Sommer har været herlig, dybt begravet i bogskrivning, træning, samt en masse Kajak undervisning. Jeg har undervist på div. kajak kurser, meget i og omkring Svendborg, samt et enkelt kajak kursus på Bornholm, fantastik tur. Det venter mere endnu før sommer er over.

Synes jeg lære meget af at undervise og se reaktioner på forskellige tag og udfordringer, jeg har oplevet, mange ting hvor jeg har tænkt når, det kan også ske. Men det vender jeg tilbage senere.

Men her mandag og tirsdag, var det tid til at ro en god tur med en kammerat Niels. Har taget Fyn rundt i etaper i år, så jeg ville på en af etaperne.

Vi blev kørt til Middelfart Kajak Klub, hvor vi læssede kajakkerne. Jeg er kajak løs for tiden, så jeg låner forskellige kajakker, hvilket jeg lære meget af og bliver meget klogere af. For tiden er jeg i en Nigel Fosters Sihouette (anmeldes følger), en kajak lige på kanten til min størrelse, men super dejlig. Niels var i Tiderace X-cite i fuld carbon.

Jeg så frem til endnu en tur, kajak i DK, er fantastisk. Vi kunne ro ud fra kajak klubben kl. 10. Vi fandt et jævnt tempo, mens snakken gik. Vejret var godt, sol, lidt skyer, vinden skulle være 4 m/s, men var nærmer 6 til 8 m/s hele dagen, retning var sydvest skulle være nordvest.  Bølgerne var små, op til 50 cm. Men herligt at ro i, så blev vi ikke stegt af solen.

Vi roede sammen tempo, så det var nemt at ligge og snakke, vi nød landskabet, men lysten til at gå ind i hver en vig og fjord var der ikke, så vi krydsede pænt over, hver gang der gik en vig ind i landet. Vi fandt tid til tissepauser, mv. Endda en times frokost ved Rørdam, når for Assens. Vi kom godt fremad. Vi brugte endda tid på noget alle burde gøre, vi byttede pagajer en 40 min. Jeg roede med en Verner Ikelos og Niels med en Epic Active Tour. Epicen var godt nok dejlig, meget lækkert skaft. Det er fedt at prøve pagajer, har prøvet en masse den senere tid, synes jeg lære lige så meget som ved at prøve mange forskellige kajakker. Vi kom forbi Assens og kom ned til Helnæs. Niels har roet her før, så han fortalte at indersiden af Helnæs, var meget pæn, så vi bar kajakkerne over ved Agernæs. Jeg synes vi havde pakket meget ens, men min kajak var godt nok tung, i forhold til Niels’s, men lage ikke det store i det. I nord kanten af Helnæs ved Elmebjerg (Djævlebakke) var det godt for i dag. Efter 47 km og 10 timer med pauser. Niels var bange for græs og de farlige skovflåter, der fortær mennesker, så jeg måtte sove på strande. Vi fandt en lille strand, ved de stejl skrænter, hvor vi så kunne slås med sand i alt. Da jeg pakkede ud, var det til noget af en overraskelse, dejlige 10 til 15 liter vand i bagerst skot, derfor den var så tung. Heldigvis havde mange af mine vandtætte poser holdt, dog var min sovepose, noget våd. Vi lå på en presning direkte på stranden, her lavede Niels varmt vand, mens jeg lavede bål, og hang min sovepose til tørre.

Vi hyggede os med tørmad og smuttis som min kæreste havde lavet til os.

Vi gik til ro godt mætte, myg var der ikke mange af, men de kom dog på besøg da vi skulle sove. Vi sov super her i det fri. Næste morgen kl. 5, i solopgang. Jeg fyrede op i bålet igen og vi spiste Nielses morgenmad, da jeg kun havde tørmad med. Vi rydde pænt op efter os.

Klokken 0645 roede vi videre, vi passerede Havkajakroernes sommertræf, men her var ikke meget liv endnu. Vejr var helt anderledes, der var ikke noget vind, havblink og solen var på vej op igennem et tyndt lag skyer. Jeg havde fået for meget tøj på, så måtte regulere på vandet. Men vi kom forbi Bøjden, til Lyø, Bjørnø hvor vi fik fortæret en is. Herfra var kursen mod Svendborg, mens vi fik ordet det sidste af verdenssituationen. Der var kommet lidt vind først fra nord, nu fra vest. Så vi havde godt tempo på ind mod Svendborg. Det var meget lummert i dag, så fik drukket en masse.

Jeg skulle være i Svendborg senest klokken 15 for at køre med min kæreste hjem, men min Sonim telefon nummer 6 var gået i stykker, så jeg kunne ikke ringe. Men vi var der lige nøjagtig klokken 15, timing dog røg frokosten. Beklager til Niels at jeg er under tøflen og aldrig må noget.

Det blev til 8 timer og 15 min og 49,7 km. I alt 96,7 km til logbogen i godt selskab.

En flot tur, kan godt forstå at så mange, roer del af Fyn rundt, eller hele Fyn rundt her i sommeren.

Erik

 

Relateret indlæg

Indlægget er opdateret: 11. januar 2022