Det at have fået lov og opnået at gøre tjeneste i Slædepatruljen Sirius, er den bedste beslutning jeg har taget i mit liv. Det har formet mig til den jeg er i dag og givet mig naturoplevelser, ud over det sædvanlige, som nok er springbrættet til jeg i dag lever som eventyrer, og har søgt lignede oplevelser lige siden.

Selvfølgelig har jeg lært endnu mere om mig selv, som Jægersoldat, hvor det personlig pres og udvikling er endnu større, men naturoplevelserne kan ikke måle sig med Slædepatruljen Sirius.

Som eventyr har jeg været heldig at vende retur og køre hundeslæde og fåret mange lige så store oplevelser. Men det var de 26 måneders tjeneste ved Slædepatruljen Sirius der gav lysten og forudsætningerne.

Vil du selv søge, så giver jeg mine bedste råd her:

• Hvordan bliver jeg Siriusmand, i Slædepatruljen Sirius?

I dette indlæg vil jeg beskrive årets gang ved Slædepatruljen Sirius groft, og selvfølgelig er der sket ændre siden jeg gjorde tjeneste fra 1999-2001 med det er ikke meget.

Vil du have endnu flere detaljer om Slædepatruljen Sirius så læs nogle af de bøger der er skrevet om Slædepatruljen Sirius, se mere her:

• Boganmeldelse: Bøger om Slædepatruljen Sirius

Indholdsfortegnelse

• Optagelsen til Slædepatruljen Sirius
• Forskolen
• Ankomst til Nordøstgrønland
• Slædepatruljen Sirius historie
• Tjeneste på basen, Daneborg
• Skib med et års udstyr og proviant
• Depot udlægning
• Slædemakker og slædehold
• Makker og slædehold tid
• Træningstur med hundene
  • Riffeltaske
  • Pisk
  • Slædebyg
• Hundene ved Slædepatruljen Sirius
  • Vappefest
• Efterårsrejsen, først slæderejse
• Jul, nytår og status
  • Juledrop
• Forårs rejsen, den lange slæderejse
• Gnisttjeneste
• Sommer, alting gentager sig
• Ferie på Island
• Hjemrejse
• Siriusmand foreviget
  • Sirius nummer
  • Slædepatruljen Sirius tatovering
  • Siriusforeningen
  • Nanok
• Hvordan søger jeg Slædepatruljen Sirius?
• Relateret indlæg

Gammel hverveplakat for Slædepatruljen Sirius, fra omkring 1998-1999

Da jeg søgte til bage i slut 1990’erne søgt omkring 40-70 personer hvert år, Slædepatruljen Sirius. Det er desværre været faldende de sidste mange år, da færre bliver soldater. I dag søger omkring 20-40 personer.

Jeg søgt op til ansøgningsfristen i starten af efteråret.

Mere om ansøgningsfristen og krav her:

• Forsvaret: Siriuspatruljen

Så blev jeg kaldt til prøver og kommission. Først var jeg til test på Svanemøllen Kasserne i København. Her var jeg til psykolog samtale, både individuelle samtaler og skriftlige opgaver. Samt i grupper hvor vi skulle løse forskellige opgaver. Ud over det var der en masse intelligensprøver, logi og teknik-forståelse.

Jeg skulle også aflevere min militærpapirer og status på mit helbred. Det blev kontrolleret ved et besøg ved en læge og tandlæge.

Den gang var der ingen fysisk test, hvis du havde gjort tjeneste inden for det sidste år. I dag er der også fysisk test.

Efter prøverne blev jeg indkaldt til kommission, sammen med dem der var tilbage, vi var ca. 30 personer.

Her skulle jeg igen til samtaler, denne gang med tre gamle Siriusmænd, på skift. Det er for de kan få deres egent indtryk af deltagerne og om man ved hvad man søger.

Der er også en historisk prøve om Slædepatruljen Sirius og Grønlandshistorie, det er for at se om folk lever op til det de siger de ved.

Til slut er det bare at vente. Fordi så samles kommissionen. Som er Chef Slædepatruljen Sirius og de gamle Siriusmænd, der har haft samtalerne, en psykolog kommer, samt læge og tandlæge.

Så gennemgår de alle egnede og så begynder de at sammen sætte holdet der skal for ”Forskole”. Det er som reglen et hold der er meget ens, eller et hold der er meget forskellige, det fungerer bedst.

Normalt består et hold af 8 personer, men har varieret igennem årene, fra 7-9 personer. Når holdet er sat, kaldes alle ind og man får at vide om man kan gå hjem, eller blive siddende. Jeg måtte søge to gange, før jeg kunne blive siddende.

