Anvik

Vi fik næsten hele 45 minutters aftensol, inden solen forsvandt og duggen faldt. Det tog en lille bitte smule af fugten i noget af vores tøj. Vi var sent i lejr, så det blev sent, før vi var klar i soveposen. Vi justerede lige vækkeuret og valgte at sove en halv time længere i morges, og blev belønnet med solen der stod op under skydækket bag de små bjerge. Måske det skulle blive en solrig dag. Vi fik lige et par dryp på teltet, men ingen regn.

Vi pakke sammen, der var forsat en masse lave skyer, men der var også blå himmel et se. Vi fejrede det med at padle af sted i kortærmet padlejakker, med lange ærmer under, endda med solbriller.
Efter 50 minutter og godt 8 km, kom vi til byen Grayling. Selvfølgelig skulle vi ind og se stedet. Igen en lille by med både ved floden, gamle huse ned til floden og et lille ”centrum” med købmand (der var lukket), et stammekontor og lidt huse i forskellige stand. I starten var der ikke et øje nogen steder. Jeg hilste på et par stykker på min tur. Det er som om folk har været mindre imødekommende i de sidste byer, vi har besøgt. Folk hilser ikke så ofte, snakker næsten ikke til os i modsætning til de tidligere byer, hvor alle hilser på alle. Det var dog dejligt lige at se byen.
Til sidst kom der en ældre mand ned til floden, der gerne ville snakke og fortælle os lidt om byen. Han var nede for at tjekke vandstanden, alle går og håber på at den snart falder, men vejrudsigten gav ikke mange forhåbninger om faldende vandstand.

Vi padlede videre. Desværre lukkede skyerne til og der kom også nogle byger ind over. Vinden tog til, og vi fik faktisk 50 cm mod bølger, så tempoet var lidt lavere i dag. Sidst på eftermiddagen kom vi til den lille by Anvik, med en gammel flot kirke og et stort tidligere missionshus ved breden. Det var en flot gammel by at komme ind til, hvor det første vi mødte, da vi kom op på land, var nogle gamle veteran biler og pensioneret vandflyver, der var stillet op som en slags udstilling. Det mærkelige var, at der var ikke et øje, men biler, nogle ATV’ere og nogle både der lå fortøjret. Vi ville gerne spørge om lov til at slå telt, bare for at sikre os vi ikke fornærmede nogen. Men det virkede som en spøgelsesby.

Lidt efter kom der en gammel mand på en ATVer vi snakkede kort med. Han smilede og fortalte, at hans bedstefar havde været med til at bygge missionshuset, og at han var døbt og gift i kirken og meget andet. Vi fik dog aldrig svar på vores spørgsmål, da han intet kunne høre og heller ikke stoppede motoren på sin ATV.

Vi valgte, at jeg slog lejr og Tine gik op i byen for at se om vi kunne få vasket tøj, evt. lidt Internet. Lige som vi gik igang med hvert vores, kom der en kæmpe byge, så alt er vådt igen. Det er ikke meget net og telefonforbindelse herude. Ikke fordi vi har stort brug for det, men ganske pudsigt i forhold til, hvad vi ellers er forvent med. Vi har ikke haft telefonforbindelse i over en måned, siden Dawson (Canada) d. 5 juli. Og Internet vi kunne bruge, havde vi sidst for 17 dage siden ved Alaska Highway, Tine fik dog lige lov at låne en computer i 5 minutter i dag, men kunne ikke komme på mail, da Hotmail syntes det virkede mistænkeligt, at hun loggede sig på her, men hun kunne få tilsendt en godkendelseskode på SMS til hendes telefon, hvilket ikke gav den store mening, da her ingen telefondækning er. Her er nogle helt lokale telefonoperatører, som vi dog ikke kan få forbindelse til. Og der nogle af de lokale, der har internet systemer, men bare ikke noget, vi har mulighed for at koble os på. Tror der har været Internet adgang 5-6 steder undervejs, primært i Canada, men vi har klaret os ganske godt alligevel. Alt opdatering til jer sker via vores satellittelefon.

Jeg fik slået lejr og Tine kom tilbage med vand og nyheden om vi kunne få vasket tøj, men ikke net. Tine var blevet henvist til butikken for at købe vaskepulver, men havde droppet det, da en liter vaskemiddel kostede 140 kr. Det måtte blive maskinvask med vores flydende outdoor sæbe.
Derfor fik vi samlet vores tøj, der lugtede lidt, da vi ikke har fået vasket ordentlig siden Dawson…det er vist snart 6 uger siden.

