Kan ulve svømme

Tine: Jeg skulle lige finde lidt mental overskud til at starte dagen med at gå ud og hente mig dagens første myggestik. Jeg har ikke fået brugt min “Go Girl” endnu – en lille tragt beregnet til at tisse i, hvis man hellere vi forsøge sig med at stå op og klare det. Dagen i går har fremskyndet lysten til at komme i gang med at bruge den.

Vi stod op til den flotteste morgen, solen stod højt på en klar blå og skyfri himmel, og varmede allerede godt, selv om klokken kun var 05, men stadig ikke stærk nok til at have brændt al morgen disen af.

Vi kom af sted, og det var kun blevet varmere. Den vanlige “flod-brise” var allerede sat i sving. Og det er stort set altid altid modvind. Enkelte gange og på for- eller bagkant af et uvejr, vender den lige 180 grader. Fascinerende, at floden har sit eget vind-system. I dag var vinden velkommen, da den holdt temperaturen helt god, nok lige omkring 20-22 grader.

Ved første store klippefremspring fik vi gjort en måge morgensur. Den lavede helt lave overflyvninger for at skræmme og senere lokke os væk. Mågens selvtillid fejlede bestemt ikke noget, da den truende kom helt tæt på. Den har helt sikkert haft rede med unger på klippen.

Vi padlede videre i det smukke bjerg- og ørige landskab, da vi så bevægelse på den lange sandbanke til højre for os, en ulv løb fremad. Den var et stykke foran os, da den nåede spidsen. Jeg nåede kun lige at spørge “kan ulve svømme?”, inden den sprang i vandet for at svømme på tværs af floden fremme foran os mod en land tange til venstre for os.
Men på spidsen af tangen til venstre stod en ren for enden, og den havde øje på både os og ulven. De næste minutter udspillede sig et “hvem-er-mest-bange-for-hvem-scenarie”.
Jeg var utryg ved både ulv og ren, og havde som vanligt ikke behov for at komme meget tæt på. Ulven var bange for os og vil bare over til land. Renen var bange for ulven og os, og vidste vist ikke helt, hvad den skulle gøre. Og Erik ville gerne tættere på og tage billeder.

Ulven kæmpede i strømmen og kom på land, hvorefter renen hoppede i vandet og svømmede ud af. Ulven løb ind i krattet og væk, renen flakkede lidt rundt i strømmen, lod sig flyde med og gik i land længere nede. Og Erik fik taget billeder. Sikke en fin oplevelse, endnu en god gang vildmark på første klasse.

Og der ventede flere dyreoplevelser. I vores søgen efter vandløb, der kunne bruges til mad og drikke, passerede vi endnu et klippe fremspring, og lagde til land, da en fugl højlydt skreg af os. Erik var næsten sikker på, det var en falk (se billede). Kort efter kom magen for at hjælpe med at beskytte reden og skræmme os uønskede gæster.

Videre det gik, og vi landede på en solskins ø med en god småstens plads. Og det bedste er, at brisen er her stadig, og her er stort set ingen insekter. Selvom det har været en af de varmeste dage, og første solskinsdag uden uvejr, og vi har det meget varmt, så er varmen lige nu trods alt bedre end skygge og myg.
Erik har haft gang i systuen og har repareret lidt småting, vi har nydt at kunne blive vasket lidt uden myggeselskab, og glædes over endnu en super flot og oplevelsesrig dag på Yukon floden.

Ulv

Alle tamhunde nedstammer fra ulve, og de er så nært beslægtede, at de kan parre sig og få forplantningsdygtigt afkom. Sådanne blandinger forekommer bl.a. i Sydeuropa. Det hænder at en løbsk slædehund bliver bedækket af en polarulv. Dette styrker genetisk set bestanden af slædehunde, men det er dog først afkommet i 3-4 generation som bliver ordentlige slædehunde.