Du kan læse et par gamle artikler om min optagelse her:

Drømmen om Sirius, læs den her
Fyens Stiffstidende Søndag 15 nov. 1998 af Rikke Dal Støttrup. Om min optagelses prøve til Slædepatruljen Sirius.

--------------------------------------------------------------

Forbudt for enspændere, læs den her
Fyens Stiftstiende Søndag 15 nov. 1998 af Rikke Dal Støttrup. Om Slædepatruljen Sirius i forbindelse med optagelsen.

Så er det tid til Forskolen

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Forskolen til Slædepatruljen Sirius er både optagelsen, men lige så meget en mini uddannelse, over 6 måneder, (har varieret fra 6-9 måneder igennem årene) hvor man skal klædes på til tjenesten, både på station og ude på hundeslædeturene. Man start omkring Nytår.

Der er først og fremmeste mange håndværkerkurser, der er tilpasset, Slædepatruljen Sirius, som f.eks.:

• Teknik kursus
• Motor kursus
• Oliefyr kursus
• Båd / glasfiber kursus
• Svejse kursus
• Elektriker kursus
• Computer kursus
• Radio kursus
• Mad kursus
• Rendegraver kursus
• Brand / røgdykker kursus
• Osv.

Ud over håndværk, er der kurserne til at klare sig i naturen, som bl.a.

• Vintertræning
• Skydekurser
• Hundepsykologi
• Symaskinekurser
• Førstehjælp /Tandkursus
• Stednavne 680 stk. så man ved hvor man er i hele Nordøstgrønland og har et fælles sprog

Så skal der selvfølgelig trænes også, så man skal også løbe København maraton.

Til slut på Forskolen er man med at pakke alt der skal med skib til Nordøstgrønland. Alt fra reservedel, tøj og alverdens stumper der skal til at drive patruljen.

I den periode er det tid til at sætte holdet, fordi alle på Forskolen skal ikke med til Nordøstgrønland. Det veksler mellem 5 det en år og 6 personer det andet år. Så der bliver set på ens resultater, og man stemmer på hinanden, for at se hvordan man passer sammen socialt.

Når de har sat holdet, bliver vi kaldt ind og for at vide hvem vi skal sige farvel til. For os der er retur, venter nu 26 måneders tjeneste i Nordøstgrønland, efter en uges ferie, hvor vi kan sige farvel til familien og venner.

Artikler fra min tid på Sirius-forskolen

Ingen Plads til panik, læs mere her
Berlingske Tidende Søndag 30 maj 1999 af Kristine Wilkens. Om forskolen til Slædepatruljen Sirius.

-------------------------------------------------------------

Sammenhold nu, læs den her
Berlingske Tidende, Søndag 4 april 1999 af Kristine Wilkens. Om forskolen til Slædepatruljen Sirius.

-------------------------------------------------------------

Drømmen om Grønland, læs den her
Berlingske Tidende, S?ndag 21 feb. 1999 af Kristine Wilkens. Om forskolen til Slædepatruljen Sirius.

-------------------------------------------------------------

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Gammel hverveplakat for Slædepatruljen Sirius, fra omkring 1998-1999

Jeg (Erik B. Jørgensen) pakket og klar til at rejste til Slædepatruljen Sirius, Nordøstgrønland, til 26 måneders tjeneste.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

I slut juni måned ankommer vi til Nordøstgrønland, med fly fra Island, det lille Twin Otter fly. På billede er vi lige kommet ned igennem skyerne, og det er det først jeg ser til Grønland, og der ligger Daneborg.

Så snart man lander på basen, Daneborg, Slædepatruljen Sirius hovedkvarter, så starter den hektiske sommer, men masser af arbejde og nye indtryk.

Artikel fra min ankomst til Slædepatruljen Sirius:

Seriøs Sirius, læs den her
Berlingske Tidende Søndag 1 aug.1999 af Kristine Wilkens. Om ankomsten til Slædepatruljen Sirius.

Jeg har uddybet Slædepatruljen Sirius her:

• Hvordan bliver jeg Siriusmand, i Slædepatruljen Sirius? Slædepatruljen Sirius’ historie

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Det er vildt at stå i det øde og storslået Nordøstgrønland, men der skal arbejdes.

