Tine: 3220,5 km er tilbagelagt i kajakken de seneste 78 dage fra Yukons 2 udspring i Canada (både Atlin og Bennett), herefter 1.400 km gennem Canada, og så hele vejen på tværs af Alaska ud til Beringshavet mod vest. En vandretur på den berømte Chilkoot Trail, blev det også til.
Det har været en fantastisk rejse, der har budt på natur og dyreliv i verdensklasse, en vanvittig og spændende guldfeber historik, mødet med en masse inspirerende mennesker, vildmarks kultur på godt og ondt og ikke mindst mange gode og uforglemmelige timer sammen, bare os to. Sikken et Eventyr.
Vi kunne efter mange slidsomme timer endelig trække kajakken på land for bare få timer siden og få det klamme kajaktøj af for sidste gang i denne omgang.
Turens sidste etape var at padle ud til Beringshavet, og så de 20 km tilbage opstrøms til byen Emmonak, som vi skal rejse ud fra.
Vi havde i går orienteret os om tidevandet hos en af de lokale, og det skulle være højvande ca. klokken 9 om morgenen, så det passede perfekt med, at vi kunne tage de sidste 25 km mod havet sammen med tidevandet, hvis vejret var fornuftigt.
I lejren i aftes satte Erik pinde op ved breden, for lige at få bekræftet, at tidevandsbevægelsen passede med kl. 9. Men det gjorde det bare ikke, det var nærmere omkring midnat. Vi lå ude i næsten ingenting, og der var ingen at spørge.
Vi fik sendt via satelliterne sendt en besked til Eriks gode ven og trofaste støtte Niels, så der lå en morgenhilsen til os med de “officielle” tidevands tider. Og det var ikke højvande kl. 9, men derimod kl. 12.55. Det var noget møg.
Vi havde tre muligheder.
Vi kunne vente med at padle afsted til frokost, og så drage nytte af tidevand ud og det meste af vejen tilbage til Emmonak, men sen aftenankomst.
Vi kunne vente til i morgen og stå endnu tidligere op, håbe på godt vejr, så vi fik hjælp af tidevandet opstrøms.
Eller vi kunne tage af sted i morges som planlagt og padle medstrøms og mod tidevand ud til havet, og modstrøms OG mod tidevand tilbage til Emmonak.
Vi tog det hårdeste valg, pakkede sammen med ekstra snacks i handskerummet, og stak afsted kl. 9 i morges. Det fugtige tøj kunne tages på for forhåbentlig sidste gang.
Jeg var da lidt spændt, dette kæmpe projekt kunne færdiggøres inden dagen var omme.
Skulle man udpege de bedste strækninger at padle på Yukon, havde denne strækning ikke været i blandt. Det har altså ikke være turens mest naturskønne terræn at padle i i dag.
Vi kom ind forbi Emmonak by, kom fint videre der ud af. Det gav et lille sug i maven, da havet kunne anes i horisonten efter et par timer. De sidste kilometer føltes meget lange. Målet var at komme i land på den lille ø, der ligger i udmundingen af/indsejlingen til Yukon med et lille sømærke/lysmarkering.
Den mudrede bred gav et sidste minde om de mange tons silt, vi har været omgivet af hele sommeren. Målet var nået, fedt!
De næste 6 timer tilbage var bare hårdt slid, mod strøm og tidevand kæmpede vi os de 20 km tilbage til Emmonak. De sidste kilometer fandt vi et lille bitte sideløb 6-10 meter bredt, med lidt mindre strøm.
Vel ankommet til Emmonak er vi så klar på at komme i soveposerne…på underlag med huller i, vi har givet fortabt og tager i stedet de natlige oppustninger.
Der venter en masse praktik omkring vores egen og grej transport ud herfra. Det må vi tage i morgen.
God nat fra de trætte Yukon padlere,
Tine

Tak for denne gang

Tak for du var med på vores fantastiske tur ned ad Yukon River. Det er fedt at vide, du er med derude. Vi takker af for denne tur/ekspedition og den daglige blog.
De næste dage skal vi have styr på en masse praktik omkring transporten ud herfra, og så har vi forhåbentlig mulighed for lidt små ekstra eventyr, før vi flyver hjemad den 7. sep. Jeg regner med vi laver et indlæg, hvor du kan læse om de sidste uger herovre.
Ellers kommer der som altid, gode råd, fif og anmeldelser fra turen på bloggen, det næste lange stykke tid.

Tak til alle vores samarbejdspartner, som du er herunder. Det er en fornøjelse at være på tur, med godt grej.

Ellers skal der lyde en kæmpe tak til:
– Niels og Claus for at hjælpe med det tekniske
– Til Yukon Chris fra Tyskland, med din hjælp har det været en ekstra fornøjelse
– Til svigermor Lone for at passe på hjemmet og ordne bøger.

Vil du hjælpe mig/os

Skulle du have overskud kan du hjælpe på mange forskellige måder. Noget jeg vil sætte stor pris på.

Blog: Har du nydt at læse med, ville det være super fedt med en kommentar eller mail, hvad du synes om den måde vi har skrevet på, ris som ros, skriv lige her under.
Hvis du har lyst til at høre nyt fra mig, så tilmeld dig endelig mit nyhedsbrev på bloggen.

Facebook “Komud”: Synes du, det er fedt, det jeg går og laver, så gå ind og synes godt om “Komud” på Facebook Her lægger jeg nye blogindlæg op, billeder og meget andet. Selv om det er en lille ting, betyder det mig meget for mig at se du er med her også. Del meget gerne min Facebook side, indlæg eller billeder.

Foredrag: Kunne du tænke dig at høre mit foredrag om vores tur, så vil det være en stor hjælp, hvis du vil anbefale mig i dit nærområde, på biblioteket, lokale foreninger, klubber, en personaleklub, eller hvor du ved, der er foredrag nær dig.

Hurtigst muligt når vi er hjemme lægger jeg en beskrivelse og billeder om vores tur og foredraget, der kan henvise til. Jeg kan love det bliver godt, vi har så mange flere oplevelser og billeder at dele, vi ikke har haft plads til.

Bøger: Savner du mere eventyr, så kan du købe mine 4 andre bøger på min shop, bl.a. “Alaska på tværs” om mine strabadser for 2 år siden lidt nordligere her i Alaska.
Og ja der kommer også en bog om denne tur, den er nok klar tidligst om halvandet år. Forinden kommer jeg med en bog om “Far og datter i Vildmarken”, om alle Karens og mine ture og erfaringer.

Igen tak for du ville være med, håber du vil sprede rygte om “Kom ud” og mig, der er plads til endnu flere, der følger med.
Erik

Dag/lejr: 78/67 Slut/mål Emmonak
Km/km ialt: 3220,5 km padlet til Beringshavet, 3240,8 km ialt med retur til Emmonak (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 0 ved havet, nu 7 meters højde og væk fra vandet.
Vejr: 11-18 grader. Masser af lave skyer, enkelte huller til skyer højre oppe. Svag til kortvarig frisk vind. Overordnet en dejlig stille dag.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River

Indlægget er opdateret: 10. december 2020

Bog Yukon River, bog af Erik B. Jørgensen og Tine Henriksen