Kendetegn: Ulven har fælles stamform med tamhunden, og er en af de tidligst domesticerede vilde arter. Hvorvidt det var mennesket der gjorde ulven tam, eller ulven der indledningsvis tilpassede sig en sameksistens med mennesket er stadig til debat. Benene er lange og velegnede til løb, hovedet er kraftigt med korte ører. Ulve har fantastisk veludviklede lugte- syns- og høresanser, således at byttedyr let kan opdages. Ulvens vægt svinger mellem 18 og 80 kg, hannerne noget større end hunnerne. Visse ulve har en næsten sort pels, mens polarulve er næsten hvide. I september måned får ulven en meget tyk vinterpels, der beskytter godt mod vinterkulden. Ulven udstøder nogle meget karakteristiske høje, gentagne hyl og tuden, der kan indledes af et enkelt dyr for at blive fulgt op af hele flokken. Ulvenes tuden og hylen tjener til at holde kontakt over store afstande.

Levevis: Ulve bliver kønsmodne som to-årige og kan blive op mod 12 år, men da kampen om revir er stor, dør mange dyr i en tidlig alder. Ulve er aktive om natten og begynder at jage allerede i skumringen. Findes der intet bytte, kan dagen også anvendes til jagt. Ulven kan selv grave ynglehulen, men anvender også gerne andre dyrs skjulesteder. Ulven kan holde et stille trav med 8 km i timen over meget lange afstande, men kan under jagt løbe op mod 70 km/t. Selve jagten kan stå på i op til 20 min. Ulve lever sjældent alene eller parvis, men optræder gerne i mindre grupper på 5-10 dyr bestående af et ynglepar samt et antal yngre dyr fra tidligere kuld. Flokstørrelsen kan ydermere variere over året, med vinteren som den årstid hvor flokken kan blive størst. I Canada er der observeret flokstørrelser på op til 30-35 individer. Der er normalt kun ét ynglepar i hver ulveflok. Ulve er territoriehævdende og territoriets størrelse afhænger af udbuddet og tætheden af byttedyr. Flokken kan færdes over meget store afstande, og en enkelt families leveområde (revir) kan i Arktis strække sig over næsten 2500 km2, da der hér er langt mellem bøfferne. I områder med en tæt bestand af byttedyr kan en flok nøjes med ca. 250 km2.

Udbredelse: Ulven lever både i skov og mere åbent terræn og tundra, og kan træffes i bjergegne samt i lavland. Generelt kan siges, at den kan leve der, hvor der er et tilstrækkeligt fødegrundlag. Ulve er sammen med ræven det mest udbredte landpattedyr på den nordlige halvkugle med en formidabel tilpasningsevne, der dækker et temperaturspænd på 100C fra højarktis minus 50C til ørkenens plus 50C. På den skandinaviske halvø findes mere end 300 ulve der lejlighedsvis får indvandring fra Finland. I Danmark blev den sidste ulv skudt ved Skive-egnen i 1813, men er siden genindvandret fra Tyskland i 2012. Antallet af dokumenterede danske ulve er ikke fyldestgørende dokumenteret, men ligger nok omkring 2-4 stykker.

Føde: Ulven er en kødæder, der æder alle dyr fra fugle og småpattedyr, til elg og moskusokse. Hovedparten af dens føde udgøres af større byttedyr som hjortevildt. Et måltid skal gerne bestå af mindst 5 kg kød og knogler, og på et enkelt døgn kan der fortæres mere end 20 kg. Til gengæld behøver ulven herefter ikke at spise i flere dage. Ulven opsøger et bytte ved at forfølge dets duftspor, og nedlægger det gerne med et bagholdsangreb. Byttet kan lugtes på en afstand af mere end 2-3 km, og selve jagten strækker sig over 100-5000 m. Om vinteren jager flere ulve i en flok, og fanges byttet ikke hurtigt, opgives forfølgelsen. Om sommeren jager ulvene alene eller parvis. Ulvene udvælger de svageste byttedyr og dræber det med et eller flere bid i struben.

Ynglebiologi: Parringen sker i januar-marts måned. De 5-7 hvalpe fødes blinde og døve og er to måneder senere iklædt en tynd mørk pels. Øjnene åbnes efter to uger, og når de er ca. en måned gamle, kommer de ud af boet. Både han og hun deltager i yngelplejen. Hvalpene får opgylpet føde, og fem måneder senere kan de deltage i de voksnes jagter.
Thomas
Naturama, Thomas

Dag/lejr: 36/32
Km/km ialt: 68,3/1413,9 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 190 meter
Vejr: 16-27 grader. Masser af sol, få skyer. Svag til hård vind i perioder, fra skiftene retninger – typisk retning “modvind”
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *