Temperaturen faldt over Fort Yukon hen på aftenen, mens flere af de lokale, lidt længere henne ad breden, nød den lette brise og lidt afkølende flodvand om benene på den hede højsommer dag.

De blev helt udholdeligt at være her selvom solen stod højt og der ikke var en sky, altså rigtige skyer på himlen. I stedet havde røgen fra en stor skovbrand lagt sig som et tæppe over det omkringliggende land, og lagde en dæmper på solens kraft. En sådan brand var ikke noget, dem vi snakkede med, hæftede sig synderligt ved. Det var naturens gang. Vi fik senere at vide, at det de var i området nordvest her for.

Flere af de lokale kom hen og hilste og spurgte lidt til os og os til dem. Stort set alle mødte os med smil, nysgerrighed og hjælpsomhed, og gav oplevelsen af, at de gerne vil have at vi får en god oplevelse og et godt indtryk af stedet her.

Det blev en af de bedste nætter længe. Vi sluttede dagen med hjemmegjort luksus, et lille hjemmegjort bad med opvarmet vand. Vi har adgang til at hente vand 400 meter herfra, så vi flottede os og brugte 6 liter vand på begge at komme i bad. Nyvaskede og temperaturer på kun lige over 20 grader var skønt, selvom årsagen (røgen fra skovbranden) var trist. Røgen lå tyk hele natten, så vi sov godt og længe, og stod op til en ild rød ikke-varmende kugle på himlen. Først her til eftermiddag er røglaget ved at lette lidt og den blå himmel med et par små skyer kan ses.

Det var i dag vores ihærdige planlægning og forarbejde skulle vise sit værd. Det spillede perfekt. Erik kunne i morges gå op i lufthavnen og hente to af de kasser med mad og forsyninger til de næste uger, vi havde pakket og gjort klar i Fairbanks. Selvfølgelig var der en sød lokal mand, der tilbød Erik et lift ned til floden igen. Da vi var i Fairbanks i slutningen af maj, havde vi undersøgt, hvem der havde fragtfly ud til hvilke af de små afsides byer langs Yukon, og hvor ofte. Vi tog ud til et af fragtselskaberne og fik aftalt, hvordan vi kunne gøre det, og Eriks søde venner i Fairbanks ville hjælpe med afsendelse. Jeg et sikker på, at det er Genes søde kone Jody, der har lagt æbler og avocadoer med…til mig. Lækkert.
Vi kan og har provianteret her i det lokale supermarked i Fort Yukon, dog er det mere dagligdags varer og meget dyrt, hvor vi er glade for at have vores frysetørrede/lugtfri-pakkede mad ude i vildmark.

NYHAVN 17 stod der på et skilt foran et hus, jeg passerede i går. Jeg forsøgte at udtale det på engelsk, men det gav ikke mening. Der gik da heller ikke lang tid på min byrundtur, før jeg fik forklaringen. Et par lokale var hurtige til at fortælle, at der boede en dansker i byen, da de hørte jeg var dansk. Jeg var selvfølgelig klar over, hvor hun boede. Jeg var forbi Hanne i aftes, og aftalte at mødes med hende i dag.

Sikke et fint og berigende møde. Jeg nåede ikke at komme op til hende, før hun var kørt ned ved floden for at finde os. Hun syntes det var synd, at vi ikke begge kunne komme op til hende (da vi forlader teltet på skift). Hun kom ned og hilste på Erik, spurgte om han kunne lide rugbrød og leverpostej, så ville hun lave en lille madpose til os. Hanne og jeg kørte op til hendes hus og fik en snak.
Hanne er 78 år og har boet her i Fort Yukon i 52 år sammen med sin mand, hun mødte i Søborg, men boede her i Fort Yukon. Hanne var sød at dele nogle af sine oplevelser, og fortalte om nogle livets facetter i en by som denne. Hanne har taget det fantastiske initiativ, at skrive om hendes liv til hendes børnebørn (håber, at nogle af jer læsere vil inspireres til at gøre det samme), en beretning jeg allerede har haft lejlighed til at læse i. Tusind tak for det Hanne, det var et rørende møde og gjorde stort indtryk, og vi glæder os begge til at læse mere om dit liv. Vi har nydt hjemmebagt rugbrød, æg og leverpostej.

Erik var senere i supermarkedet og på rundtur i byen.

Det hører også til oplevelserne herfra, at det ikke kun var var smil, vi blev mødt af, også alkoholen – hvilket dog fint går i samklang her.

I går da vi padlede ind ved byen torsdag midt på eftermiddagen, var de første mennesker vi mødte, to ældre mænd der sad og nød en kold øl ved floden, hvor det var mest oplagt for os at lægge til. De kom os smilende i møde og det blev tydeligt, at det ikke var dagens første øl (og heller ikke sidste øl, mens vi så dem). De var søde at komme med et par forslag til, hvor vi kunne lægge os – her var ingen campingplads. Og kunne også fortælle, hvor vi kunne købe alkohol, da de desværre ikke kunne tilbyde os en øl.