Efter den først rundvisning på basen og instruktion til sikkerhed, som brand, førstehjælp, mv. Hilser vi efterhånden på de gamle Siriusfupper. Der er to ældre hold hele sommer, da vi har 26 måneders tjeneste. Så man er 18 Siriusfupper over sommeren. Samt vi nye har to måneder til at blive lært lidt op, før ”ældste ældste holdet” tager hjem.

Så snart vi er ankommet får vi vores fagområder. Det vil sige hvor vi skal arbejde på basen resten af vores tid heroppe. Jeg bliv ”Maskinmand”, det største fagområde, så jeg fik ikke andre. Som maskinmand, står jeg for alle køretøjer, generator, oliefyr, brænd-pumper og hvad der har en motor, på nær bådene, som hører til ”Havnen”. Alle andre får flere fagområder, store som små, som f.eks. Vappe (står for hundene), Syndikatet (tømmer), Proviant (mad), Flag (står for flagstangen), Radio (står for alt militærkommunikation på basen), Osmosen (står for vandforsyningen), Depotet (står for alt tøj), Våben (for våben og ammunition), og mange flere.

Fra den dag arbejde man så på sine fagområder og bliver lært op, det næste år.

Ud over alle os Sirusfupper, så kommer der i løbet af sommeren et hav af mennesker og hjælper. Der er flere forskellige håndværker, som tømmer der skal lave noget nyt eller større vedligeholdelser, mekaniker der skal se på generator og køretøj, radiofolk der skal servicere alt kommunikationsudstyret, dyrlæge der skal tilse hundene, og mange andre. Ud over det kommer der besøg fra Forsvaret og forskellige gæster som udenlandske Generaler og militærfolk, politiker og andre.

Erik B. Jørgensen har køkkentjans, ved Slædepatruljen Sirius

Der er dog ikke nogen kok ved Slædepatruljen Sirius, så vi skiftes til at være kok en uge ad gangen. Den mest kæphøje fra Forskolen startede direkte i køkkenet, når vi landede. Alle os nye havde køkkentjans, de uger der var gæster om sommeren.

Så det er ikke unormalt man skulle lave mad til 20-40 mand.

Vi lever generelt af primitiv mad 6-8 måneder om morgen, så som kok skulle man stå tidlig op og lave morgenmad, med friskbagte boller, pandekager, havregrød, øllebrød og hvad man ellers har til normal morgenmad.

Middagsmad var det kolde bord, men der skulle være tre luneretter til.

Aftensmad var to-retters menu.

Lørdag er dog en halvfridag, så det skulle fejret med 5 luneretter til middagsmad og til aftensmad skulle der være en tre-retters menu.

Det kunne være meget varieret kvalitet og smag af maden, alt efter hvor meget man har lavet mad før.

I dag kommer Forskolen på madkursuser. Samt der har været perioder med en kok om sommeren, men det varierer.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

I løbet af sommeren ankommer åres skib, med et års udstyr og proviant til Slædepatruljen Sirius. Det er et civilt skib, der er isforstærket så det kan klar sejladsen i Nordøstgrønland.

Isen kan volde skibet problem, men det er mange år siden det ikke er lykkes skibet at komme ind med forsyningerne. Skulle det ske, køre Slædepatruljen Sirius med reserve så man kan klar sig et år uden skib.

Når skibet ankommer, skal det losses, det tager 2-3 dage alt efter hvordan der går. Der skal en masse diesel ind til vores generator og køretøjer. Samt alt gods kommer ind i container eller andre former for kasser.

Løbene sender vi container og kasser retur til skibet, man affald og andet der skal hjem.

En meget travl periode, men der skal forsyninger til.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Selv om der er travlt på basen i løbet af sommeren, så skal der også lægges depoter ud i Slædepatruljen Sirius mange depot-hytter der er fordelt over alt i Nationalparken i Nordøstgrønland.

Så på skift er vi ude og lægge depoterne ud på forskelle måder som:

Fly

Flyet Slædepatruljen Sirius lejer ind til depotudlænging, er en Twin Otter

Vi flyver mange depoter ud i den nordlige del, det forgår med det lille STOL fly Twin Otter, som er et mindre fly der kan lande på meget korte landingsbaner i dårligt terræn. Den korteste landingsbane jeg var med til at lande på om sommeren var 68 meter. (STOL = Short Takeoff and Landing)

Om vinter får flyet ski på og kan sætte slædehold af over alt i Nationalparken.

Flåden, med skib og helikopter

Flådens inspektionsskibe lægger også vejen forbi Daneborg og Nordøstgrønland, de hjælper også med depotudlægning, med deres skib og helikopter ombord. Så kommer et hold Sirusfupper ombord og tager med rundt.

