Tine:
Vi havde ikke padlet mere end 20 minutter, da vi blev klogere.

Vi blev klogere på, at vores løse estimat for den første strækning, der var vurderet hjemmefra, skulle justeres.
Og vi blev klogere på, hvorfor vi ikke kunne finde brugbar info om Atlin River fra de lokale eller andre padlere.

Men forinden havde vi fået nogle timers søvn. Erik fik vist lidt bedre søvn end jeg, da min underbevidsthed bød mig at tage natte-vildt-vagten op til flere gange i løbet af natten. Og det gav da også pote. Først den store elg, der kom svømmende i aftes, vi lige nåede at nævne. Klokken 05 var der igen besøg, en elgko med sin kalv. Tydeligt at se, at de havde færten af os og tøvede lidt, inden de luntede af sted.

Turens første morgen-pakke-sammen-show blev en langtrukken affære. Nuij, vi har mange ting med. Der er ingen af os, der er kendt for at begrænse os, og det tog evigheder at blive klar. Vi skal finde rutiner og gode pladser til grejet i kajakken. 2,5 time gik, før vi var på vandet.

Dagen bød på en masse kilometer på den kæmpe sø og søsystem vest for Atlin Lake, der ventede godt 100 kilometer foran os i dette søsystem. Det blev hurtigt klart, at der absolut ingen medstrøm var at hente på disse kæmpemæssige søer, tvært imod. Vi havde fornøjelsen af let modvind, der gav en tilpas modstrøm til, at vores fremdrift var svær at hive op på mere en 5 km/t. De første knap 25 km var baggrundsbilledet det samme. Det var super smukt de første timer, men…en lille smule ensformigt. Erik kvitterede med at småblunde et øjeblik, ind til jeg kommenterede hans manglende takt bag mig. Sikke en makker

Det gav nu også mening, hvorfor vi ikke kunne få så meget info om Atlin River og eventuelle drop og andet på floden. Der var ingen, vi snakkede med, der havde været der i flere år. En kendte en, der havde været der for et par år siden. Og hvorfor skulle de også padle en lille 4 km flod? Er de først nede i bunden af floden, kan de ikke komme op – medmindre de går tilbage, og ellers er der over 100 km til nærmeste vej/civilisation.

Yukon kajak- og kano ekspeditioner og turistture, der starter ved udspringet i Atlin sø, dem er der meget få af. Langt de fleste ture på floden starter ved Whitehorse, hvor den stærke strøm forærer dig 5-10 km/t. Skal man padle hele Yukon, skal der da godt nok arbejdes de første par hundrede km. Vi har sat god tid af, så lidt ekstra paddeltag tager vi med.

Et lille afbræk på de første 25 km var da et hus dukkede op ved bredden. Der var lille landingsbane og eget lille bitte fly i garagen. Et par hund løb og legede, og vi vinkede til en kvinde ved huset. Vores bud var, at det var et sted, hvor der stadig blev gravet efter guld. Med skiltet “keep out” ved bredden padlede vi bare videre.

Midt på eftermiddagen, drejede vi omkring en pynt og bevægede os nordover. Kulissen, baggrundsbilledet og omgivelserne ændrede sig, et tiltrængt skifte. Solen skinnede i de turkisblå is kolde vand, vi var begge betagende af, at noget så stort kunne være så stille – ikke en lyd var der. Bare den smukke og storslåede natur og sø vand i enorme mængder. Du kan få en fornemmelse af de store vidder, hvis du kigger på vores GPS tracker, find link i menuen.
Og ved vores drikkepause efter fem timer var det lykken at opdage, at vi ikke flød tilbage, men bare lå stille, når vi ikke padlede.

Vi fik også fornøjelsen af ravne med unger, der var ved at lære kunsten at flyve, og gæs med helt små gæslinger.

Nu i lejr, hvor vi tørrer tøj, fylder os med ny energi mens solen stadig luner og står højt på himlen.

Vi har fra Eriks samarbejds partner Naturama fået nogle supplerende informationer, om de dyr, der er at finde her i Canada og Alaskas vildmark, som vi løbende vil dele med jer. Indledningsvist kan du lære lidt mere om træpindsvinet.

Nordamerikansk træpindsvin

Træpindsvin har ikke meget til fælles med det pindsvin vi kender i Danmark. Vores hjemlige pindsvin er insektæder, mens træpindsvin er vegetarer. Det nordamerikanske træpindsvin hører til gnaverordenen, og er fjernt beslægtede med den gamle verdens hulepindsvin, fra hvilke de udspaltedes for omkring 30 millioner år siden. 

