Chilkoot Trail en anbefalelsesværdig vandretur

Chilkoot Trail får vores bedste anbefalinger. De cirka 60 km, vi har travet de seneste dage, har budt på en spændende historisk rejse gennem smukt og meget varieret terræn over de i alt 2.305 højdemeter, vi har gået. Det højeste punkt var ca. 1.100 m.

Det blev til en rigtig fin afslutning på vandreturen. Vi kom tidligt fra Lindeman Camp, hvor vi havde været den eneste overnattende. Den sidste del af ruten bød igen på nyt terræn – mindede om en blanding af den jyske hede og svenske lav fjeld.

Vi hyggede os og havde et par fine dyreoplevelser, vi mødte et rypepar med kyllinger. Hvor de voksne ryper prøvede at lokke os væk. Hun rypen hun legede såret og han rypen pustede sig op og dansede en hel krigsdanse. Vi så også et egern.

Turen har været meget bedre, end vi havde forestillet os. Jeg havde forestillet mig den var meget stejl og det var meget bart i starten, fordi alle de historiske billeder og film jeg har set, ser man folk på række i sneen. Det viste sig at være så utroligt lidt af turen.
Som ren vandrerute kan jeg også klart anbefale turen. Dog vil jeg bruge en dag eller to mere, vi havde godt nok nogle lage dage. Jeg skulle dog vende mig til faste overnatningspladser og tilladelser. Vi skulle have været utroligt heldige med vejret siger folk og herligt der var så få mennesker. F.eks. i dag så vi kun nogle ved en af lejrpladserne vi passerede i morges.

Efter 3,5 time i dag, kom vi til Bennett Lake, hvor guldgraverne mødte nye udfordringer, mere om det i morgen. Her er Bennet jernbanestation også, hvor vi kom forbi på vej til Skagway.

Efter en lang pause brugte vi en del tid på at pakke om til at padle og kom på vandet, i toppen af Bennett Lake. Vi fik padlet næsten 5 timer i flot vejr, før vi fik regn og hagl ind, vi nåede at stoppe i en pause og få telt op før det væltede ned igen.
Mere om vores padletur og genforening med vores kajak i morgen, det er en uventet og herlig historie :-)

White Pass Railway

White Pass Railway blev anlagt i årene 1898 til 1900, det blev anlagt fra Skagway ved havet, ind over White Pass og videre til White Horse (idag stavet Whitehorse).
Første etape skulle være fra Skagway til Fort Selkirk en strækning på 523 km. I starte bøde en masse firmaer ind med forskellige forslag og planer om hvordan det kunne gøre.
Det endte op med jernbanen var Engelsk finanseret, men tegnet og konstrueret af Amerikanske ingeniør og lavet af over 10.000 mand, primært arbejder og små firmaer fra Canada.
Budget den gang var på 10 mill $.
Det var et kæmpe projekt med meget prestige. Det var svært terræn, i dårligt vejr og der skulle bygges på kort tid. En sjov lille ting var der blev brugt 450 tons sprængstof for at bane sig vej i to tunneller og sprænge klippe væk langs søer. Ud over det blev der bygget mange store flotte træbroer, en af dem er faktisk kåret som ingeniør verdensarv, den kørte vi uden om, da den ikke kan er i god nok stand mere. Den blev bygget om vinteren i bidende kulde, så arbejder kunne kun arbejde i en time af gangen, før de skulle ind og varmes op igen.
White Pass Railway skulle stiger over 900 meter over en strækning på 32 km, med en hældning op til 3,9 grader. Den skal kunne lave sving på op til 16 grader, hvilke er pænt meget for en jernbane.

Byggeriet gik i gang i maj 1898, men var svært og besværligt blandet på grund af den krimineller boss Soapy Smith der styre Skagway og prøve at tjene alle de penge han kunne på det nye byggeri. Det hjælp lidt da Soapy Smith blev skudt den 8 juli 1898. (Som jeg beskrev da vi kom til Skagway).
Der kom hurtigt godt skub i byggeriet og den 21. juli, kunne man fejre den først jernbane i Alaska. Men det var kun 6,4 km spor ud af Skagway, de kunne nyde i starten
I midten af februar 1899, kunne man fejre at man var nået de 32 km til toppen af White Pass.
I sommeren 1899 begyndte flere andre hold at bygge på jernbanen, fra forskellige punkter. Fra Bennet Lake langs søen mod Carcross og et andet hold fra Carcross mod Whitehorse.

Da jernbane var færdig mellem Skagway og White Horse i sommer 1900, var det stor Gold Rush allerede over. Det gjorder man aldrig fik bygget videre på jernbane mod Fort Selkirk. Der kom kun meget små udbygninger i 1901. Dog kunne jernbane allerede fra 1899 lukke Chilkoot Trail og Hestesporet White Pass, da toget kørte til Bennett Lake. Guldgravernes slæberi var over og det var døden for Dyea, som jeg skrev om den anden dag.

Efter alle lykkeridderne og Gold Rush var flyttet videre, overtog de mere etablere mineselskaber, og brugte jernebane til at køre bly, kopper og sølv malmen ud.

De næste mange år, blev det transport åren ind og ud af Canada både var gods og passagere.

Senere blev jernbane meget vigtig for udbygningen af hele Canada og Alaska, på grund af Japanernes angreb på Alaska under Anden Verdenskrig. Mere om det senere.

Jernbane kørt frem til 1982 hvor den blev nedlagt. Allerede i 1988 blev den genåbnet i turistsæson. I dag er den en turistrute, der er afkortet fra Skagway til Carcross, en strækning på ca. 180 km. Den tur vi tog, som var overraskende smuk. Bonus var et meget flink personale. Vi har lidt ekstra historier om turen i morgen.
Erik

Kilder link
• en.wikipedia.org/wiki/White_Pass
• en.wikipedia.org/wiki/White_Pass_and_Yukon_Route
• wpyr.com/history/

Dag/lejr: 8/8
Km/km ialt:
• Vandret 12,7/64,7 heraf 61,0 km på Chilkoot Trail
• Padlet 21,9/155,9
Højde vi ligger i: 647
Vejr: 5-15 grader. Let skyet, lidt sol og svag vind. Til eftermiddag let vind fra syd. Til aften lidt blå himmel og vindstille. Fra klokken 21 store mørke skyer, endt i styrt regn og hagl. Gik over i tung regn.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for meget mere

Indlægget er opdateret: 10. december 2020