Slædepatruljen Sirius egne både

Depotudlægning med Slædepatruljen Sirius egne både. I dag har patruljen fået nye både.

Slædepatruljen Sirius har altid haft mindre både selv, som vi bruger til at sejle depoter ud selv, primært omkring Daneborg og i den sydlige del af Nationalparken, med udgangspunkt fra Slædepatruljen Sirius sommerstation på Ella Ø.

I gamle dag, var små fiskekutter, så blev det ”Tutterne” som var en opdatering, I dag er det stor fine landgangsfartøjer.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Efter en hektisk og meget spændende sommer som ny Sirusmand, så er det slædeturene man ser frem til. Samt at alle ”gæsterne” forlader os og vi er alene tilbage.

Omkring 1. sep. er alle ”gæsterne” væk. De sidste der skal hjem, er ”ældste ældste” holdet, som er færdig med deres 26 måneders tjeneste. Den dag de tager hjem, er en speciel dag, og vi hilser dem pænt farvel.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Så snart vi er alene er det tid til at få sin slædemakker for det næste år. Det er sådan man er i mesterlære, lige som på ens fagområder. Så som ny mand, skal man køre med en Siriusfup der har været her et år. Når vi skal ”vælge” makker, så kommer vi en og en ind til chefen (en Siriusfup der tager et eller to ekstra år deroppe), her kan man komme med sine ønsker til makker. Men som yngste mand har man ikke meget at sige.

Ud over ønskerne så skal det også gå op med ens fagområder, fordi der altid er nogle hjemme på basen og passe den. Det skal gerne være en radiomand og en fra et teknisk fagområde som ”Maskinen” eller ”Osmosen”. Derfor var der to makker jeg kunne ønske i mellem.

Men jeg fik en herlig makker viste det sig, da jeg blev sat sammen med ”Røde” og derved skal køre Slædehold 5 i hele min tjenestetid.

Hele sommer, har jeg besøgt forskellige slædehold og deres hunde, under fordring og Pette-tid med hundene (leg og socialisering med hundene). Men fra nu af ved jeg det er Slædehold 5’s hunde der er mine ”hunde”. En fed følelse.

Arbejdet på bassen forsætter og der starter også arbejde op i de forskellige slædehold.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Træningstur på land, med let slæde, da der ikker er is på havet endnu.

Vi har på skift ”fri” til at køre træningsture med hundene. Vi begynder at se på udstyr, som tasker, telt, mv. hvad skal der laves nyt af og er der større vedligeholdelser.

I løbet af sommeren har alle ny Siriusfupper syet en riffeltaske til siden af slæden. Den syer vi selv, fordi det er en god måde at lære at arbejde i de materialer, der bruges til alt det andet der er på slæderne.

Så for første gang kunne jeg sætte min riffeltaske på siden af den slæde jeg skulle køre med.

I min tid og før, lavede vi også en hundepisk, af ringsæl skind. En pisk til at holde hunde bag sig, ændre retning og holde hundene ned, når de er bedt om at lægge sig ned, f.eks. hvis der er pause, eller der kommer en Isbjørn eller moskusokse som de gerne vil løbe efter.

Den stod vi og lavede ved at tag fedt og hård af et stykke ringsæl, så det blev som en dækslange. Så skar vi den i en lang strimmel, der er ca. en centimer bred og 10 meter lang. Den strimmel hang vi så op i en af de store master til radioantennerne. Her skulle den frysetørre et år, så jeg efterlod min strimmel, og tog min makkers fra sidste år som nu er min. Den frysetørrede læderstrimmel tyndede jeg ned med en hobbykniv så den gik fra en 8 mm ved piskeskæftet og til den var få millimeter i spidsen. Herefter skulle den gøres helt blød, ved at bakke den med en kammer og trække den om nogle bolte. Når den var fin og blød, bandt vi den lange strimmel på et 50 cm lange piskeskært. I enden af læderstrimlen af sælskin, satte vi en anden tynd strimmel læderstrimmel på ca. 50 cm, som kunne skiftes efterhånden som den blev slidt.

I dag virker det om de er stoppet med at lave piskene. Vi brugte dem heller ikke meget, da hundene er meget lydige og vi aldrig bliver super gode med en pisk, da vi ikke er vokset op med en i hånden.

Hen i oktober måned er det tid til at bygge en ny hundeslæde. Det er ikke alle der skal bygge en ny hundeslæde. Det er sådan at en hundeslæde skal holde i to år. Så hvert år bygger tre slædehold en ny slæde.

