Vandredag/ruin-safari

Dagen i dag stod på vandring, til Karens store glæde. Hun ville gerne have en fridag for kajakken.
Jeg pakkede en lille dagstur rygsæk og havde kameraet foran som altid. Jeg har også to letvægts vandrestave med.

Men før vi vandrede afsted, fik jeg ringet ind til sygeplejsken i Narsarsuaqog fik den gode nyhed, at vi nu er frigivet og corona fri. Skønt vi nu kan drage videre og tillade os at snakke med folk vi møder.

Vi vandrede afstedfra vores lejr, der blev stående.

Det først stykke var på hjulsporet/vejen, som vi kunne følge op i dalen. På vores vej, var der som altid masser af får.

Vejen ender ved en fåre-farm, hvor vi forsat ind i den skønne Qorlortup Itinnera-dal. Både vejen og terrænet var virkelig vådt. Der løber vand over alt og elvlejerne er godt fyldt med vand, efter den meget regn de sidste dage. Ja det regnede også i nat og støvregnede da vi tog afsted.

Det var først her godt oppe i Qorlortup Itinnera-dalen, vi kunne tag regntøj af, men vi beholdt gaiternes på, da alt er vådt.

Grunden til vi går ind her, er at Nordboerne har været meget glad for denne dal og der er en del gamle ruiner.

Det lidt pudsige er at de gale ruiner, der er markeret på mit GPS-kort overhovedet ikke passer, med placering. Det er faktisk mit kort i 1:250.000 der passer.

Med det lykkes at finde den først gård og lille kirke. Samt en større samling huse/gårdere længere ind. Der var mange huseruiner her, imponerende at se.

Det lykkes også at finde tre gamle sten ræve fælder, godt forfaldne. Vi har tidligere på turen, fundet en. Af en eller anden årsag er jeg altid god til at falde over dem. Kender dem også fra Nordøstgrønland.

Lidt over middag kom solen frem og det blev varmt og fint.

Efter tre timer og godt 8 km, spiste vi frokost og valgte at gå retur. Selv om dalen var så flot og flere ruiner ligger ud ad dalen. Men Karen skal også have en god oplevelse.

Hjemturen gik derude ad, da vi ikke skulle lede denne gang og kunne gå lidt lavere på fårenes små stier.

Efter små 5,5 time og godt 15 km var vi retur igen.

En dejlig tur, og ja vi så havørn, men kun en. Ellers så vi masser af ravne og småfugle. Der er så mange små fugleunger, der er næsten flyve klar. De hopper rundt ok kan flyve et par meter ad gangen. De er meget nysgerrige og ikke lært at alle ikke vil dem godt endnu.

Eftermiddages sol, blev brugt til afhænge tøj til tørre, få solcellerne ud og banke min datter i yatzy, selvfølgelig.

Dejlig dag og i morgen skal vi skifte fjord😀

Qorlortup Itinnera og fortidens landbrug og husdyr.

Vidste du at nutidens landskab i Sydgrønland stadigvæk bærer præg af de gamle nordiske landbrugsmetoder? Qorlortup Itinnera-dalen bag Qassiarsuk er et godt eksempel på et sted, hvor de første nordiske indvandrere byggede flere gårde. Man kan generelt spotte nordboernes gamle græsningsområder på lang afstand som farveændringer i landskabets bevoksning. Man kan også ofte se hvor der engang var møddinger, hvis der pludselig er meget frodige og bevoksede pletter nær ruinerne af gårdene. Et andet hint er også, at nutidens får ofte græsser på nogle af de steder, som nordboerne havde udset sig sig for mange hundrede år siden. I nogle tilfælde er fåreholderstederne i Sydgrønland placeret nærmest direkte ovenpå ruiner. Når man idag ser de frodige dale mellem fjeldene, er der kun større birkeskove ganske få steder i Sydgrønland. Men da de nordiske indvandrere bosatte sig i dalene, voksede der 4-6 meter høje birketræer mange flere steder end idag.

De gamle nordiske dyrkningsmetoder betød, at man fældede mange træer og afbrændte det høje krat ved etablering af gårdene i Grønland. Formålet var især at lave græsmarker til husdyrene. Landskabet blev derfor ændret af mennesket i de mest tiltrækkende områder, og derfor så landskabet oprindeligt lidt anderledes ud. Græsset til husdyrene blev slået ved håndkraft med løvknive og placeret i lader. Man lavede også våde engarealer med en slags små kanaler ved de større gårde, som var vigtige for gårdene.

Mellem år 985-1000 medbragte skibene et mindre antal køer, geder, heste, får, grise, katte og hunde til Grønland. Uld og mælk var dog ikke de mest livsvigtige produkter, og uldtøj må have været meget upraktisk som daglig arbejdsbeklædning i den tætte bevoksning med pilekrat og højt græs. Der er dog fundet rester af dele fra væve i Grønland. Sælskindstøj må have været mere nyttigt, da det ikke hænger fast i noget, og nordboerne fangede jo utroligt mange sæler, og alle deres skind blev næppe sendt til Norge eller smidt ud. Heste var en vigtig transportform, og sådan kunne man hurtigt ride ind til de gårde, der i mange tilfælde blev bygget flere kilometer inde i dalene. De mest magtfulde gårde havde ca. 25-30 køer, mens de fattige allerhøjst havde et par stykker. Den store bispegård ved Garðar (Igaliku) havde muligvis langt flere køer end alle andre.

Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.

Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.

Turdata:
Dato: 29. juni
Dag: 8
Lejr: 6Km, vandre: 15,6 km
Afgang: 09.15
Ankomst: 14.40
Vejr: Støvregn fra morgen. Opklaring i løbet af dagen, sol fra middag. 10-16 grader. Vindstille til en 3 m/s fra syd.