I dag skulle vi så fejre fødselsdag, da det er vores hund, Dino’s fødselsdag, hele 5 år. Det skulle vi fejre ved at komme videre, nu ville jeg gerne ned og have fat i vores sidste depot.

Det var holdt op med at regne i løbet af natten, men himlen var forsat fyldt med mørke skyer og alt drev af fugt. Der havde godt nok heller ikke været meget tørring i luften de sidste dage. Så det var i halvklamt tøj. Karen synes ikke, at det var det fedeste med vådt regntøj.

Efter den obligatoriske pakning, kunne jeg endelig skubbe kanoen i vandet. Det var en pæn skrænt, så jeg skulle have den glidende i vandet, så den ikke tippede. Jeg skubbede den i vandet og det gik super godt. Lige som den rammer vandet, kommer Dino hoppende ud mod kanoen, han ville åbenbart meget gerne op. Det ærgerlige for ham var, at da kanoen kørte ned af skrænten rykkede kanoen til venstre, så hvor Dino landende, var der kun vand. Det gav et ordenligt plask og Dino 4 bens motor gik op i fuld fart, han prøvede desperat at kravle op i kanoen, mens jeg prøvede at kalde ham til land. Kort tid efter var han noget slukøret i land og kunne hoppe op igen.

Vi padlede videre der ned af, den først fos var fin, vi kunne padle der ned af uden de store problemer, ud over lidt vand. Så kom der et dejligt stykke, hvor vi hyggede os og tog lidt små fos. Da der kom en stor ø igen, tog vi som altid den elv rundt, der er mindst. Den endte i en lille kort og kraftig fos. Karen var begyndt at snakke om at komme i land, men jeg var på vej der ned af. Her var mere lavvandet, og det gør vandmasserne ikke er så vilde. Vi kunne zigzagge os ned af den i flot stil. Sådan hyggede vi os et stykke der ned af.

I det fjerne begyndt det at buldre igen endnu en fos. Jeg kunne ikke se, hvad der skete fremad, så vi lagde til og gik frem, den var ok men gik direkte over i en fos jeg ikke ville tage. Da vi nu var gået frem, ville Karen helst hentes her, så hun og Dino blev, da jeg padlede de ca. 200 meter selv. Det var meget kort jeg havde Karen og Dion med, så kom en stor kraftig fos. Her gik vi ca. 500 meter frem i noget rigtig tæt birkeskov. For ende af fossen var nogle klipper, her blev Dino parkeret igen og Karen kunne lege, væk fra vandet. På vejen retur, gik jeg tættere på vandet og kikkede på fossen. Det burde være muligt at padle den alligevel, især nu når jeg var solo. Dog var der knald på vandet. Jeg må indrømme, at var jeg her alene, ville jeg overhovedet ikke tænke over at tag den, men jeg ved Karen står der nede og venter, så alarmberedskabet er noget højre. Jeg bankede ned af den første del, gik godt, men jeg kan ikke holde vandet ude. Halvvejs, var der er lille bugt, jeg kunne tømme vand ud, før jeg tog den sidste del ned til Karen, her kunne jeg tømme igen, det gik godt, men det er store kræfter der er på spil.

Da vi padlede ud igen, kunne vi allerede se den næste fos, her efter skulle vores depot ligge. Det blev samme procedure, jeg gik frem med Dino og Karen, vi fandt depotet, urørt super dejligt.

Jeg havde 400 meter ned igennem en lettere fos. Jeg padlede lidt tilbage, før jeg tog der ned af, for at få bedre tilløb til at komme ud midt i fossen, fordi her så det bedre ud.

Ved depot, holdt vi frokost pause, mens jeg fik de sidste 15 dages mad ombord, ialt 49 kg. Det kunne godt mærkes i kanoen, nu var vi lige ved at vende os til vi var noget lettere.

Det næste stykke blev en drøm, små fosser, langsomme stykker med faldt vand, et flot stykke, med skrænter ned til vandet og birke og granskov bag ved. Forude ventede en stor ø, og her efter ville der være nogle øer, der kunne være rart at sove på, så Dino kunne være fri på hans fødselsdag.


Jeg var noget spændt på, om der var fos rundt den store ø, vi snig os rundt, men det var det hyggeligste sted, vandet løber rigtigt hurtigt, men der er virkelig lavvandet, 50-70 cm med flot stenbund. Skoven var mere tæt, solen brød lidt i gennem skyer, hvor fedt var det.

Vi kom fint igennem og fandt en super dejlig lille ø. Her havde været skovbrand for nogle år siden. Det var nærmest en stor græsmark, med buske rundt i kanten og 8 store birketræer i den ene ende. Der var endda en lille perfekt plads til teltet helt ned til vandet.


Da vi hoppede i land, forsvandt solen og store tunge regnskyer kom mod os. Jeg fik tempoet op og fik slået lejr og pakket depot ned, så det ligger bedre. Lige til tiden, så kom nogle ordentlig byger ind. Hvor kom de fra, de havde lovet sol idag.

Vi sad og hyggede i teltet, vi lavede popkorn, pustede balloner som Karen har fået i sine slikposer, og Dino fik cocktail pølser. Så kom solen igen, den energi hungrende mand, stormede ud og lagde solceller ud, jeg havde nærmest ikke nået ind i teltet igen, før det pissede ned igen, og jeg måtte på rednings aktion. Heldigvis klarede det lidt op, efter 16.30 og solcellerne håber jeg suger energi til sig, vi har brug for det efter en del dages vand.


Vi har faktisk set to både på vandet her til aften og to fiskere tidligere. Vi ser godt nok ikke mange mennesker, selv om der er et hav af hytter, det undrer mig.

En dejlig dag, dejligt at føle floden bliver mere normal, nu må vi se om det forsætter. Nu har vi mad til de sidste 2 uger, så hvor vi ender er ikke vigtigt.


Nu håber jeg Dino har haft en god fødselsdag, han nyder at storme rundt her på øen, så ham ser vi nok ikke meget.

Erik

Dag/Lejr: 31/28
Dato: 9. juli
Km (grov luftlinie): 13,9 km (Ialt 187,3 km)(vandret ialt 87,9 km)
Padle tid (med pauser) padlet: 09.35-13.15
Højde: 170 meter
Pos: 67 11 212 / 22 34 813
Vejr: 8-13 grader. Overskyet en masse byger. Få perioder med sol. Svag vind.

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Indlægget er opdateret: 19. februar 2021

Bøger for børn og voksne og børn i naturen og friluftsliv, af Erik B. Jørgensen