Solopgang, Noatak arkiver

Det blev en lidt underlig aften, jeg var lidt rastløs og synes det var underligt at det næsten var slut. Jeg studerede mine tidevands mærker og vandet steg forsat.

Jeg valgte at gå lidt før i seng, for at stå lidt tidligere op. Så klokken 6 ringede vækkeuret. Jeg kunne glæde mig over en klar og flot morgen.

Herligt at kunne padle af sted i stille vejr, mens solen, stille og roligt kravlede over bjergene. På to timer var jeg ude i havet og gik i land på den sidste rigtige ø, for at tisse af og få et overblik.

Her kunne jeg fejre at jeg havde lykkedes med at krydse Alaska, og at jeg igen har skrabet en masse oplevelser og erfaringer sammen. Den store lykkefølelse var der ikke. Som jeg beksrev tidligere, så er jeg helt tom når jeg slutter min eventyr. Jeg skal lige have tid til at fordøje det hele.

Efter den vilde fest, padlede jeg mod Kotzebue, et åbent kryds på en 4-6 km, men der var mange sandbanker hvor der lå strandede træer og sæler. Så det føltes ikke som det store.

Det herlige var at jeg havde god medstrøm, udadgående strøm, så det gik der ude af.

Jeg valgte at padle ind mod en lille havn, hvor der var småbåde og en masse net. Jeg talte med en fisker, der ville forslå mig at padle rundt og ind i bugten, her ligger den rigtige havn. Han mente han havde læst om min tur, men det tror jeg ikke, jeg kender ikke til nogen der har skrevet om den her over.

Jeg kom ind i havnen og lagde til. Her er jeg så, vildt underligt. Her er mange mennesker men jeg kender ikke nogen, lidt fladt.

Der kom en ældre eskimo og hans søn og snakkede med mig, de var på vej ud og fiske. De skulle høre om hvad jeg havde set af dyr, fisk og hvaler. De skulle også lige høre om jeg havde set Bigfoot, det havde jeg ikke, så kunne han lide mig, fortalte de mig.

Jeg gik en rundt i byen og så på hoteller og prøvede at få et overblik. Priserne lå på 200-300$ per nat. Stille og roligt gik det op for mig at jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle lave her. Så jeg var i lufthavnen og høre om billetter ud.

Senere var jeg tilbage og klæde om, det var alt for varmt at gå rundt i tørbukser. Folk går i shorts og t-shirt her.

Resten af dagen er gået med at være på cafe og få lidt mad, her var internet. Så jeg har fået bestilt billetter og ændrede min hjemrejse. Hele eftermiddagen gik med det og gå rundt og se byen.

Kotzebue, er en stor moderne by, her er en del skoler, så 7-8 kirker. Husene er meget blandet, fra nye eller flotte huse, til huse hvor der står gamle biler, snescootere og alt muligt andet læsset op. Har mødt en masse søde mennesker.
Mange der er på vej ud og fiske laks, til salg. Sæsonen lukker snart.

Jeg hjalp en lille pige med at sætte kæde på hendes cykel, men mens jeg gjorde det gik hun bare. Så jeg måtte sætte cykle i siden og gå.

Sidst på eftermiddagen, var jeg tilbage på havnen og har gået og pakket mine ting sammen. I morgen tidlig har jeg et fly ud.

Jeg er super stolt og glad for min tur, men skal lige bruge et par dage eller uger til at fordøje det. Jeg skal nok skrive lidt om det hele hverdag til jeg er tilbage i Danmark den 3. sep.

Nu vil snart ned og have noget mad og sende det her til jer.

Jeg gjorde det!!!

Erik

Dag / Lejr: 72/Kotzebue
Pos: 20 66 53.831 / 162 34.906
Km / Km i alt: 22,8 / 648,9 km padlet, tracket med GPS.
Vandret 785,3 fra grænsen til Noatak River (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftlinjer, gik i praksis noget mere.
Højde: 0
Tid padlet: 07.00-12.00
Vejr: 10-20 grader. Høj sol, få skyer. Svag til let vind fra nordøst.

Kotzebue, havet

Kotzebue, hus

Kotzebue, flot hus

Kotzebue, mad, cafe

Skilt, velkomst, Kotzebue, lufthavn

Samarbejdspartner Alaska på tværs

 

Indlægget er opdateret: 10. december 2020