Dato: 13. sep. 2011
Lejr / dag: Lejr 126 / Dag 162
Finland Lejr 16 / Dag 18
Pos (google): 61 08 06.5 / 21 28 19.4 (kan sætte direkte ind i Google Earth)
Distance roet: 0 km (i alt 5693,3 km)
Distance roet i Finland: 710,3 km (i alt)
Rotid: 0 (Finsk tid +1 time til DK tid)
Vejr: 8/8 lave til 8/8 mellem, til tider regn. 6-10 m/s svært at vudere. 12-14 grader.
Bølger ?
(forklaring til ovenstående data felt kan ses her)
Det blev virkelig en sen aften før jeg var færdig og kunne lægge mig 01.30. Så skulle der holdes hviledag, måske. I hver til fæld sove længe, eller det ville jeg men ikke min krop fordi 05.58 krop vågen og klar, nej du skal sove. Prøve hjælpe ikke, ud og tisse prøve igen, lykkes halt, klokken 07.50 op typisk. Ned og se til mit tøj, fint og dejligt tørt og rent. Morgen mad, honningmader, super dejligt. Så gik den store gennemgang og oprydning i gang, da der var et ophold i regnen, var jeg ude og tørre min kajak af i alle pakrum, samt lige lamppe alle de små skrammer jeg har som jeg altid gør, det er ved at være længe siden. Min computer står og henter podcasts til resten af turen, ud over de daglig jeg henter som ”Orientering” osv. Det begyndt at regn igen, nåede lige at blive færdig. Da alt var ordnet i teltet gik jeg ned i byen, afgang kl. 10 i tør vejr. Der var et par km til centrum. Fandt en tank, et supermarked på vejen, herligt. Stødt også på en del thai bordeller, de kommer ud i verden. Der var faktisk mange små butikker hele vejen ind, centrum er stor, men en gamle by del, men træhuse. Jeg gik rundt og kikkede, samt jeg kunne lige så godt se om de skulle have neopren støvler, ingen succes, de har dog sko, men er meget tynde. Gik hjemad, men frokost på et pizzeria for 6 euro for en pizza og sodavand, det har de overalt her i Finland, billigt. Så var jeg inde og handle, til 5 dage, frost, kage, sodavand, frugt, fryseposer, servietter, tændstikker, osv. Var forbi tanken og købe en halv liter benzin, de kikker altid en ekstra gang når jeg køber under en liter, så kan vi grin lidt af det. Så gik det tilbage. Lykkes at komme tør hjem, herligt. Regnede lidt mens jeg spiste, samt lige som jeg kom hjem, stod det ned i stænger.
Så gik det stor arbejde i gang, computeren kørte, mens jeg lave madpakke til i morgen, pakkede mad i fryseposer, osv. Undre mig over tændstik æsker, det burde måske være et EU direktiv der sagde at der skal være ”Tordenskjold” på tændstikæsker, ellers er det jo bare æsker med pinde i. Ind med Danske søhelte.
Blev også til en del snak i telefon, begynder at få flere og flere forespørgelser på foredrag. Det er godt, så min lille virksomhed kan overleve.
Som altid kæmper jeg med min samvittighed jeg er så dårlig til at holde hviledag, jeg får altid dårlig samvittighed over ikke at ro, over for hvem? Det er så dumt jeg ikke bare kan nyde det. Det er min lille kamp. I dag skulle de blæse 10-13 m/s ud hvor jeg skal. I morgen kan jeg forvent 15 m/s regner med at ro der ud og kikke. Fordi vejr meldingerne er meget usikre for tiden. Skal ca. 50 km mod syd så komme jeg virkelig i læg af skærgård og begynder at dreje mod øst. Men de næste mange dage ser dårlig ud. Så jeg SKAL nyde dagen i dag og videre i morgen, så må vi se om det bliver en kort dag.
Jeg har fået et spørgsmål om det er ok at ro i tordenvejr. Det har jeg ikke meget erfaring med og forstand på. Jeg ved det kan være meget farligt. Normalt hvis der er lidt torden lagt ude, roer jeg bare videre og reager ikke på det. Men i Sverige var der en dag hvor der virkelig kom tordenvejr ind. Der valgte jeg at ro ind underlag helt ind under en del træer. Af flere grunde, et lyn, det ønsker jeg ikke at blive ramt af, da jeg ikke har en lynafleder som skibene. Det andet er de kraftige kaste vinde, der kan komme i forbindelse med. I det her tilfælde var det hele over på 15 min. Personlig er det mest selv lynene jeg er bange for, kastevinden har jeg normalt let ved at takle, men hvis man er mange ville jeg altid søge ind, især hvis folk ikke er nye i kajak.
Hvis der er andre der har erfaringer, skrev endelig en kommentar.
Til eftermiddag, besluttede jeg at gøre noget jeg har haft lyst til længe, jeg gik i biografen. Glædede mig hele vejen til at se Cars II, elsker animations film. Desværre viste det sig at den ikke var på Engelsk som skrevet men på Finsk, så sprang på Cowboys vs Aliens, dejligt afbræk, men ikke et godt byt, ok film, men behøver ikke se den igen. Sjov lille ting var at der både var tekster på Finsk og Svensk.
Gik hjemad ved 19 tiden, gik forbi et burger sted og fik lidt mad. På vejen i biografen har jeg købt 3 forskellige underlag, som jeg vil lægge sammen, i stedet for mit nu helt uduelige Termarest underlag, 3 stk er der gået på turen. Jeg må åbenbart være hård ved mit grej. Men nu vil jeg tilbage til en gamle løsning, og lægge de 3 forskellige sammen, så må jeg se hvordan det bliver. Kom nok ikke af sted i morgen, fordi på vej tilbage, raser storme allerede inde i byen og på campingpladsen som ligger i læg. Teltet hopper nu.
