På farten

Lidt underligt at sove inden for første gang i 47 dage. Selv om jeg sov på min liggeunderlag og helt primitivt. Jeg lå i fyrrummet, så det var også første gang det var mørkt, på turen. En herlig nat. Fra klokken 6-7 hvor jeg stod op, kunne jeg nyde fyret der brummede løs.

Jeg stod op til normal tid for at få pakket sammen og noget at spise før personalet kommer. Samt der skulle komme fly klokken 08.30. Derfor gik jeg en tur for at finde terminal bygningen. Byen var helt død forsat. Mødte dog en der først mente at flyet var her 09.30.

Derfor kunne jeg nå lidt the og hygge snak med Daniel om verden, at rejse, krig, osv.

Lige før jeg skulle ud til flyet kom Park Rangeren og inviterede mig over på hans kontor. Vi fik en snak om min tur, det næste stykke og jeg fik en briefing om affald, osv. helt standard. Fik ikke rigtig noget ud af, andet end jeg ikke nåede at snakke med piloten før han fløj igen. Men der stod ikke noget depot blandt alle de ting der var kommet. Jeg måtte vente på fly to.

Da Daniel skal hjem i dag. Tog jeg mine ting og slog lejr på den anden side af landingsbane, det er her byen gerne vil have gæster bor. Ikke langt her fra ligger terminal bygningen og den offentlige varmestue og internet cafe, her måtte jeg gerne lade min ting, i de udendørs stik der var. Helt perfekt.

Klokken 11 gik turen til Posthusset, her fik jeg tre ud af fem pakker. Der var forsat håb om de sidste, da der lå en stank postsække, den enlige medarbejder skulle have ordnet, så jeg kunne kikke forbi kl 15 igen.

Jeg havde hørt der var en cafe, så jeg ville ned og have noget mad. Tog mit tøj med, så jeg kunne tag et bad og vaske tøj, hvis der var et sted som i Arctic Village. Det var der ikke, det var hotelejeren der har cafen, så et bad koster 15$. Det er helt vildt så dyr han er. Jeg havde ikke det store behov for bad, så jeg tog en burger og pomfritter, der skal fyldes godt på kroppen de dage her.

Her fra gik turen til den lokale Danskers hus og sørme om han ikke var der og i gang med en at bygge til sit hus. Han hedder Just Jensen og har skulle lige bruge nogle sekunder på at forstå jeg snakkede Dansk til ham. Det var over 30 år siden han havde forladt Danamrk og Aarhus. Vi fik en lille hygge snak, Just har boet her i 20 år, arbejdet som lærer og er nu pensioneret. Han går dog patruljer sammen med Parkrangeren og kontroller Jagtlicenser, osv. Et sjovt ligge møde.

Der er også et museum i byen, det kunne jeg lige så godt se. Det viste sig at være super godt om de sidste indlands eskimoer, før de slog sig ned her i Anaktuvuk Pass. Det er det den bog jeg læser fortiden handler om. Den fik jeg af Daniel igår. Den handler om Nordmanden Helge Ingstad, der besøger eskimoerne her i 1949-50 og skriver om deres liv, sagn og jagt. Lige som Knud Rasmussen gjorde. Bogen hedder “Nunamiut, Among Alaska’s indland Eskimos”.
En af hovedepersonerne i bogen er Simon Paneak, en af de få eskimoer der kunne Engelsk.

Jeg fik en super rundvisning på museet af Vicky, der viste sig at være oldebarn af netop Simon Paneak. Rigtigt sjovt og vi kunne snakke om tingene i forhold til Grønland.
Bagefter gik jeg og læse og så nærmere på det hele en 45 min. Absolut et besøg vær, hvis du nogen siden kommer på de kanter her.

Så var det fly tid igen, der var ren kaos ved terminal bygningen, hele 3 fly kom samtidigt med masse af pakker og folk skulle af og på. Midt i det hele stod politibetjenten i fuld udrustning. Cap, skydebriller, skudsikkervest, pistol i hurtigere trækkerhylster og en elpistol, for en at forglemme kamphandsker. Sikke et syn, han så på alle de pakker der blev læsset af, han åbnede ikke nogen. Mit gæt er han kikkede efter alkohol, da det ikke er tilladt i Anaktuvuk Pass. Men vildt så meget udrustning.

Snakkede med piloten, desværre ikke noget depot igen. Ser ud til jeg får mig en dag mere her.

Lige efter kom Daniel og jeg ville sige farvel, det viste sig bare han havde hørt forkert med fly, så det var et af de tre som lige var taget afsted klokken 14.30 og ikke 15.30 som hen troede. Så han bliver en dag mere, nu var det ham der skulle på jagt efter et sted at sove. Surt sjov.

Efter lidt tid i teltet, hvor jeg syede lidt små huller i min rygsæk, var det tid til Posthusset igen. Sørme der var en pakke mere. Nu har jeg fået de vigtigst ting der, et nyt wifi, derfor du kan læse det her. Et ekstra batteri, til solcellerne, så jeg mere strøm. Ekstra batteri til wifi og min iPod, som har haft en lang rejse efter mig. Noget ærveligt jeg ikke har mit depot. Selv om kroppen vil have godt af en dags hvile mere, det er bare mit hovede der er videre.

Endte på cafeen igen, havde set de havde pizza og det havde jeg stor lyst til, de var blot udgået for mel. Så det blev en burger igen.

Resten af aften går her i teltet, men usandsynligt mange myg igen. Jeg skal slappe af, have sendt den sidste uges blog indlæg til jer og undersøgt lidt mere med mit depot. Forvent jeg bliver her en dag mere. Før jeg går videre mod vest.

Sikke en dag, har været på farten hele dagen og så mange små oplevelser.

Erik

Dag / Lejr: 45/38
Pos: 20 68 08.501 / 151 44.134, Anaktuvuk Pass, som igår
Km / Km i alt: o / 578,2 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftlinjer, går i praksis noget mere.
Højde: ligger i 627.
Tid gået:
Vejr: 10-15 grader. En sol rig dag, lidt skyer. Flere og flere til aften. Let til frisk vind fra nordøst.

Indlægget er opdateret: 10. december 2020