Hermed ordet til en af deltagerne:

Vi slider med hud der falder af, hud der klør og holder en vågen det meste af natten, ømme tæer, knogler der værker….

Men vi går…

Vi går og går i dette storslåede landskab, så ubegribelig stort og så fantastisk smukt. Vores lille karavane bevæger sig mere og mere rutineret af sted. Vi øver os i at finde fodslag, finde en rolig glidende rytme, som vi kan holde til alle sammen uden at trække kæden i stykker og samtidig holde et tempo der bringer os frem.

Kroppen arbejder konstant og er et fint instrument, der skal passes med de rigtige mængder indtag af sukker, væske og mad.

Mine tanker og opmærksomhed i dag har endnu engang drejet sig om den store forskel der er på hvor i rækken man går. Vi går og skifter position hvert kvarter. Nogen har musik i ørerne, nogen går i deres egne tanker….. i dag gik jeg endnu engang og lyttede til mit åndedrags rytme, som skifter alt efter stigningerne i terrænet og samtidig glider tankerne hjem til min bror, som med sine små ”onelineres” og små opmærksomheder sender mig så megen styrke herop. Det samme gør gode venners ord og nærvær….det dukker op ud af det blå. Og jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der på denne måde mærker, hvor stor en betydning I derhjemme har for os heroppe.

I løbet af et par timer, nærmer man sig spidsen af karavanen og skal være ”levende kompasnål”. Således går man allerforrest og skal ved hjælp af pejlepunkter i horisonten, sørge for at holde kursen som Erik stikker ud og korrigerer undervejs. I dette store hvide snelandskab åbner der sig små veje skabt af skygger i sneen eller ganske små forhøjninger…. der er ikke andet at gøre, end at holde blikket fast og lade det glide når et pejlepunkt skal erstattes af et nyt.

Vi er i gode hænder på en mand der hverken sløser med minutterne, opmærksomheden eller disciplinen. Det er godt, og gør vores lille gruppe stærk.

Hanne Haldan

–0–

Vi er nået 21,2 km i dag, på 6,5 effektiv time. Det var alt for i dag

Erik

P.S: Vi kan ikke se kommentarer, mails, facebook, mv. herude. Vi sætter dog stor pris på alle kommentarer og vil læse dem men stor glæde når vi kommer hjem.( Vi får kun et meget lille udvalg under vejs, via satellit telefon)

Dato: 9. april

Dag / Lejr: 9/9

Pos: N 66 44 14,8 W 47 29 31,1

Distance / Højde: 21,2 km og 92 højde meter op, til 1678.

Føre: Forsat hård sne, enkelt vindskagler og meget få blød skagler

Vejr: Minus 25-15 grader. Høj sol, lidt tynd skyer langt ude. Let vind fra syd

Sigt: 4-15 km i mellem bakkerne.

Indlægget er opdateret: 10. december 2020