Dawson & Klondike

Det var lidt specielt at padle af sted tidligt i morges, fordi vi nærmede os et af vores store delmål, næsten en tredjedel af vores tur ned ad Yukon River.

Det var noget af et blandings vejr vi padlede af sted i. Det var lunt og solen var på vej op, der var blå himmel ude foran os mod nord, men fra øst kom der regnvejrs skyer ind.
Vejret blandet sammen med flotte klipper og floden, gav nogle flotte timer. Det var en super flot indsejling til Dawson. Vi kom til at padle i regn med sol og blå himmel foran og vest for os, men mørkeskyer mod øst. Det gav flotte regnbuer og nogle fede oplevelser.

Efter fire timer nærmede vi os Dawson, vi kunne se mange af husene der ligger uden for byen, på bjergsiderne og kort efter kom Dawson by til syne. Centrum for ”Gold Rush”.

Vi padlede ind ved et lille landgangssted, og en bro, ud til en moderne damper. Her lå flere kanoer og kajakker fra Quest-løbet. Mens vi pakkede ud, kom en af kvinderne, vi snakkede med ude ved Quest kontrolposten ved Coffee Creek. Hun havde selv padlet sidste år, i solo kajak og havde vundet, så sjovt at høre om.

Vi havde bestil rum på Downtown Hotel, da de også havde vores depot og de arbejder sammen med Up North Adventures.
De var godt nok servicemindet, fordi de kørt en gammel truck ned til vandet, her kunne vi læsse alt vores grej og kajakken, der bliver opbevaret ved hotellet. Det var rart at få et lift selv om, der ikke er meget mere end 300 meter der op.

Vi fik et rum tidligt, det var så rart, så kunne vi pakke alt ud, så det kunne blive luftet og tjekket. Vi fik også skyllet vores kajaktøj og vasket tøj.

Vi fik også tid til en lille gå tur, så vi har fået lidt styr på alt det vi skal se og opleve de næste dage, vinder her.

Vi har allerede mødt en masse hjælpsom mennesker og nogle lidt skæve personligheder, der gerne vil snakke og fortælle lidt. Det giver lidt ekstra krydderi til vores tur.
Indtil videre virker Dawson meget hyggelig og stille og rolig. Jeg havde forventet mange flere turister. Her er en rar stemning, med de gamle hus, træfortove og jordveje.

Kan du huske, at vi fortalte om vores møde med en japaner og en brasilianer på en tømmerflåde i Lake Laberge. De var ankommet allerede igår, efter at have flydt der ned af med over 150 km om dagen. De havde ramt en træstamme, tømmerflåden var gået under stammen, og både dem selv og alle deres ting var røget i floden. Det havde selv nået at få fat i tømmerflåden igen, men mistet stort set alt deres mad og grej, så de havde kun ris de sidste dage. Nu forsætter de til Circle længere nede af floden, men skiftes til at have 2 eller 4 timers vagter. Sjovt at høre om.

Dejligt at være nået til Dawson og Klondike. Læs mere om byens spændende og spøjse historie herunder.
Erik

Dawson City og Gold Rush

Dawson står som det helt store symbol på ”Gold Rush”. Det var her de fleste guldgravere søgte mod, efter der var fundet masser af guld, lige ved siden af Dawson i Bonanza elven.

Før i tiden var området omkring Dawson by et samlingssted for Indianere og fiskelejr, lige som næsten alle de andre steder. De steder, der var godt at lægge en by, havde Indianerne som regel været først.
Senere kom der lidt hvide folk og slog sig ned for at fiske og handle.

Da Campbell var på vej op ad Yukon River, hvor han endte med at lave handelsstation oppe ved ”Fort Selkirk”, noterede han Dawson som ”Deer River”.
Senere var det igen Schwatka der kom her 1883 på sin kortlægning og eftersøgningsekspedition, samme vej som vi kom fra Skagway. Han kaldte Dawson for ”Reindeer River”, da de lokale allerede brugte det navn og ikke Campbells “Deer river”.
Men igennem årene begyndt nogle af de første guldgravere at kalde området for ”Klondike”, det var bare dårlig udtale af Indianernes navn “Thron Diuck, der betyder ”Hammer vand”.

Den lille by der opstod med guldgravere ved udmundingen af Klondike River, blev døbt Dawson i januar 1897 af William Ogilvie efter George Dawson, der var direktør for ”the Canadian Geological Survey”, på det tidspunkt.

Det lille forholdvis ukendte sted, gjorde ikke meget væsen af sig, flere havde allerede søgt efter guld i området, men ville hellere grave i andre områder, bl.a. i Circle, længere ned af folden.

Men da Carmack, Skookum Jim og Tagish Charlie fandt guld den 16. august 1896 i Bonanza elven, ændrede alt sig.
Rygterne begyndte at gå op og ned langs Yukon floden. Mange havde hørt rygter før, men det her var anderledes. Folk rejste med det samme fra alt og alle og drog mod Bonanza, flere byer blev tømt for grej og andet udstyr på et par dage.

Rygterne var rigtige og Dawson by blev større og større for hver dag. I månederne efter kom de første rygter bredt ud i verden, mange troede ikke rigtigt på det. Men da de første guldgravere kom tilbage til Seattle og San Fransisco den efterfølgende sommer med flere tons guld, så brød guldfeberen løs.
Alle ville af sted, billetter til skibe, tog og hvilken som helst transport mod Yukon blev udsolgt lynhurtigt. Priser på alt guldgraver udstyr steg dramatisk, alt blev omdøbt til noget med guld. Så man kunne få Klondike støvler, Bonaza skovle, osv.

