Så er det nu, Indlandsis hold 2014 er samlet 1

Det er vildt at tænke på hvordan tiden går. Nogen gange føles det som om tiden går laaangsomt, der er lang tid til der sker noget. Pludselig er tiden gået og det nu.

Jeg er sikker på at alle deltagerne på årets Indlandsis krydsning, har ventet, ventet og trænet. Tankerne har kræset om hvad der skal til, hvad venter derude og alt det grej der skal til.

Før vi har fået set os omkring er det pludselig tid, alt skal være klar og der er pludselig ikke tid nok, det er afgang.

Sådan har alle hold haft det, det er heller ikke anderledes for hold 2014.

Jeg har været her i Kangerlussuaq de sidste 4 dage og lagt alt grej og mad frem. I dag var så dagen hvor alle de herlige deltagere kom fra Nuuk og Danmark, alle klar til det store eventyr der venter os.

Efterhånden som vi blev samlet, blev vi kørt ud til KTC vandrehjem, 7 km ude fra Kangerlussuaq by. Her skal vi være de næste 4 dage og pakke alt vores mad og udstyr, samt vi skal træne brug af alt vores udstyr, sikkerhed og alverdens ting vi skal kunne for at klar os over indlandsisen, i alt slags vejr.

Dagen i dag er gået med at byde velkommen og komme i gang. Vi har haft lektioner i grundlæggende skiløb og brug af benzinbrænder. Ind i mellem har vi pakket mad til vores tur. Her i den lille hytte, står stakkevis af slik, chokolade af Ritter Sport og M&S, the, kaffe, havregryn, musli, osv. Alt skal pakkes i dagportioner og fordeles. Selv om der er store mængder, så er vi nået en masse, vi har pakket halvdelen af alt maden, herligt så er der god tid til at øve de næste dage.

Aftenen sluttede af med en ordentlig omgang Chili conj,1 Carne. Selv om klokken ikke er så mange er der træthed at spore, der sidder lige 4 timers tidsforskel i kroppen fra dem der kommer fra Danmark.

Det er herligt at være i gang, nu venter eventyret forude.

Erik

Dato: 28/3

Dag / Lejr: Forberedelse dag 1.

Pos: Kangerlussuaq

Distance / Højde: 0

Føre: –

Vejr: minus 15, overskyet og lidt sne

Sigt: 3-15 km

Så er det nu, Indlandsis hold 2014 er samlet 2

Indlægget er opdateret: 16. januar 2024