Jeg skulle bygge ny hundeslæde mit første år, men det betyder også at min makker ”Røde” heller ikke har bygget en slæde før, men dog har været med til at vedligeholde den gamle.

Når man skal bygge ny hundeslæde har man som slædehold ”fri” en uge fra lørdag til lørdag til at bygge en ny hundeslæde. Da det var vores tur, flyttede vi nærmest ind i ”Syndikatet” som er tømrerværkstedet.

Der en opskrift på en hundeslæde og følger man den, har man en hundeslæde efter en uge. Først skal alt træ skæres ud og slibes. Så skal lister påmonteres og bores huller i det hele. Derfra kan vi male det hele. Alle Slædeholder har deres egen farver. Vi i Slædehold 5 er hundeslæden altid rød. Til slut samler vi slæden ved at binde den samme, det gøre den er meget mere fleksibel og kan holde til meget mere. I bunde kommer der nylonmeder, så slæde glider godt op sne og is. Alle sammen ud fra inuitternes erfaringer.

Se overs hundeslæde byg her:

I løbet af oktober kom de første store snestorme og sne begynder at lægge sig, og der kommer mere og mere is på havet.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Hundene ved Slædepatruljen Sirius er Grønlandsk slædehunde, men som man har avlet stor og strække. Hundene der ofte er nogle store fine hunde på mellem hvor tæverne ligger på mellem 30-45 kilo og hannerne på en 40-55 kilo.

Ind i mellem, købes der nye slædehunde rundt i Grønland, for at få nyt blod ind i bestanden.

Når alle slædehundene er hjemme på stationen, Daneborg er der godt 100 hunde.

En slædehund bliver i dag en 8-11 år, så hvert år skal der nye hunde ind i slædeholdene. Da jeg kørte tilbage i 1999-2001 blev de fleste hunde ikke mere end 6-8 år før de var slidt op. Det var fordi hvalpene blev født om foråret, og begyndt at trække hundeslæde når de var ca. 6 måneder gammel. I dag, fødder de flest tæver, deres hvalpe om vinteren, indendørs i ”Vappehuset”, så hvalpene bliver en 10-12 måneder før de trækker slæde og er mere udvokset.

Da jeg kørte ved Slædepatruljen Sirius, havde vi fået en gravid tæve med på vores lange slædetur om foråret, da ingen troede hun var gravid. Så den 19. april, fødte hun 9 hvalpe i fodenden af min sovepose. Det vilde var hun trak glad ind til 24 timer før hun fødte. Her måtte vi ligge stille, op til og 24 timer efter hun fødte. Dog skulle vi kun bruge 4 hvalpe, tre haner og en tæve, så vi måtte reducere antallet.

Derfra var hvalpen med på hundeslæde helt frem til vi var hjemme igen den 10. juni. De boede i starten i en gammel proviant kasse, på toppe af slæde. Her lå de i en stak gamle sokker. Når der var mælkepause hver 1,5-2 time, kom de ned på et lille underlag med moder og fik en jakke over sig. Når de skulle retur i kassen, havde vi ekstra sokker på maven, som vi byttede ud med de andre sokker, så de var varme. Efter nogle uger, måtte vi overgå til at køre med to kasser, da hvalpen var pænt store. Det gav liv og glade dage på slædeturen, men ikke så praktisk. Men alligevel en stor oplevelse.

Da vi var retur på stationen, overgik hvalpene til ”Vappe” dem der passer ekstra hundene.

I løbet af efteråret er der også ”Vappefest”. Det er her slædeholdene får tildelt de nye hunde til slædeholdet.

Til festen giver ”Vappe” dem der står for ekstrahundene, så hvalpene til slædeholdene som så fortæller hvad hvalpes navn skal være. Det er noget af en fest, fordi der er en del regler til festen.

F.eks. var alle hunde i Slædehold 5 den gang opkaldt efter film eller tegneserie personer.

Vi fik to af vores hvalpe retur, så det var sjovt og dejligt. De blev til ”Kaptajn Klog” (da han havde et lukket øje, indtil dyrelæge opererer ham. Tæve blev kaldt ”Trinity” fra filmen Matrix.

I alle slædeholden, er der en hund der bestemmer, og sætter de andre hunde på plads hvis der er noget, han kaldes ”Bassen”, i starten var det ”Beco” og blev så ”Steen” (fra Steen og Stoffer), selvfølgelig hed hans bedst ven ”Stoffer”. Det kan være pænt hårdhændet når han sætter de andre på plads.

