Nu er vi endelig klar og kan starte, på vores eventyr. Det har været en lang og til tider hård tur her op.

Søndag den 7. juni var afgangs dag. Efter nogle hektiske slut dage med pakning, fejl 40 der giver ekstra arbejde og en sen fødselsdagsfest over i. Var vi klar til at drage af sted.

Karen (min datter) og hendes hund, Dino var kommet lørdag, så de kunne være med i de sidste forberedelser.

Nu var vi klar. Det krævede min kæreste kørte os til Malmø, her havde jeg lejet en bil, vi forsatte i.

Hele søndag eftermiddag og aften cruisede vi op igennem Sverige. Tanker gik til det vi forlod og især på hvad der ventede os.

Jeg kunne heldigvis holde mig frisk og køre godt op. Jeg kunne nøjes med at holde ind og sove lidt direkte i sædet i en 3 timer. Karen sov ved siden af, jeg havde stoppet det hele op med soveposer, så hun sad, halvt lå rigtig godt.

Jeg kunne nyde solopgangen, krydret med podcast i ørene. Jeg måtte dog tage en lille lur på en god halv time. Ellers kunne vi holde den kørende, på ren sukker og junk.

Karen var i strålende humør på vejen op. Vi kunne snakke om alt, hvad der ventede os, dyr, lege gæt et dyr, regne, stave og pjatte.

Endelig efter mange timer, kom vi op til Kalix elven, i stedet for at køre direkte til Kiruna, tog vi af og fulgte meget af Kalixelven op. Det var herligt at se floden, den er stor og bred, nærmest søer mange steder. Af og til er der også fos og vandfald. Dem må vi tage stilling til når vi kommer padlende. Grunden til vi kørte denne vej op, var for at lægge depoter ud.

Vi lagde et depot ca. 200 km opad floden, her lagde vi mad til de sidste 12 dage. Ellers kom vi frem til toppen af Kalixelven, vi var kørt igennem Kiruna og ud til Nikkaluokta, hvor vi skal starte med at padle til den tid. Her var helt øde og køligt. Der var enkelte mennesker, men fjeldstationen åbner først den 13. juni. Vi kørte lidt væk og gemte kano og grej godt væk. På vejen mod Kiruna, lagde vi et mad depot mere, ca 50 km fra hvor kanoen ligger. Her ligger også 12 dages mad, så er vi fri for det de første dage.

Aften gik med at køre rundt i Kiruna og tjekke ud hvor butikkerne var og få lidt mere junkmad. Endelig alt for sent, var vi klar og lagde os bag i bilen og sov, et stykke ud fra byen. Herligt at være næsten klar.

Vi var så heldige det sidste stykke. Vi har set over 150 rener, mange tæt på. Vi har set 6 elge. De 4 meget tæt på. To af dem stod kun 15 meter fra os og græssede i vandet. Sikke et syn, vi så også 3 snehare, 1 ræv, 1 rype og mange fugle. Sikke en start????

Dag: Oprejse

Dato: 7-8 juni.

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Indlægget er opdateret: 19. februar 2021

Bøger for børn og voksne og børn i naturen og friluftsliv, af Erik B. Jørgensen