Jeg gik så en tur i byen og vaskede tøj, mens jeg fik set byen og 27 minutter senere kunne jeg smide tøjet i tørretromleren. På min tur rundt, i regnvejr, var folk igen mindre imødekommende, end vi ellers har oplevet.
Jeg mødte dog en der var snaksagdelig. Han kom senere ned og så kajakken mens hans børnebørn og lige se til bådene.
Vi fik en god snak, han var 66 år, det kunne ikke ses. Han var veteran fra Vietnamkrigen. Han var militærpoliti fra 1968-71, som han sagde det hindrede ham ikke i at få PSD (post traumatisk stress), men her ude i de små samfund kunne han leve med det, bare han ikke drak, men i stedet fik sin hash. Han fortalte at hash var lovligt her i Alaska. Vi fik en længere snak om området, fiskeri og livet, herligt.
Han roste også vores telt, da syntes godt nok det var fint, og noget bedre end de tre der var her i går i en kano og gummibåd, på vej ned ad floden. De sov i et kanvastelt, det var noget vådt sagde han. Han mente det var en englænder, en Schweizer og en tysker, men var ikke sikker. Forstå ikke hvorfor man har et kanvastelt med her ude, må være så tungt og klamt. Vi har muligvis hørt om dem, da vi hørte om tre personer, der startede ved Alaska Highway/”broen” for nogle uger siden. Vi har faktisk ikke set andre padlere i snart tre uger, men det er også de færreste, der forsætter efter broen.

Nu sidder vi her i teltet, og har fået hentet det nyvaskede tøj. Den ene kraftige regnbyge afløser den anden, og jeg frygter for Tines mentalehelbred, da hun er begyndt at råbe ”IKKE mere regn”.

Vi hygger os. Igen i dag, med maser af fugle og ikke meget andet.
Erik

Grayling

Grayling er en lille by med omkring 190 indbygger. Byen opstod i 1963, da man blev nød til at lukke en nærliggende by ca. 30 km væk, da den blev oversvømmet. Byen har altid været en indianer by, uden det store historiske vingesus har været forbi. Byen er mest kendt for at have et af tjekpointene under det berømte hundeslædeløb, Iditarod.
Byen er opkaldt efter fisken ”grayling” som netop svømmer forbi i Yukon River. Grayling er en ferskvand fisk, som lever i floderne og søerne her i Alaska.
Erik

Kilde link
• en.wikipedia.org/wiki/Grayling,_Alaska
• www.adfg.alaska.gov/index.cfm?adfg=arcticgrayling.main

Anvik

Anvik er et lille bysamfund med ca. 85 indbygger. Byen er i dag flyttet lidt ind i landet og man har lavet store veje rundt, så husene ligger lidt mere spredt.
Den gamle del af byen er her stadig med kirken, det gamle missionshus, der i dag er lejlighedsvis logde, og så er der et lille museum, der er åbent når ejeren er i byen, hvilket hun desværre ikke er nu.
Anvik betyder ”Udgang”, hvilke passer fint, da den ligger i den nedre del af udløbet af Anvik River (hvorfor floden hedder udgang, ved jeg så ikke). Byen ligger op ad og på det lille bjerg Hawk Bluff. Det er primært indianere, der bor her.
Der er flere hundeslædeløb der stopper her om vinteren og de har et par årlige stamme samlinger her med op til 500 deltager.
Anvik er også et af de steder lystfiskere kommer igennem. Ca 70 km op ad Anvik River er der et luksus logde for lystfiskere, der vil fange store fiske. De lander med fly her i Anvik, hvor de så bliver sejlet videre. De fleste er der oppe 4-6 dage, til en pris på ca. 1000 $ per dag.
Erik

Kilde link
• en.wikipedia.org/wiki/Anvik,_Alaska
• anviktribalcouncil.com/

Dag/lejr: 64/55
Km/km ialt: 39,5/2697,7 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 24 meter
Vejr: 14-17 grader. Meget blandet. Lidt sol, en del skyer, en del regnbyger, vindstille til hård vind. Ikke let at blive klog på.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Indlægget er opdateret: 30. december 2020