Bashunden (chefen) Steen

Ud over det kan der være slåskampe om hierarkiet i slædeholdet, og især hvis de render sammen med hunde fra de andre slædehold. Desværre kan det give nogle skader, som skal syes, så det lære vi også.

Alle slædehold har også en ”førerhund” det er den klogeste hund, og den der viser vej og som elsker at vise vejen og høre efter vores kommandoer som højre og venstre. Det er sjældent ”Bassen” men en anden smart hund. En ”førerhund” er så afgørende for hvordan man kan køre. Vi skiftet efter mit først år ”Jotun” skulle på pension, og ”Splint” tog over.

Når hundene er gamle, kommer nogle få på pension på nogle af de andre stationer, som Mestervig og Station Nord, og er også reserve hunde, hvis man mister en på slædetur. Ellers bliver de aflivet, efter en lang og tro tjeneste.

Hunde er tamme og lige så kælende som en familiehund i Danmark, det er dog flokdyr og de elsker deres flok. Vi kan også slippe hundene fri, og holde ”frikvarter” når vi stopper efter en lang dag, eller går en tur.

Det er fantastisk at arbejde så tæt sammen med så skønne hunde.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Det alle Slædeholdene går og forbereder sig til med træningsturene, vedligeholdelsen og slædebyg, er Efterårsrejserne den først hundeslædetur som ny mand.

Hvis havisen er sikker og sneen har lagt sig. Så skal slædeholdene på efterårsrejse fra den 1. nov. og frem til Jul.

Vi kunne begge mine år køre afsted 1. nov. ud i alle retninger i Nationalparken.

Før vi kører, klipper vi hundens potter fri for lange hår, så der ikke sætter sig is der og giver skrabesår, vi klipper neglen, og vejer hundene før og efter turen for at følge med i deres udvikling og om fodret er godt nok.

Det er fedt at køre på sin første rigtige slæderejse.

Der er dog en ting i Nordøstgrønland, det er at solen ikke kommer op fra omkring starten af november til starten af februar, så turen er i mørke. Så mørkt det nu bliver når der er sne, måne og stjerne der giver nok lys til at kunne navigere i.

Før vi kører ud på efterårsrejsen, har vi fået vores ”ordre” hvor vi skal køre hen. Vi skal dække alle de kende slædeveje, som fjorde og landoverkørsler hvert femte år. Så vi mødes i fællesrummet, også gennem går vi hvor vi som slædehold skal køre overfor hinanden, så alle har en forståelse af hvor alle er. Samt de ældre kan deles deres erfaringer fra sidste år. Her får vi også brug for vores navnelære fra Forskolen.

Har ingen været de steder i skal i mange år, så er der rapport fra alle kørte steder, hvor der står hvordan is, sne og evt. vindsituation har været de gange andre har kørt der, og hvis det er teknisk svært, har de tegnet et kort, så det er let at lære og ikke gentag fejl. På mange ture, får man også ukendt steder man skal prøve at køre.

Her kan du se et uddrag af min rutegennemgang:

Se lidt fra starten af efterårsrejsen, hvor vi køre på blankis. Se her hvorfor vi sidder på hundeslæden og høre lidt om hundene.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Efter små to måneder på slædetur, kommer man retur igen til Daneborg. Plan er at alle er hjemme igen den 21. dec. Men der er aldrig jul før alle er hjemme igen. Men min to år kunne vi holde jul til tiden.

Erik B. Jørgensen (mig), klar til jul, med nissehue

Lige op til jul, når de fleste er kommet hjem, så kommer Forsvarets transportfly og kaster ”juledrop” ned med faldskærm, da de ikke kan lande. Så vi mærker en dropzone med lamper på havisen, og så håber vi faldskærmene folder ud, så vi kan få nye reservedele, julegaver og juletræ.

Ellers holder vi Jul og Nytår som man kender det. I mellem Jul og Nytår vedligeholder vi alt vores udstyr og hundeslæde, samt skal skrive en rapport om vores Efterårsrejse.

Efter nytår står den på status som i alle andre virksomheder. Det vil sige vi skal tælle vores fagområder op, så vi ved om vi har de reservedel vi tror vi har. Samt vi skal lave bestillinger til sommerens skib. Så vores reservedele er fyldt op efter vores beholdningslister. Vi kan også anmode om nye ting, som de tager stilling til hjemme ude fra budget og hvad der giver bedst mening for alle fagområder. Et pænt kedeligt arbejde. Så de alle glæder sig til er at komme på slæderejse igen.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

I slutningen af januar er det tid til at gøre klar til at tage på slæderejse igen. Nu står den på de store Forårets rejser på op til fire måneder. Nu skal vi fordeles ud i hele nationalparken. Nogle kører ud fra Daneborg. Andre flyves ud og køre hjem eller flyttes rundt undervejs.