Camping ejeren gik ved et stort fest telt. Tænkt han var ved at slå det sammen før det fløj væk, så gik ned for at hjælpe ham. Men han var ved at sætte det op til weekend hvor der skal være stort fiskemarkede i byen og campingpladsen bliver fyldt. Han havde ikke brug for hjælp. Jeg skulle bare blive, jeg måtte endelig ikke ro ud i det her vejr. Ender nok men jeg må blive en dag til, må se det an.
Nu skal jeg læse lidt, i bad før jeg skal tidligt i seng.
Erik
Indlægget er opdateret: 11. januar 2022
Hej Jørgen
Det er super arbejde, tak for det. Så der ikke så meget at snakke om.
Mvh
Erik
Jeg blev nysgerrig på om mine teorier holder stik og skrev til John Cappelen, der har skrevet om lyn på DMI´s hjemmeside.
Det gør de nok ikke helt.
Jeg bøjer mig for sagkundskaben:
Hej Jørgen,
Jeg synes faktisk du skal læse hvad jeg har skrevet om lyn her:
https://www.dmi.dk/dmi/bagomlynogtorden.pdf
https://www.dmi.dk/dmi/lyniorientering.pdf
og der er også en interessant artikel om lyn og sejlskibe og lynnedslag på havet her:
https://www.dmi.dk/dmi/lyn_sejlskib.pdf
Specielt skal du bide mærke i hvad der står kritisk radius og risikoarealet, da det er det der er bestemmende for risikoen for at blive ramt. Det kan godt blive en kritisk situation, hvis man er indenfor en vis afstand fra lynkanalen. Den afstand kaldes naturligt nok den kritiske radius. Er man inden for den er man i et risikoareal, og så kan der fx godt være højere genstande udenfor, som ikke bliver ramt.
Man kan blive ramt ligeså meget på havet som til lands hvis man er indenfor den kristiske radius. På havet og på åbne pladser er der bare ikke så meget de rager op. Jeg vil nok hvis muligheden er tilstede søge ly i land, også som du skriver pga. af den kraftige vind omkring bygeskyerne, der kan kæntre kajaken. På land vil jeg gøre mig så lille som mulig med en så lille berøringsflade som mulig.
Det er dog oftest sådan at man ikke har mulighed for at søge ly på land, og så må man overstå uvejret i kajaken.
Det er også værd at huske at risikoen for at blive ramt af lyn i Danmark faktisk er meget, meget lille og endnu mindre at dø af det. Men derfor skal man bestemt have respekt og tage sine forholdsregler, hvis det er muligt.
mvh John
Venlig hilsen
Jørgen Møholt
Ja.
Som jeg var inde på i mit første indlæg er det god latin at lynet slår ned i det højeste punkt. Jeg er dog meget i tvivl om, det altid er rigtigt.
Især tvivler jeg, når jeg er på vandet.
Lyn er dovne, ligesom vi andre. De søger den nemmeste vej. Den går gennem den bedste elektriske leder. Derfor virker lynafledere.
Og derfor tvivler jeg på at lynet ligefrem opsøger mig, når jeg sidder i min kajak på vandet. Jeg er en dårligere leder, end det omgivende vand.
Spørgsmålet er nok, hvor langt det vil fravige sin bane, hvis der er en bedre leder i nærheden ? På vandet nok ikke ret langt. Og på landjorden nok lidt længere. Samtidig kan lynet løbe hen over jorden og ramme folk der står et stykke fra nedslagsstedet. Det har jeg aldrig hørt at de kan gøre på vandet.
Der er talrige eksempler på at lyn ikke er slået ned i det højeste punkt på land og på at de er slået ned i vandet relativt tæt på sejlbåde, der med deres alumaster må være de rene lynmagneter.
Dermed ikke sagt at lyn altid vil gå udenom en kajakroer eller en sejlbåd, hvis det punkt det vil slå ned i, er der hvor de er.
Altså. Min teori er at der er mindst ligeså sikkert på vandet, som på landjorden, hvad lynnedslag angår. Men det er absolut bedst at komme under tag i et hus, med lynafleder.
Venlig hilsen
Jørgen Møholt
– og så skifte til grønlænderåren i træ, da kulfiber skulle være vældigt ledende.
Da Allan og jeg roede Danmark rundt sidste år blev vi overrasket af tordenvejr på vestkysten. Når det først begynder at buldre og brage er det bare med at komme ind til kysten, da lyn rammer det højste punkt og på vandet er det kajakroeren :-/
Nå men når man sidder der langt ude på vandet, finder man pludselig ud af at der kan være temmelig langt ind til land, hvilket gør at den tid man er udsat bliver lang…
Hvad kan man lærer af det? ikke noget…! Bare håbe på man er heldig i de minutter man pisker af sted ind mod kysten ;-)
Torden og lynild.
“Lyn slår ned i noget der rager op over omgivelserne. Derfor ikke stå under et træ, lægge sig ned, hvis man er på en åben mark” o.s.v.
Jeg mener at et lyd slår ned, hvor det vil slå ned. Er der et højt punkt, hvor det rammer, slår lynet ned i et “højtliggende punkt”. Dette er naturligvis meget forenklet, men der er mange eksemplet på at lyn ikke følger de regler vi er opflasket med.
Vand er nok den bedste elektriske leder vi er omgivet af, når vi ror. Derfor tror jeg ikke at lynet ligefrem bliver tiltrukket af en roer, når vedkommende yder større modstand end vandet.
Men jeg er alligevel mest tryk ved at ro ind til land. Man er vel godt opdraget ;-)
Og så kommer der kraftig vind med tordenvejr.
Venlig hilsen
Jørgen Møholt