Man mener at over en million mennesker planlagde at ville afsted, og af dem rejste 100.000 personer af sted mod Dawson det efterfølgende år. Det var langt fra alle, der kom helt til Dawson. Mange vendte om, andre valgte at grave andre steder.
Ravl og krat rejste af sted. De rigeste med skib op ad Yukon, mange viste ikke det var en rejse på helt op til 8 måneder. Andre drog til Skagway og rejste af Chilkoot Trail eller White Pass, for at tage ned ad Yukon River, så snart isen forsvandt i foråret.

Det var en lang og hård rejse, da hver mand skulle have et års proviant med, svarende til et tons udstyr for at komme ind i Canada. Læs meget mere om vejen ind, i de indlæg fra starten af vores tur.

De folk der klarede sig over bjergene og ned eller op ad floden, ankom for alvor i foråret 1898. Når bådene ankom til Dawson, løb folk op for at tage deres ”claim”, men stort se alle de gode steder var forlængst taget.

På den måde bare voksede og voksede Dawson by, fra 500 indbyggere i 1896, til 5.000 i 1897 til ca. 40.000 i 1898 (der var ikke folketælling). Det medførte en masse kaos, der var bygninger og telte over alt. Hurtigt blev træ en mangelvare og meget dyrt at købe, da man både brugte træ til huse, støtte i minegangene og man skulle lave bål i minegange for at tø permafrosten op. Det samme med mad og alt udstyr, der også var alt for stor efterspørgsel på, så priserne steg.
I 1897 var der faktisk hungersnød i området, det var derfor Canadierne lavede kravet om et års forsyninger, det har reddet mange.

Byen fik etableret alt, hvad en by skal have, masser af hoteller, saloner, butikker og huse. Det meste betaling forgik med guldstøv, der blev vejet af de forskellige steder.
Mange kom aldrig til at grave guld, men brugte deres medbragte penge i byen og en del guldgravere brugte meget af deres guld i byen, på drikke, dansepiger og mærkelig ting. Det er et hav af historier hvor sindsygefolk var.
Oven i det kom der også turister, rigmænd og folk der bare skulle se stedet og opleve stemningen. Det førte til en by og en stemning som verden aldrig havde set før.

Kun få kunne forlade Dawson med mange penge på lommen, der var få guldgravere ellers var det mest de forretningsdrivende der virkelig tjente pengene.

Langt de fleste personer i byen var Amerikanere, men der kom folk fra hele verden. Alt der skulle det Canadiske Politi holde styr på, hvilket lykkedes utroligt godt. Der var ikke meget vold og næsten ingen drab. I forhold til hvad man ser på film og læser i dvs. romaner, så var det ikke tilladt at være bevæbnet i Dawson by, noget de få politibetjente (18 stk.) slog hårdt ned på, i starten til stor frustration for de mange Amerikanere. Men det lykkedes politiet, regeringsfolk og de gamleguldgravere at hold ro og orden. Det var kun på den Amerikanske side ved Skagway og Dyea, de kriminelle styrede tingene, som vi skrev om ved Skagway.

Dawson blomstrede op, der kom flere aviser, teater og dansepiger, underholdningen var i top, pludselig var Dawson blev verdensnavle.
Hurtigt begyndte rygterne at gå om, at Dawson var fyldt op og mange af de guldgravere der var på vej, søgte lykken andre steder bl.a. i Atlin, hvor vi startede.

Allerede i 1899 var det slut, da der kom rygter om, at der var guld ved Nome, i Alaska helt ude ved Beringshavet, hvor mange havde rejst forbi på vejen op af floden. Her lå guldet i strandsandet og ikke dybt ned i permafrosten. På få dage forlod i 1.000-vis af mennesker Dawson. Kun 8.000 blev.

Men man forsatte med at bygge Dawson til en rigtig by frem til 1902, hvor der kun var 5.000 personer tilbage.

Fra 1904 begyndt de store minefirma at arbejde, da de købte mange claims op og arbejde i årene frem. I dag er der forsat guld minedrift i området.

Dawson blev også Yukon området adminationsby. Det ændre sig i 1953 da Dawson havde mistet sin betydning og administrationen flyttede til Whitehorse, hvor den forsat er.

I alle de år, er Indianer, Tr’ondëk Hwëch’in blevet fortrængt fra området. I starten måtte Indianer ikke tage claims, det var kun de hvidemænd, derfor var det Carmack der stod på det først claim og ikke Skookum Jim, som nok var ham der fandt det, da han var Indianer.
Men igennem årene, talte deres høvding, Isaac for at leve i fred, så det gik meget fredligt til, selv om indianerne tabte meget.

I dag er Dawson kun en mini udgave af, hvad den har været tidligere, men er forsat et kæmpe trækplaster for turister fra hele verden, der skal se stedet, der førte til det sidste store ”Gold Rush”.
I dag bor der ca. 1.000 indbygger fast igennem vinteren. I løbet af sommeren er der 2.000 beboer, over i det kommer så en stor mængde turister.
Erik

Kilde link
• https://da.wikipedia.org/wiki/Dawson
• https://dawsoncity.ca/
• Fin historisk film 8 min https://www.youtube.com/watch?v=1dcsYMTyZcE
• http://yukoninfo.com/region/dawson-city/
• Klondike af Pierre Berton
• Yukon River, Marsh Lake to Dawson City, by Mike Rourke

Dag/lejr: 27/25
Km/km ialt:57,2/1017,2 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 339
Vejr: 14-25 grader. En del skyer og sol, løbene små byger ind over. Sjovt miks af vejr. Gav regnbuer.
Pos: Se under ”GPS-kort” for at følge vores rute.