Kendetegn

Det nordamerikanske træpindsvin kan blive op til 86cm lang og veje op til 18 kg (ca. 7 kg i gennemsnit), hvilket er det sammen som en gennemsnitlig nordamerikansk bæver. Dens farve er mørk til sort med lyse felter. Rovdyr-byttedyr relationer har siden tidernes morgen været baseret på et ”våbenkapløb”. Så snart byttedyret udviklede forbedrede måder at undgå rovdyret på, enten ved forsvarsvåben eller adfærd tilpassede rovdyrene sig de nye udfordringer. Træpindsvins forsvarsvåben er dens 30.000 lange pigge som dækker hele kroppen på nær mave, hoved og fødder. Piggene er omdannede hule hår, der let brækker af og kan fortsætte med at vandre ind i huden og kødet på sin angriber. For ikke at blive unødigt angrebet har den en markant stærk duft til skræk og advarsel – lidt som stingdyret.

Levested

Træpindsvin findes både i Syd- og Nordamerika, men deres levevis er meget forskellige. De nordamerikanske arter forlod Sydamerika for ca. 3 mio. år siden, da den mellemamerikanske landtange opstod. De sydamerikanske arter er tilpasset et liv i træerne, mens det nordamerikanske, der er udbredt fra det nordlige Mexico til Canada og Alaska, er mere bundet til et liv på skovbunden i nåle og blandingsskov, men har også tilpasset sig til tundra- og ørkenhabitater.

Levevis

Den er nærsynet, langsom og primært aktiv om natten. Hvilepladserne finder den i træer og anlægger sin hule i hulheder i træer eller i klippefyldt terræn. Det nordamrikanske træpindsvins hang til knopper lokker den ofte op i træer, men da den ikke er helt så ferm til at klatre som sine sydamerikanske slægtninge falder den let ned og kan på den måde stikke sig selv på sine egne pigge. Dette gør at den som det eneste hjemmehørende nordmamerikanske pattedyr har anitbiotikaproducerende celler i sin hud, hvilket afhjælper helingen af sår. Dens effektive forsvarsvåben, piggene, tillader den at leve et enspænderliv i modsætning til mange andre planteædere, og den har udviklet en god hukommelse og en evne til at lære selv komplekse labyrinter og huske dem i lang tid.

Trods sine pigge og evne til at flygte op i træer har den fjender blandt virginsk mår (en stor mår på op til 5 kg), jærv, ulv, coyote, bjørn, puma og mennesket. Af fugle er det kun Kongeørn og Stor hornugle der kan tumle den. Virginsk mår og puma er dog langt de værste set fra træpindsvinets side.

Føde.

Den er meget selektiv i sit fødevalg. Om sommeren æder den knopper, kviste, stængler, rødder, bær og lignende planteføde, mens den om vinteren udvælger sig nåle og knopper fra nåletræer samt bark. Den går ikke i dvale, men sover mere om vinteren og holder sig i øvrigt tæt på reden i den kolde tid.

Unger

Han og hun træpindsvin lever særskilt, men finder hinanden om efteråret ved at hunnen udskiller et duftstof som tiltrækker hanner. Når den dominerende han har sat evt. andre tilbeder på porten, nærmer han sig hunnen og sprøjter lidt urin på hende, så hun derved kommer endelig i brunst og bliver modtagelig. Selve parringen foregår dog på jorden. Drægtighedsperioden er lang for en gnaver, 202 dage mod bæverens 128 dage og det grå egerns 44 dage. I foråret føder hunnen en enkelt unge på ca 450 g. (som en stor hundehvalp). I en alder af to uger begynder ungen at klatre i træer og tage føde til sig selv, men kan dog diges i op til fire måneder frem til næste parringstid .

Thomas
Naturama, Thomas

Dag/lejr: 2/2
Km/km ialt: 33,3/45,8
Højde vi ligger i: 655
Vejr: En blandet landhandel, omkring de 12-16 grader. En del skyer, lidt sol. En del mørke skyer og et par regnbyger. Svag vind til frisk, fra vest og nord. Modvind hele dagen.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for meget mere

Samarbejdspartner, Yukon River

Indlægget er opdateret: 10. december 2020

Bog Yukon River, bog af Erik B. Jørgensen og Tine Henriksen