kan få et isbjerg til at blive 3 gange større eller helt forsvinde.
Det gør, at det til tider meget svært at holde kursen, når der er ikke fix punkter at sigte efter, og du går ren kompaskurs.
Det kender alle der har krydset indlandsis med mig. På Indlandsiskrydsninger skiftes vi til at gå forrest og holde kurs. Selv ved god sigt, kræver det sin mand/kvinde, at holde kursen i den enorme isørken. Det kræver koncentration og al din opmærksomhed. Bliver lyset fladt eller dårligt vejr, hvor du ikke engang kan se konturerne ved dine skispidser, kræver det noget nær det umulige. På Indlandsiskrydsninger skifter vi navigatør hver 15. minut.

Her på vores ekspedition, skifter Jesper og jeg hver time. Så er sigten dårlig, kan man godt mærke en time i front, hvor der kræves 100% opmærksomhed og koncentration.

Når alt det er sagt. Så er det vildt smukt.

Det er dejligt, at hundene går bedre og bedre og hører efter.
Vi har de sidste dage sluppet alle hundene løs efter dagens distance. Så har de frikvarter. De nyder det. Det giver mere ro.
Der er kun et par hunde, vi skal bruge lidt ekstra energi på at fange igen.

Tænk, at jeg får lov til at være her. Jeg er så taknemlig.
Det er samtidig lidt pudsigt, at have nogle mentale hårde dage, netop her.

Ellers går alt godt. Vi har god tid i teltet, vores brændere holder en god temperatur mens vi smelter sne til vand. Vi har typisk 3-4 timer i teltet efter dagens etape. Her skal vi tørre alt vores tøj, der hænger i et stort tørre net i midten af teltet over de 4 brænder, vi har kørende inde i teltet.
Så med de forhold, vi har nu, har vi stort set tørt tøj, hver dag. Det var bestemt ikke sådan i starten af vores tur – måske du husker/læste, at vi var gennemvåde af sved, selvom det var koldere end minus 30 grader. Og vi fik ikke tørret vores tøj, så bomuldsjakkerne var gennemfrosne og stive som et bræt om morgenen. Det er bare sjovest at kunne starte dagen med tørt tøj, når der venter minus 25 grader på den anden side af den tynde teltdug.

Vi nyder vores slædetur, men glæder os også til lidt mere udsigt og variation i næste fjord.

Nares Strædet:
Nares strædet er det store stræde vi kører i nu. På den modsatte side ligger Canada. Nares strædet er hele det snævre område mellem Canada og Grønland. Men som så består af en del mindre del navne fra syd til nord: Smith Sund, Kane Bassin, Kennedykanalen, Hall Bassin og Robeson Kanalen.
Opkaldt efter “Nares Ekspeditionene”, den kommer jeg tilbage til senere.

Erik

Dato: 12 marts
Dag: 25
Lejr: 19
Km: 20,5
Km, ialt: 328,5
Vejr: minus ca. 25 grader. 4/8 lave skyer. En del sol. Vindstille med en svag brise ind i mellem.

Indlægget er opdateret: 10. december 2020

Alle bøger af Erik B. Jørgensen, 10 bøger om friluftsliv og ekspeditioner, både for voksne og børn.