Her ved teltet i løbet af eftermiddagen i går kom blandt andet et ungt par med en datter på 5 år forbi og snakkede. Vi tror de kom for at hjælpe os, fordi en af byens mindre gode og ikke ædru mænd (lad os kalde ham Peter) stod her og var ret træls. Peters eneste mål var vist at få mig som hans næste kone. Ham fik Erik lov at hygge sig med. Det unge par hev høfligt og som det mest naturlige en flaske sprut frem og lod den gå på omgang. Familien gik og også Peter fik vi sendt væk til sidst.

Vi fik lidt flere besøg hen på aftenen, og en genganger der var noget mere snøvlet end ved første besøg, men stadig glad, venlig og ville rigtig gerne hjælpe os. Også han viste (på en høflig og ikke-anmasende måde) interesse for, hvad vi spiste og ikke mindst drak. Han havde lidt svært ved at forstå, at vi hverken kunne lide alkohol eller kaffe. Hvordan kunne vi så overhovedet komme igang om morgenen. Tror desværre det var mange år siden, han havde havde vågnet veludhvilet uden eftervirkninger af alkohol, der skulle overkommes. Han fortalte lidt om alkoholens store betydning for livet her, og at hans mor håbede, at han ville holde op med at drikke.

Vi var forud for besøget her blevet anbefalet ikke at efterlade vores telt og ting her uden opsyn, så vi har været rundt på skift. Jeg tror, det er et godt råd.
Og som nævnt er vi uanset alkoholen, mødt med venlighed og hjælpsomhed.

Se her neden for, hvad ikke har fundet frem om Fort Yukons interessante historik

Fort Yukon

Fort Yukon, Alaska

Fort Yukon blev anlagt i 1847 af Alexander Murray, som en Canadisk handelsstation for ”The Hudson Bay Co.”, men i Russisk territorie. Handelsstation kørte frem til 1869. Der kom også en missionskole.
Alexander gik rigtig meget op i Gwich’in indianernes kultur og skikke, det førte til hans bog ”Journal of the Yukon, 1847–48”

Det blev en vigtig handelsby for Gwich’in indianerne, da de lynhurtigt blev afhængige af de vestlige varer. Indianerne kaldte stedet for Gwicyaa Zhee, “house on the Flats”, refererende til det karakteristiske helt flade område. Byen ligger faktisk lige nord for Polar Cirklen.

Tingene ændrede sig dog i 1867 da Alaska blev Amerikansk. Amerikanerne gav Canadierne 2 år til at trække sig ud, og det blev en Amerikansk styret by, da grænsen blev fastlagt et stykke øst for Fort Yukon. Fra 1869 blev det det Amerikanske handelsfolk der tog over.

Fort Yukon kom også til at mærke ”Gold Rush”, da alle dampskibede kom forbi her. Det var et område, hvor der var mange grundstødninger, da sandbankerne ændrer sig hele tiden. Ud over det kom der 200 guldgravere her til under vinteren 1897-1898, da folk var sendt her til, under hungersnøden i Dawson/Klondike, hvor der ikke var mad nok til alle.

Siden mistede byen lidt sin betydning og i 1949 blev næsten hele byen smadret, da isen brød på Yukon og oversvømmede byen. I dag er byen flyttet næste to km ind i landet og lidt tilbage i beskyttelse af nogle øer.
I 1950’erne havde amerikanerne kortvarigt en mindre base her, der betjente en radar station.
I dag er der omkring 600 personer i byen, hvor 90% er indianere. De har flere daglige flyvninger til Fairbanks, hvorfra der kan komme lidt turisme. Der er ingen veje til byen, eneste adgang er via floden eller fly. Ellers er det som de andre et fattigt sted, med masser af gamle hus, biler, maskiner og andre ting der er blevet efterladt.

Bare en sjov lille ting, Fort Yukon har rekorden for den højst registeret temperatur i Alaska, gad vide om den er ved at blive slået.
Ellers er byen hjemby for Alaskas eneste medlem af den Amerikanske Congress, Don Young. Han er oprindeligt fra Californien, men er flyttet her op og opstillet her. Han har et hus her i byen, tæt på Yukon River men det står lukket med store træplader for døre og vinduer. Men som en af de lokale sagde, Don kommer snart, fordi der er valg. Han vil dog ikke stemme på ham.
Erik

Kilde link
• en.wikipedia.org/wiki/Fort_Yukon,_Alaska
• www.travelalaska.com/destinations/communities/fort%20yukon.aspx
• Film https://www.youtube.com/watch?v=m_0DWVpXlBE

Dag/lejr: 39/34
Km/km ialt: 0/1554,5 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 134 meter
Vejr: 20-25 grader. I dag har der været ”ild-sol” hele dagen. Sol hele dagen, men der har været et tyndt lag røg over hele himlen, fra den nærligende skovbrand, så solen har været gemt bag en tåge. Derfor har det ikke været så varmt i dag. Det var givet en let til frisk vind fra vest/nordvest.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River