Dagen i dag bød på et helt sceneskift, da vi skulle på bytur i Qaqortoq. I løbet af natten begyndte regnen igen igen, jeg lå og håbede på en fin dag som lovet. Det holdt heldigvis, for da vi vandrede afsted fra teltet, på vej mod Qaqortoq på den anden siden af bjerget, var regnen holdt op, det var forsat pænt køligt, men vi kunne se opklaring mod vest, da vi kom op over bjerget. Der var 40 minutter ind til kanten af byen. Da kolde vind have fået os til at tag godt med tøj på, men da vi forlod dem nye bydel de bygger og gik ned mod havnene, steg temperaturen og vi måtte af med noget af tøjet.
Som altid er byens centrum ved havnen i Grønland, da alle byer er anlagt i forhold til gode naturhavnen tilbage i tiden.
Ned I byen var vi inviteret ind af Dorte og Jan, de havde stillet deres fine lejlighed til rådighed. Så vi kunne lade vores ting, og få et bad. Da vi havde styr på elektronikken, gik vi ned i byen.
Karen var sulten, så efter lidt søgen endte vi på hotellets cafe og fik nogle skønne burger. Mødte igen mennesker med fælles bekendte, det er altid sjovt.
Efter den dejlige mad, var vi rundt og handle og se byen. Desværre var museet lukket om mandagen. Men vi fik sneget os ind i turistbutikken, selv om der var lukket.
Vi fik handlet lidt ekstra mad og små ting. Samt ekstra varme sokker til Karen, samt et liggeunderlag og et lammeskind til at isolere Karens cockpit i kajakken, nu gider vi ikke hun fryser mere.
Efter en del timer rundt i byen, gik vi retur og kunne endelig hilse på Dorte og Jan, samt tag vores nok tiltrængte bad.
Det var et virkeligt hyggeligt møde. Tusind tak for gæstfriheden til jer!
Vi fik over i købet et lift op til kanten af byen, så var det kun nedad bakke til lejren. Troede vi fordi godt nede, opdagede Karen hun havde glemt sin dunjakke, så vi gik op igen, heldigvis nåede vi ikke helt ned. Samt Jan var søde og køre op med dem. Vi bukker og takker.
Det har været en dejlig dag og et lille afbræk, nu glæder vi os til at forsætte vores eventyr. Ser sørme ud til lidt sol i morgen og en ok vind.

Igen er Mikkel på banen, med lidt historie.

Qaqortoq / Julianehåb
I starten af 1700-tallet brugte den danske administration lang tid på at overveje etablering af nye handelsstationer i Sydgrønland. Man var usikre på, om skibene ville have besvær med at lægge til dernede, og man droppede planen i første omgang. Efter en rekognoscering med skib besluttede man til sidst at oprette Julianehåb som koloni (altså styret af en købmand) i 1774, og det var startskuddet til en større udvidelse mod andre dele af Sydgrønland, bl.a. Nanortalik. Selvom der var stort potentiale for handel på det tidspunkt, døde store dele af befolkningen i Sydgrønland mellem 1783-85 pga. en epidemi. Derfor trak planerne igen ud, og det var først med oprettelsen af Nanortalik som loge i 1797 (altså styret af en assistent) at handelsprojektet skred fremad. Julianehåb havde en kolonibestyrer som administrerede de loger der var i området, f.eks. Nanortalik, og logerne kontrollerede så igen nogle små udsteder (styret af en håndværker) i helt fast system. Der blev lavet grundige optegnelser overalt, men desværre forsvandt hele det Søndre Inspektorats samlede arkivmateriale fra KGH’s aktiviteter i Sydgrønland på et senere tidspunkt, da det historiske materiale skulle sejles til Danmark med M/S Hans Hedtoft i 1959. Skibet forsvandt sporløst sammen med 3 tons uvurderligt kildemateriale. Heldigvis førte de tyske missionærer fra Brødremenigheden i 1800-tallet også deres helt egen dokumentation af deres egne aktiviteter, bl.a. kirkebøger og fotografier, og derfor kan store mængder af oplysninger idag ses i Tyskland. KGH havde nogle kopibøger i København, og der var også gemt en del breve sendt til både handels- og missionsfolk i Danmark og Grønland, og alle KGH-ansatte var beordret til at føre detaljerede dagbøger i dagligdagen. Derfor har forskere forsøgt at udfylde de historiske “huller” der blev skabt ved tabet af kildematerialet. Tilbage i 1800-tallet var Julianehåb klar over at der ankom folk fra Østgrønland for at handle i de sydligere egne, og i 1877 skrev kolonibestyreren i Julianehåb f.eks. at der var ankommet “konebåde med hedninge” fra østkysten til udstedet Ilua med 5 bjørneskind og 300 sælskind. Idag hedder Julieanehåb istedet Qaqortoq og der ses mange fredede eller fredningsværdige bygninger idag som f.eks. den gamle bestyrerbolig (1804) der nu er museum, kirken (1832), den tidligere assistentbolig (1856) der idag er værested for unge, præsteboligen (1872), et bryghus der idag er trykkeri (1850), og smedjen (1871) der nu er en del af museet. Julianehåb kom først i Grønland med en række faciliteter, bl.a. ved at bygge en badeanstalt og et plejehjem i 1930’erne samt et springvand i 1932.

Skrevet af Mikkel Ring Jørgensen.
Vi kender hinanden privat fra Grønland af, og fra fælles interesser. Mikkel har bl.a. været medforfatter til en officiel historiebog udgivet af Grønlands Selvstyre, og har skrevet mange andre materialer beregnet til undervisning og formidling generelt. Mikkel brugte den første del af sit voksne liv med at rejse til Grønland på et personligt eventyr der varede flere år, hvor han oplevede mange sider af samfundet og naturen. Han var derudover den eneste dansker der studerede bl.a. inuitkultur, arktisk arkæologi og det grønlandske sprog på Grønlands Universitet. Mikkel er i dag uddannet på både universitetet, seminariet og konservatoriet i Danmark med forskellige uddannelser, og arbejder i Jylland med uddannelse og udvikling.

Turdata:
Dato: 12. juli
Dag: 21
Lejr: 16
——
Kajak
Km, kajak: 0
Km, kajak, ialt: 219,1 km
——
Vejr: Overskyet morgen, men let støv regn, opklaring i løbet af formiddagen. Resten af dagen sol. 6-14 grader. Frisk til hård vind fra sydvest.

Indlægget er opdateret: 14. juli 2021