Det var med glæde og sommerfugle i maven at vi vågende op i dag. Nu var dagen kommet hvor vi skulle forlade det herlig KTC Vandrehjem og den gode forplejning. Glæder ved at skulle til Indlandsisen, satte alt andet i baggrunde. Klokken 7 var vi alle oppe, os der skulle af sted først, pakkede traileren med at vores grej. Her efter var der morgenmad og de sidste friskbagte boller i meget lang tid.

Jeg var et smut inde med de ting vi lad blive og kl. 09.30 kunne de første 6 af os, køre med Holger mod isen. En fantastik flot tur på 1,5 time. Selv om det var overskyet og let sne, var det stadig flot. Vi så rener og den flotte natur.

Vel ved punkt 660, hvor vejen slutter, læssede vi af. Da Isen ændre sig hvert år, var der bære år i år. Vi måtte simpelt hen bære alt vores grej 400 meter op over bakker af sten, for at komme ned på isen, hvor vi kunne læsse på vores pulke. De næste 2 timer gik med at bære 4 læs, trække alt grejet ned til en lejrplads. Her satte vi teltene op og indrettede os. Vi gik op for at tage mod de sidste 5, der var ingen, hvor var de henne. Da de endelig kom, siger rygterne at Holger kørte fast på vejen ind og måtte trækkes fri, derfor en lille forsinkelse. Vi slæbte igen alt grej over stenene. Vi fik alt på plads ved teltene. Efter verdens bedst middagsmad, havregrød (som vi kun skal have hele vejen over), kunne vi endelig drage ind på den Indlandsis der har været vores mål i et helt år. Vi ville gå depot ind med halvdelen af vores grej. Vi sled og slæbte ind de næste to timer, op af isbakker og ned af pukler op på tværs af den retning man ville tro man skulle. Det er alt tid en varm omgang at slæbe alt op. Selv om det er hårdt er humøret højt, fordi det er så specielt og flot her. Vi kunne dog ikke se så langt, da skyerne hang lavet og det begyndt at sne. Vi holdt på 2 timer ind og kom hele 3,9 km ind i luftline. Det er super godt. I år er der meget sne i mellem ispuklerne, det hjælper rigtig meget og vi fandt forholdsvis let vej igennem labyrinten.

Vel fremme sat vi vores pulk og grej af. Så tog vi kun vores drikke, ekstra tøj og lidt små ting og gik tilbage til teltene over den næste gode time. Vel tilbage til teltene, gik vi hver til vores og begyndt at smelte sne til vand.

I mit telt stod vi for maden, så vi lavede mad. Dog er dem der lave aftenretterne ikke i høj kurs, da de ikke har bundet slipknuder på poser, som forskrevet. Jeg er ikke glad!!

Vi mødes til fælles aftens mad, så vi kan snakke dagen igennem. Resten af aften skal bruges på at hygge og få smelte nok vand.

Det er super godt at være i gang, i morgen bevæger vi os ind på Indlandsisen igen og den 3. april starter vi for alvor vores ekspedition.

Erik

P.S: Vi kan ikke se kommentarer, mails, facebook, mv. herude. Vi sætter dog stor pris på alle kommentarer og vil læse dem men stor glæde når vi kommer hjem.( Vi får kun et meget lille udvalg under vejs, via satellit telefon)

Dato: 1. april

Dag / Lejr: 1/1

Pos: N 67 09 14,6 E 50 02 30,7

Distance / Højde: 3,9 km ind og ud igen, 165 højde meter og ned igen

Føre: Is og løs sne mellem ispulker. 1-2 cm ny sne over det hele.

Vejr: minus 5 til 10 grader. Skyet i løbet af formiddagen lidt sol. Over middag, skyer over alt, let sne.

Sigt: 5 til 1 km.

Indlægget er opdateret: 10. december 2020