Besøg, vind og skæld ud

Dato: 16. juli 2011
Lejr / dag: Lejr 78 / Dag 103
Sverige Lejr 15 / Dag 18
Pos (google):  56 06 51.7 / 15 53 09.6 (kan sætte direkte ind i Google Earth)
Distance roet:  66,9 km (i alt 3542,5 km)
Distance roet i Sverige: 763,5  km (i alt)
Rotid: 11t03m (06.22 til 17.25)
Vejr: 8/8 lave til skyfrit. 4-8 m/s, enkelt steder 8-10 m/s, vest til sydvest. 15-20 grader
Bølger, kort havblik, ellers 30-50 cm, enkelt steder 70 til 150 cm. Ingen dønninger
(forklaring til ovenstående data felt kan ses her)

Nåede ikke at få sovet, før Niels og Lotte kom, men blev færdigt med alt. Klokken 19.30 holdt den lille bil og campingvogn 100 meter væk. Jeg gik ned og hils på, de to hunde var også med. Aften gik med at snakke og lave mad, samt nyde spagetti og kødsovs, samt the og småkager. Klokken 22 måtte jeg sige tak for i aften, får et hyggeligt besøg og gå til teltet. Niels gik med for at se kajakken og lejren. Klokken 22.20 kunne jeg lukke øjnene, godt træt. Tidligt op, synes jeg. Kl. 5, fik hurtigt gjort klar og gik op med det sidste skrald, samt brugte toilet der er her. Kunne ro ud kl. 06.22, her var det vindstille og havblik, men kort efter kom der en 4-6 m/s fra syd og 30-50 cm bølger, jo mere jeg kom fri af småøerne. Så snart jeg var ved ydrekyst, var der større bølger på 70-150 cm. I dag var det helt klart vind bølger, de var tættet og laver end i går, virker som om dønningerne var væk. Gik fint der ud af, bølgerne var ikke helt så meget lykke bølger som i går men kunne bruges lidt. På et tidspunkt kan jeg se på mit søkort på GPS’en at der er en vej inden om en ø, herligt mere direkte, ro ind i en smal passage over en 1000 meter, pludselig kommer der siv, når nok kun kort, men nej det var ikke kort, det blev ved og tætter og jeg havde ikke lyst til at vende, det er spildte kræfter. Men jeg var heldig og der var en smal passage hele vejen igennem, men noget spændende og noget langsomt.

Jeg kom til området omkring Bökevik, her have tysker skrevet til mig, at han ville møde mig, ud for sommerhuset skulle ligge en orange Skim kajak, men jeg kunne ikke finde steder, fandt 3 andre kajakker, så jeg holdt på, det måtte blive en anden gang. Sjovt at se at nu når der kommer lidt skærgård igen, stiger antallet af fugle helt vildt, så rigtig mange edderfugle med små ællinger, så må være normalt, mange gæs og måger. Samt en havørn, det har jeg ikke set siden Bergen, igen forfulgt af måger der vil prøve at jage den væk. Senere så jeg faktisk viber også. Men der ude i bølger på 1-1,5 meter og god vind, hyggede jeg mig med podcasts, mens jeg tænkte at jeg nok ikke ville se mange kajakker i dag, da der gled en orange Skim kajak op på siden af mig og et stykke bag efter kom endnu en, det var de to tysker, der på ferie med deres forældre. Det var Eike (17 år) og Nils hans kammerat. Vi roede sammen et par time, hvor vi fik snakket godt og de kunne få lov til at vente på mig, men vi holdt da en 7-8 km/t. Bølger faldt lidt da vi kom mere i læg til 50 cm, men de var skråt bag fra, så gav lidt slænger indbyrdes og en del styr tag. Vi skiltes ud for Karlskrona og de gik på ø tur og jeg forsatte.

Hvis du vil se hvad de laver, kan du se det her (på tysk) http://baltic-surge.de/

Jeg roede vi lidt i læg af de store øer, ud for Karlskrona, men stadig så meget i det åbne at vinde slid og hev i mig, til tider var vinden oppe på 8-10 m/s men som om bølgerne bliver blæst flade for var generelt ikke over 50 cm. Igen skulle jeg igennem nogle øer, mit søkort på GPS’en sagde der var en bro imellem, men da jeg kom der hen, så jeg direkte ind i en dæmning og 3 kloakrør, det ikke en bro kære søkort, faktisk første fejl jeg er støt på, kostede mig ca. 1 km omvej i alt, ak.

Jeg nærmede mig Torhamn og jeg synes vinden var kraftigere og kraftigere, overvejede faktisk at stoppe efter ca. 9 timer mod de planlagte 11 timer. Frygtede lidt at vinden og bølgerne ville være endnu kraftigere ved runding ved Torhamn, fordi vinde var mere fra sydvest end vest som lovet. Men det blev faktisk lidt bedre jo nærmere jeg kom. Dog var der meget vind, så kysten var fyldt med vindsurfer og kite her, virkelige mange der fare frem og tilbage.

Kom fint rundt i 50 cm bølger, dog var der meget lavvandet og et hav af store sten, så tog den med ro for ikke at lave en påsejling. Jeg havde forsat en time til de 11 timer, så forsatte op langs kysten nu med bølger og vind i ryggen. Var forsat meget lavvandet og fyldt med sten, så svært at se en god lejrplads. Men da der var tid, dukker der altid noget op, fandt en gamle bådplads, gik en god runde for at sikre mig der ikke var huse, så ingen, op med telt og lejr. Så kom der en familie med et barn, der ligge skulle dyppe tæerne, snak lidt løst og fast før de gik. Fik klædt om og hængt tøjet til tørre i træerne.

Så skulle der laves mad, da jeg var ved at varme maden, kom der pludselig en meget sur gammel mand og skældte ud på tysk, engelsk og svensk. Han ville have mig væk, det var en bade strand? Her er store sten og gammelt tang. Fik lige nævnt allemandsrette, men det sted her var privat sagde han? Her er ingen huse. Så kikkede han ind mod land og vente pludselig på en tallerken, han snakkede Svensk nu, jeg kunne bare blive, når jeg tog tidligt af sted, det var helt i orden og så gik han bare? Tænkte meget over hvad der sket, men så gik det op for mig, at min kajak lå gemt i sivende, så jeg tror han troede jeg var kommet gående ned og lagt mig på hans badested, men så han kajakken da han kikke ind og fandt ud af jeg var kommet fra vandet og der næsten ingen steder er at komme i land, samt jeg ingen mulighed har for at se han bruger dette sted. Men fandt aldrig ud af hvad der skete, fordi han var væk på 1 min igen, uden at bade.

Nu skal der ordnes til i morgen og tidligt i seng, er træt og der kommer meget vind fra sydøst i morgen middag, så må heller kom lidt tidligt af sted, synes godt nok der er meget vind for tiden, eller retter sagt det meste af turen. På nær de første 14 dage af Sverige.

Erik

P.S. Ser ud til min anden VHF radio er ved at stå af på turen, træls!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *