Fed dag! 13 elge og hundredevis af laks

Tine: Jeg er altså ved at være en smule slidt i den lille krop, og har haft nogle nætter, hvor jeg er vågnet ved at arm eller skulder har værket, og ikke rigtig kunne finde ro. I går gik vi i lejr midt på eftermiddagen, lidt tidligere end vi ellers har gjort, og jeg var klar til at gøre det samme i dag.
Erik var med på det, og da vi padlede fra “Holy Cross” over middag, aftalte vi at padle en times tid mere og så være i lejr inden kl. 15.
Klokken er halv otte. Nu sidder jeg endelig med en god gang frysetørret kalkun/kartoffelmos toppet med peanuts, og jeg glæder mig til en varm kop the med hjemmelavede donuts, vi har fået af Alice på 86 år. Vi kom i lejr en del timer senere end ventet efter endnu en helt fantastisk dag på Yukon.
—
Erik: Vi stod op til en mørk morgen, der er godt nok ved at være mørkt om natten nu, fra omkring 0.30-5.00 er det mørkt. Solen kommer først op over bjergene ca. klokken 7, hvor vi er godt i gang.
Vi kunne nyde solen komme op da vi sad i teltet, og da vi begyndte at pakke sammen. Som solen kom op, blev der lynhurtigt dannet en tyk tåge, der kom rullende ind over os. Da vi padlede af sted havde vi omkring 200 meter sigt, der faldt helt ned til 30 meter i en god time. Vi fulgte land, så der var lidt at skimte.
Her fra begyndte det at klare bare lidt op, men tågen var hårdfør så den kom flere gange tilbage.

Efter en halvanden time kom vi til en stor klippe, hvor der var masser af strøm i vandet og bag ved var der masser af stille vand. Pludselig så vi en masse ting hoppe op og ned inde i det stille vand, så vi padlede der ind. Vi fik noget af en overraskelse, fordi det var fisk. Der var i hunderedvis af fisk, og der var ca. mellem 20-40 fisk der hoppede i vandet ad gangen. Plop, plop og plop sagde det rundt omkring os. Vi bare lå og flød rundt i en god stund, mens vi nød det. Flere fisk kom helt hen til kajakken og flere ramte kajakken nede fra. Jeg vil tro det var Chum eller Coho laks.

Vi padlede videre og ind i det lille side løb der førte os ind til den lille by Holy Cross. Vi lagde til ved stor klippe, hvor der foran var en 50 meter med fladt jord og her lå en masse både lagt til side om side så fint. Vi kunne se på gps’en, at byen skulle være 400 meter skråt inde i landet.
Lige som vi havde fået vores redningsveste af, kom en ældre mand på en ATV og snakkede. Han tilbød Tine et lift op i byen, da hun gik først.
Tine: Luke kørte mig op til sit hus og satte mig af med beskeden om, at jeg bare skulle komme og banke på, så ville han kører mig tilbage til kajakken.
Jeg gik en lille rundtur i den lille by, så den fine kirke og fik tanket vand. Jeg ville ikke besvære Luke igen, men ville lige banke og sige, at jeg selv kunne gå de 450 meter tilbage.
Det var Alice, Lukes kone, der åbnede døren og jeg blev inviteret ind og vi fik en snak. Luke er nu 90 år, og er født og opvokset i Holy Cross, som tredje generation i byen. Han er tømrer og har tegnet og været med til at bygge den nuværende kirke. Alice er 86 år, hun blev sendt til byen som 8 årig sammen med hendes 4 søskende. Da hendes mor døde, kunne hendes far ikke klare at tage sig af de 5 børn, så han sendte dem alle til skolen i Holy Cross, hvor der var i alt 200 børn. Når hun tænker tilbage på hendes år på skolen, var det et hårdt liv, hvor der var streng disciplin. Det var i hendes skoleår, at hun mødte Luke, og de blev gift på hendes 20 års fødselsdag, og har nu været gift i 66 år.
Det var en så fin og livsbekræftende oplevelse at møde de to gamle og energiske imødekommende mennesker. Alice havde lidt problemer med at bevæge sig rundt til bens og Lukes hørelse drillede lidt, men ellers havde de det godt. Luke tager stadig ud at fiske, og sammen tager de stadig med båd og famile til deres familie til deres helårshytte til fiskeri og jagt, der ligger 70 km sejlads fra byen.
Luke fortalte en masse historier og anekdoter om Yukon floden og livet i Holy Cross i gamle dage. Han fortalte om, hvordan man tidligere padlede ud og fiske, om da han i 1930’erne bestilte sin første 5 hestes bådmotor, om hjuldamperne der sejlede på floden. Vi kunne have hørt på deres fortællinger i timevis, det var så godt.
Vi fik hjemmebagte donuts med fra Alice, så sødt af hende.
Selvfølgelig skulle Luke køre mig det korte stykke ud til vandet, og så kunne han tage Erik med retur.
—
Erik: I mens lavede jeg lidt vand og the. Der kommer altid folk ned og ser til deres både, når vi er i byerne. De skal tømmes for vand og se om fortøjringen er ok. Det skete også her, bagefter kom den unge mand hen til mig og snakkede, han hed Leo og var midt 20’erne. Vi fik en god snak, han ville meget gerne snakke. Leo var født her og sejlede en del i families båd. Da han spurgt hvor vi var fra, sagde jeg Danmark. Nåå Danmark sagde han, jeres hovedestand hedder København. Jeg var imponeret! Leo fortalte han så en mafia serie i fjernsynet, og der var nogle af gangsterne lige flygtet til København. Det morede vi også meget over.

Tine kom standsmæssigt tilbage igen på ATV. Vi byttede plads og jeg fik et lift til byen. Luke fortalte mig, at da han var barn, løb Yukon River helt inde ved klippen og rundt op forbi byen. Han viste mig hvor, og det var tydeligt hvor den gamle flod løb. Den gang var Yukon kun mellem 600-800 meter bred og den løb med op til 12-14 km/t, der var ingen øer den gang. I dag er den ca. 2-3 km bred med masser af øer.
Jeg blev sat af ved hans hus, faktisk bor ham der, hvor fragtskibene ankerede op i gamle dage.

Jeg gik en runde i byen og så de forskellige bygninger og huse. Oppe i enden lå der et stor kanvastelt og en kano, det måtte være den englænder og svensker vi havde hørt om. De var ikke at se, så mon ikke de sov meget længe, da klokken var næsten et.

Jeg var også hos købmanden, da jeg kom ind, kom der hurtigt en lille dame frem og sagde hej. Jeg tog et par colaer og kikkede lidt. Hun begyndte at spørge, om det var min første gang i Holy Cross, og hvor jeg kom fra. Jeg spurgte lidt til hende. Hun var fra Philippinerne, jeg blev nød til at spørge lidt mere, fordi jeg havde ikke lige set hende som fra Asien.
Hun var den eneste fra Asien her i byen, hun boede med sin forlovede og havde været her i 4 måneder. Hun savnede varmen lidt og havde nået at se sne. Jeg nævnte det måtte blive noget svært når mørkeperioden kom. Det må være en kæmpe omvæltning.

Da jeg var tilbage igen kom Luke igen og snakkede og så os padle af sted, da han ventede på en af hans sønner der skulle komme i en båd.

Vi padlede videre efter små to timer efter en dejlig positiv oplevelse. De havde i byen nævnt at elgene begynder at komme ned til floden nu for at græsse, da vi nævnte vi havde set en stor elgtyr i vores camp. Vi så ham også i morges, da vi pakkede telt sammen.

5 minutter fra byen, opdagede Tine pludselig en elgko med en stor kalv i lidt åben skov, og vi drev videre og nød synet, før vi forsatte. I pausen inden vi skulle kigge efter lejr, opdagede jeg en elv der stod i nogle buske og drak af floden, men den gik hurtigt væk, øv.
Så opdagede Tine endnu en elg, i kikkerten lidt længere nede. Så vi drev stille og roligt der ned, mens vi sad helt stille. Det lykkedes os at drive forbi elgen 15 meter fra den, mens den var gået lidt ind i land og kikkede på os, det var en ung elgtyr, med et meget lille gevir. Fed oplevelse, vildt vi kunne komme så tæt på, det var som om den ikke helt vidste, hvad vi var.
Det sjove var at imens, kom Robert padlede ud fra en ø fra modsatte side, tyskeren fra i går. Han havde set os og prøvede at råbe os op, til han opdagede vi kikkede på noget. Vi fik en god snak med ham da vi padlede ud til ham efterfølgende. Han tog billeder af os, og han fortale han aldrig havde været så tæt på en elg før, som han så os være. Tine sad med kikkerten og opdagede pludselig endnu to elge længere nede. Så mens Tine og Robert holdt kajak og packraft sammen, padlede jeg os tætter på kanten og elgene. Det viste sig at være to rigtig store elgtyre. Vi kom ind på 20 meter og de sidste 5 minutter der ind, stod den en tyr helt stille og gloede på os. Så besluttede den at den ikke var trygt og gik ind til den anden. De stod på en lille ø af buske der var oversvømmet, så vi kunne padlede med rundt på indersiden. Det gjorde os farlige, fordi pludselig luntede de af sted, og løb ud i vandet foran os og svømmede de 50 meter over til land. For at fuldende de fantastiske billeder, løb de ud forbi to svaner. Igen var vi kun 50 meter væk.
Vi var alle helt høje over oplevelsen og padlede videre i højt humør. På vej ud forbi en anden ø, stod der en endnu større elgtyr, der forsvandt med det samme. Jeg har aldrig set 8 elge på en dag, så fedt.
Vi padlede videre sammen en halv times tid. Vi skulle lige finde en lejrplads, det var tiden, der var pludselig gået to timer siden vi så den først elg og ville være gået i lejr.
Robert skulle padle videre, han var lige startet. Vi sagde på gensyn til ham, vi kommer nok til at mødes en del gange ud til havet.
Vi fandt en dejlig lejrplads, dejlig åben og lidt græs. Solen skinnede og alt var tørt, helt perfekt. Over alt her inde er der spor af gæs og elge, virker som et populært sted. Her ligger også et par halvspiste fisk fra ørnen.

Vi fik slået telt, mens vi selvfølgelig fik en byge, heldigvis var den kort og så kom solen igen. Det er den skønnest lejrplads, hvor vi har fået tørret alt, vasket os i floden og nydt en dejlig aften.
Tine: Uha…ja, når man ligger på en tresporede elg motorvej, så kan det jo ske! Min hørelse fejler bestemt ikke noget herude, og jeg hører rigtig meget (og kan fantasere mange lyde til spændende ting). Jeg har dog lært lyden af noget stort, der går i vandkanten og prust fra store dyr, og den var god nok. Vi har lige haft besøg i forhaven, det måtte en elgko med to store 2 årige unger. De gik lidt længere fremme og kom mod os. Jeg synes godt nok, de var meget tæt på lejren, mens vi sad og gemte os lidt i indgangen af teltet. På et tidspunkt legede de to unger og den ene hoppede op på den anden (se billede). Det var tydeligt at de så os og lurede på, hvad vi og teltet var for noget. Jeg holdt vejret, mens de gik forbi 15 meter væk. Klokken er over sengetid, men jeg synes ikke helt, jeg er så træt lige nu, men sikke en oplevelse. Nu 11 elge på en dag, vildt.
—

Hold op en fed dag. Ja og nu da jeg skulle til at sende kom der endnu en elgko med kalv. Så 13 elge i dag. Vi er i elgehimmel her, minus Tine hun synes der er lidt farligt.
Erik

Spørgsmål, fra Søren igår:
Hvordan går det egentlig med jeres hud, når i konstant er våde..??? Får i flere vabler eller andre skader..???
Svar: Vi har heldigvis ikke nogen større problemer, det inderste tøj får vi næsten tørt hver dag, men ydre tøjet har været meget vådt. Så det er ikke så behageligt at trække i om morgen, men kort efter er det ok.

Ingen af os har problemer med huden eller har haft vabler, heldigvis. Vi har godt grej og pagajer.
Tine: Det er ikke altid en fordel at have en god lugtesans. Vi har eksempelvis haft vådt telt, cockpit og noget af ydertøjet konstant i nok 10 dage, og det lugter ret fælt. Den stank er jeg lidt udfordret med, så det er jo egentlig småting. I dag er det endeligt lykkedes at få det meste tørt.
—

Holy Cross

I Holy Cross ernærer man sig primært ved laksefiskeri og supplerer med jagt, både på kød og for at sælge skind.
Den første kontakt med Europæere var i 1842, da russerne sendte en ekspedition op ad Yukon River for at se på området og anlægge ples- og handelsstationer, den gang kaldte eskimoerne byen ”Anilukhtakpak”

I 1886 blev der anlagt en katolsk mission, med skole, da præsten Aloysius Robaut slog sig ned efter en tur over Chilkoot Trail sammen med alle guldgraverne.
Det førte til mere velstand for byen, da flere søgte ind til byen på grund af missionen. I 1899 førte det til et officelt postkontor.
Det er først i 1912, at byen fik sit nuværende navn ”Holy Cross” efter missionen.
I 1935 blev Holy Cross totalt oversvømmet, som så mange af byerne bliver ned af Yukon, når isen bryder op, isen hober sig op og stopper floden, og den løber over sin breder.
I dag har Yukon River arbejdet sig 500 meter væk fra byen, først gang vi ser det.

Endnu en lille by, ved Yukon River med ca. 280 indbyggere, fordelt på ca. 64 huse/hytter. Her af ca. 97% eskimoer.
Erik

Kilder link
• en.wikipedia.org/wiki/Holy_Cross,_Alaska
• en.wikipedia.org/wiki/Elevation_of_Holy_Cross_Church

Dag/lejr: 66/57
Km/km ialt: 44,1/2786,8 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 20 meter
Vejr: 11-22 grader, meget tæt morgen tåge og vindstille. Meget stille opklaring, til få skyer, blåhimmel og varm sol. En enkelt eftermiddags byge.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Indlægget er opdateret: 10. december 2020