Men det er de lang og meget fede rejser, fordi lyset kommer retur, vi møder flere dyr, som isbjørne, moskusokser, ulv, snehare og ryper. Der er noget ved at være ud i så lange tid, to mand og vores kære hunde. Temperatur er i længere periode under minus 30 grader og helt ned til omkring minus 50 garder, så det kan godt mærkes.

Hvis vi er heldigt møde vi andre mennesker hver 1,5 måned.

Igen ligger vi og kører de ruter vi har fået befalet. Ca. hver 7-10 dag kommer vi til af vores hytter og depoter, vi lagde ud om sommeren. Nogle depoter lægges ud hver år, men mange depoter lækkes kun ud hvert 2-3 år. Her kan vi holde en hviledag og få fyldt op med ny mad til hunde og os selv. Samt der er lidt ekstra reserve ting, hvis noget går i stykker.

På vores rejser rundt i Nationalparken, skal være slut seneste den 10. juni hvor man igen skal være hjemme på basen, Daneborg. Da sommeren er på vej.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Teltlejr efter stormvejr, har lavet snemur for at give læ til telt og hunde.

Ud over at være på slæderejse, så skal der altid være et hold retur på basen, Daneborg. De passer stationen, modtager rapport og signaler fra alle de andre slædehold.

Gnistholdet, samler så alle meldinger og positioner og sender dem videre til Arktisk Kommando hver dag.

Holdet der er hjem, afløses af et andet Gnisthold efter halvdel af den tid de andre slædehold er ude. Så på Efterårsrejse er Gnistholdet hjemme en måned og køre en måned. På Forårsrejsen er det så to måneder ud og to måneder hjemme.

Mit første år, kørt jeg lange ture og var Gnisthold mit andet år, fordi jeg var ”Maskinmand” og derved havde en ”Radiomand” som makker.

Selv om man er hjemme, så køre man også træningsture med sine hunde, samt de ekstra hunde der er på stationen.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Når alle er hjemme fra forårets hundeslædeture. Så får man vedligeholdt alt grej, skrevet endnu en rapport om turen. Så starter sommers projekter op igen. Omkring starten af juli kommer de første håndværker og i slutningen af juli, kommer der så et nyt holde Siriusfupper. Nu er man selv ældste mand og det hele gentager sig, til året efter, hvor man selv skal hjem efter 26 måneders tjeneste.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Efter et års tjeneste ved Slædepatruljen Sirius har man en uges ”ferie” på Island. Her skal man til det store tandlægeeftersyn, ellers er det tid til afslapning. Det er ikke tilladt at tage til Danmark, men man må få besøg hvis man har lyst.

De fleste bruger tiden på at få handlet ting man mangler, spise godt og gå i byen.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Efter de 26 måneders tjeneste står man pludselig selv ude ved flyver i starten af september, og det er tid til at forlade kysten igen. Det er helt ufatteligt hvor hurtigt de 26 måneder går.

Vel hjemme igen, skal man til psykolog samtaler og aftrædelses samtaler. Er man ansat i Forsvaret forsætter man sin tjeneste ved sit gamle tjenestested. Men langt de fleste stopper og begynder et nyt liv.

Efter endt tjeneste har man ca. fire måneders betalt ferie, som skal afvikles frem til Nytår.

For mit vedkommen brugt jeg tid på at træne helt vildt og tag en tur til Nepal og vandre som forberedelse til jeg søgte ind i Jægerkorpset.

Læs artikler om min tjeneste ved Slædepatruljen Sirius, lige efter hjemkomst her:

Da Erik fra Ørbæk mødte en isbjørn, læs den her!
Fyns Amtssparekasse VIP klub ca. 2003 af Naia Bang / Texthuset Aalborg

-------------------------------------------------------------

To års privilegium i Grønland, læs mere her
Fyens Stiffstidende 30 jan 2002 af Niels Andreasen. Om hjemvendelse fra Sirius, og kommende foredrag.

-------------------------------------------------------------

Wild Weather fra BBC, med Donal MacIntyre. Afsnit med kulde, hvor han besøger Slædepatruljen Sirius. Se det her!
BBC 2002 af Donal MacIntyre

-------------------------------------------------------------

Man kan æde en hund, læs mere her
Familie Journalen nr. 42 2000 af Jørgen Bjerre. Om tiden ved Slædepatruljen Sirius.

