De seneste dage har vi brugt i Rensselaer Hytten. Det er en fanger hytte, alle må bruge.

Det var her vores første depot var, og hertil vi blev løftet det sidste stykke af helikopteren.

Her skulle vi have styr på alt vores udstyr igen. Og det var ikke så lidt. Det har virkelig fået tæsk på vores tur hen over gletscheren.

Vi har begge dage arbejdet 8-10 timer på vores udstyr.
Vi har bl.a. lavet:
– Slæden, vi havde knækket tværpind og en opstander. Så vi har fået lavet den flot og godt igen.
– Hundene havde bidt hul i et par takser og hundeseler, der skulle syes.
– Alle kasser og tasker skulle rengøres og fyldes op igen.
– Brændere, skulle skilles ad og vedligeholdes.
– Samt et hav af små ting der lige skulle laves.
Det var så dejligt at kunne ordne vores udstyr i varmen fra petroliums ovnen, der buldrede midt i hytten.
Der har også været tid til god mad, colaer (tak til helikopterpiloterne for de mange colaer).
Hundene har også fået masser af mad og tørfisk.

Det var nogle dejlige dage. Det var også vores “nulstilling” efter den hård start. Det var rigtig godt lige lande igen, få alt i orden igen.

Det gjorde det ekstra dejligt at køre af sted i dag, med bevidstheden om, at alt er i orden. At vi så havde rigtig godt føre at køre på var ekstra dejligt.
Vi kørt ca. 30 km i dag på den fineste landefod og lidt havis over bugten. Dejligt at være på tur igen. I tørt telt og udstyr.

Grunden til vi kørte den strabaserende tur hen over fjeld og gletscher til Rensselaer Bugten, skyldes at der  ikke er havis i det nordvestlige hjørne af Grønland.
Det var der i gamle dage. Så helt ude om nordvest lå Etah, en bygde, som mange ekspeditioner brugte. På deres vej til Rensselaer Bugten og videre mod øst. Det havde været langt nemmere “bare” at skulle holde os nede på havisen rundt om det store fjeld på op til 1.200hm.

Rensselaer bugten har været brugt på andre ekspeditioner, bl.a.:
• Kane ekspedition 1853-56
• 2 Thuleekspedition, havde stort kød depot her, købt af storfanger Majaq.

Desværre kan vi ikke få de oplevelser i dag.
Turen over gletcheren er meget hårdere og koldere. Det kan du læse om i vores tidligere indlæg.

Her er lidt historie om Etah

Etah
Etah er i dag en forladt bygd, der står som et minde om en anden tid. Forholdene har ændret sig. Isen ligger ikke så fast som før hen. Alle er blevet mere afhængig af de lokalebutikker og de moderne samfund.
Is ændring har ændret fangstmulighederne fra stedet, samt ville i dag være afskåret fra at besøge gamle Thule og de andre bygder i længere tid. Så stedet er ikke godt mere. (Husk på at Qaanaaq ikke eksisterede den gang, der var den størst bygd, Thule længere syd på før Thule Airbase tvang dem væk)

Men for en del år siden, var det en større bygde, især under 2. Thuleekspedition 1916-1918. Det har også været udgangs punkt for flere ekspeditioner bl.a. Crockerlands-Ekspedition, med lederen Mr. Mc Millan.

Etah ligger lige ikke langt fra Smith Sund, den kortes vej over til Canada, den vej alle inuitter er kommet til Grønland. Men Etah ligger beskyttet i en lille fjord, der er ca. 2,5 km bred og 8 km dyb.

Den nordlige placering og meget dygtige polareskimoer, der boede her, gjorde det til et oplagt sted at lave base for de mange ekspeditioner der kom her til omkring år 1900 i jagten på Nordpolen, det ukendt Grønland mod øst og eventyrtrang.
Polareskimoerne her var van til at køre langt væk på jagt og var helt uundværlige ledsager på de store ekspeditioner.

Etah har været base for bl.a.
• Robert Peary 1892, 1895, 1900 og 1909.
• Crocker Land Expedition, 1913
• 2. Thuleekspedition, Knud Rasmussen 1916-1918, dog var den primær base i Thule
• Humphrey Expedition, 1934-35
• MacGregor Arctic Expedition, 1937-38
• Haig Thomas Expedition, 1938

Herfra blev Etah stille og roligt forlandt. Husene blev brugt som sommerlejere.
Men i 1984 en gruppe flyttede tilbage, men det lykkes ikke, da butikken ikke kunne betjenes og man gerne ville have de tilgange til de ting andre også har.

I dag bruger nogle enkelt fanger stedet om sommeren. Slædevej over gletcheren til Etah er også meget besværligt.

Link:
• en.wikipedia.org/wiki/Etah,_Greenland

———

Nu hygger vi i teltet og nyder frugten af alt arbejdet i hytten. Hvor vi også har efterladt, en masse hundemad og petrolium til fangerne, som tak for husly.
Erik

Indlægget er opdateret: 10. december 2020

Alle bøger af Erik B. Jørgensen, 10 bøger om friluftsliv og ekspeditioner, både for voksne og børn.