natur, Anaktuvuk Pass

Så kom dagen hvor jeg endelig skulle videre, selv om det har været godt for mig at hvile og jeg har hygget mig og mødt mange spændende mennesker.

Om det var for at fejre dagen eller blot fordi jeg skulle tisse helt vildt stod jeg op 06.30. Fik også hentet min ting der har stået til opladning hele natten.

De næste timer gik med at spise så meget som muligt og pakke min rygsæk, der er stuede fuld. Mad til 10 dage, som jeg har suppleret op. Et sæt lækkert langt og tungt undertøj, som jeg troede kom ud til depot 7, men som kom her. Så det får lige en 16-17 dage i rygsækken. Samt et ekstra solcelle batteri, så jeg kan klare perioder med dårligt vejr.
Alt det gør min rygsæk mindre spændende.

Jeg stod klar da internetcafen åbnede kl 08.30 så jeg kunne få fingeren i min iPad og få den ladt op. Den næste 1,5 time, gik med at læse gamle dagbøger ind, ringede koordiner så I får dem. Det blev også til et opkald til min datter, som har lidt svært ved at forstå jeg er så længe væk. Kan godt mærke hun bliver ældre.

Da flyet landede lidt i ti, fik jeg hurtigt koordineret med piloten at han tog mit depot, med alt mit problem teknik, medmtil Fairbanks.

Så kunne jeg smide huset på ryggen og sige velkommen til alle de nye ting og farvel til dem jeg kendte på min vej ud af byen.

Jeg gik sydvest ud af byen op på højdedraget, hvor der løber et hjul spor 15 km mod syd, ned til et kendt jagtområde for byens indbygger, når renerne kommer.

Det er både skønt og forfærdeligt med et spor, men når det er her følger jeg det. Der var mange vådområde, at gå uden om og det tog heller ikke lang tid før min ellers tørre og ny pudset støvler var våde igen. Sådan gik timerne mod syd, i et flot område men lang sigt. Derfor føles tempoet heller ikke så højt.

Langs ruten lå mange renhoveder med gevir fra byens jagter igennem tiderne. Der stod også en enkelt snescooter der aldrig var nået hjem.

Hele dagen igennem var der et dejligt vejr med høj sol og næsten ingen vind som de sidste dage. For jeg ikke skulle være alene var myggene vente tilbage talrigt for at ledsage mig syd over.

Dagen sluttede med en lille flodpassage jeg kunne vade forholdsvis let. Varmen og vægten på rygsækken havde taget de sidste krafter, så jeg slog lejr på den anden side af floden.

Da lejren stod flot og jeg er kommet godt videre, fejrede jeg det med et primitivt bad, så dejligt en hele uge siden sidst.

Et nyt kapitel er startet på turen.

Erik

Dag / Lejr: 47/39
Pos: 20 68 04.487 / 152 04.392
Km / Km i alt: 16,2 / 594,4 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftlinjer, går i praksis noget mere.
Højde: ligger i 570. Gik fra 627 meter
Tid gået: 10.10-16.35
Vejr: 10-20 grader. Høj sol, tynde skyer sidste på dagen. Stort set vindstille

 

 

Anaktuvuk Pass

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 10. december 2020