-------------------------------------------------------------

Skibstid og orkan og sultne bjørne, læs mere her
Familie Journalen nr. 41 2000 af Jørgen Bjerre. Om tiden ved Slædepatruljen Sirius.

-------------------------------------------------------------

De sidste Eskimoer og den første krig, læs mere her
Familie Journalen nr. 40 2000 af Jørgen Bjerre. Om tiden ved Slædepatruljen Sirius.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Selv om man stopper i Forsvaret og aldrig kommer retur så er man Siriusfup foreviget. Man kan aldrig søge om at få nye 26 måneders tjeneste. På nær hvis man melder sig som chef, så kan man få 1-2 år mere derop. Samt nogle år kommer en til skade eller der ikke er nok egnet på Forskole, så bliver der slået en stilling op for 4 måneder eller et år. Men det er sjældent.

Men selv om man ikke kommer retur igen. Så er der et stort sammenhold på tværs af alle der har gjort tjeneste ved Slædepatruljen Sirius.

Efter 26 måneders tilfredsstillende tjeneste ved Slædepatruljen Sirius får man sit Sirius nummer, og en mønt, som er bevis på man har gjort tjeneste ved Slædepatruljen Sirius, hvor ens nummer står på bagsiden.

Mønten er ikke noget vi bruger så meget, vi kender hinanden på navn/øgenavn og holde nummer. Så jeg er Erik 99 (Navn og år jeg kom til Slædepatruljen Sirius)

Slædepatruljen Sirius, tatovering, hundepote-aftryk

En del tidligere Siriusfupper, har tatoveringer for at mindes deres tid i Nordøstgrønland. Det har ikke været en klar linje i hvilke tatovering der skulle mindes en tjeneste, som Jægerne har en ørn og Frøerne har en haj.

Den mest udbredt tatovering blandt os tidligere Siriusfupper er en hundepotte aftryk. Nogle har også deres Siriusnummer i midten af tatoveringen, det har jeg også selv.

Andre tidligere Siriusfupper, har Slædepatruljen Sirius logo, eller et Grønlandskort med en hund i midten.

Langt de fleste tidligere Sirusfupper, er medlem af Siriusforeningen som er en medlemsforening for tidligere Siriusfupper og få æresmedlemmer.

Der er forskellige møder og fester hvert år, samt der bliver lavet et medlemsblad.

En del tidligere Siriusfupper drømme om at komme tilbage til Nordøstgrønland, det er svært og meget dyrt, da man selv skal hyre fly til at flyve en ind.

Jeg har personligt været ”heldig” at være retur mange gange som eventyrer både i kajak men også om vinter på ski og en gang med hundeslæde i 100 dage, på vores store ”Thule til Thule ekspeditioner”. Noget meget få oplever og som jeg er meget taknemmelig for.

En del deltager i Nanok, som restaurere de gamle fangstmandshytter i Nordøstgrønland i samarbejde med Grønlands Nationalmuseum.

Mere om Nanok her:

• Hvordan bliver jeg Siriusmand, i Slædepatruljen Sirius? Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Hvis du selv ønsker at søge Slædepatruljen Sirius efter den her omgang, så se hele mit indlæg med min bedst råd til dig der drømmer om at blive Siriusmand/fup.

Her er også link til Forsvaret rekrutterings sider.

• Hvordan bliver jeg Siriusmand, i Slædepatruljen Sirius?

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Håber denne lille beretning kan skabe et overblik om vores arbejde. Synes du det er spændende, så gør dig selv den tjeneste at dykke ned i de bøger og film der er om Slædepatruljen Sirius.

Find inspiration her:

• Boganmeldelse: Bøger om Slædepatruljen Sirius
• Film og TV om Slædepatruljen Sirius, Hvordan bliver jeg Siriusmand, i Slædepatruljen Sirius?

Tak for du vil læse og se med.

Erik B. Jørgensen

• Boganmeldelse: Bøger om Slædepatruljen Sirius
• Hvordan bliver jeg Siriusmand, i Slædepatruljen Sirius?
• Siriusmand (Slædepatruljen Sirius)
• Høre mine små historiefortællinger fra Slædepatruljen Sirius
• Siriusforedrag, fortællinger om Siriuspatruljen og det fantastiske Nordøstgrønland
• Scrapbog, se de mange artikler om min tid ved Slædepatruljen Sirius (gå ned i bunden af side)

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Gammel hverveplakat for Slædepatruljen Sirius, fra omkring 1998-1999