Den barmhjertige Jonas

Karen havde en af de nætter, hvor hun tror hun skal op midt om natten. Måtte to gange bede hende om at lægge sig og SOVE!!!

Da vi så skulle op, som vi plejer, skulle jeg vække hende, typisk. Vi fik mad og trak i vandretøjet. Vi skulle ud og se hvad elven byder på. Vi vandrede ned langs elven, af noget jeg tror, der skulle være en mærket vandre rute. Der var super fine markeringer men stien var næsten ikke brugt, kunne vi konstatere. Det blev meget hurtigt klart at her ned af skulle vi ikke. Allerede 75 meter nede kom den første kraftige fos, og så kom de bare der ned af. Inde under land var der masse af fald og store sten. Finalen var efter 1,5 km et kæmp fald og fos, imponerede kræfter.

Lidt længere nede kom et skarp sving, har fra kunne jeg se det videre forløb. Der så ud til at være rigtig god fart på vandet. Over de næste 5-7 km skulle det falde yderligere 40 meter. Jeg var ikke lun på det. Vi gik lidt videre af en grus vej op til selve vejen, for at få et overblik over, hvor jeg skulle bære henad og hvilke muligheder, vi havde. Ude ved vejen, var der nogle huse. Der stod en sød lille hvalp og gøede af os, nok mest Dino da vi gik forbi. Da vi gik tilbage, kunne jeg fornemme, at der var en der inde. Jeg bandt Dino og Karen passede på ham, da jeg gik ind og hørt om elven. Jeg talte med manden, han kunne bekræfte, at elven ville være hurtig og pænt voldsom, hele vejen til Narken, øv. Jeg sagde tak, og vi gik hjemad.

Kort efter skulle Karen på wc, jeg havde set nogle primitiv wc’er på vejen ud, så dem nåede vi hen til. Så kom manden fra huset i en stor firehjulstrækker og stoppede. Han tilbød at hjælpe os med at køre os forbi, det var et så ubeskriveligt dejligt. Var begyndt at se turen endt her, fordi 10-12 km overbæring vil tage resten af turen.

Vi snakkede lidt jeg fik Jonas telefon nr. På vejen tilbage, var vi i strålende humør, den barmhjertige Jonas havde reddet resten af vores tur og mit helbred, hvis vi var begyndt at bære uden om, trække og slide os forbi. Tør slet ikke tænke på alt det brokkeri, jeg skulle høre på fra Karen.

Vi gik tilbage, på vejen fandt vi en død elg. Jeg blev klar over noget, fordi en ravn begyndte at skrabe op, og vi så en del flyve væk inde i nogle grantræer. Vi gik der ind, her lå ben spredt ud over alt, et sted lå en kæmpe bunke hår og lugtene ting. Der på jorden lå de løse klove, hvor vildt. Vi fik samlet 3 stk. Lige siden vi fandt det første elggevir, har Karen snakket om hvis vi fandt hove, kunne vi lave et hårdspænde, lige som det jeg havde med hjem til min kæreste, fra Indianerne i Alaska. Nu er de pakket, også selv om det var ren hove vi kikkede efter. Nu kan vi lave hårdspænder, når vi kommer hjem.

Vel i lejren, begyndte den stor nedpakning, mens Karen legede. Så ventede der 250 meter overbæring op til en grusvej, hvor vi ville blive hentet. De først 50 meter, var op af en stejl skrænt. Karen sagde på vejen ned af den, at den ingen problem var for hende. På vej op første gang, sagde hun ”Kom så far”, da jeg prustede lidt med fuld læs op ad. Med halv vejs oppe, begyndt brokkeriet fra Karen, det var meget hårdt, og allerede på vej hen med første læs, begyndte Karen at snakke om, at det var alt for hårdt for hende, hun mente det var bedre, at hun passede på tingene sammen med Dino. De næste 5 læs blev solo.

Jonas kom og hentede os med en stor fin trailer, efter jeg havde ringet efter ham. En, to, tre så var alt læsset og vi kørte der ud af. Undervejs gik snakken, Jonas passer rener, 2.000 stk (hvor de 300 er hans egne). Imponerende at høre om ,hvordan de mærker kalve nu, og hvordan driften er med rener. De har et stort område, han holder øje med. Renerne, de er så delt op i 4 holds drift, så de har 4 slagtninger om året. Så fedt at høre om. En anden sjov historie vi fik var, at Jonas’ far har en gård med køer. Jeg sagde, at vi ingen landbrug rigtigt har set endnu. Vi fik så at vide, at det er den 4. nordligst gård med køer i Sverige.

Jonas er født her og kender området super godt, så han kørte os syd for Narken fordi her er en bro over Kalixälven, så ville vi være fint fri af fosserne. Her lå en naturrasteplads, hvor vi blev læsset af. Vi bukker og takker til Jonas her fra.

Resten af dagen er gået med at rydde op og pakke alt igen. Vi har slået lejr her i et hjørne af pladsen, ned til en bi-elv hvor kano kan sættes i, i morgen.

Ellers har vi leget, kastet bold, tegnet og spillet kort uden for, da det her været den fineste sommerdag og meget varmt. Det har af en eller anden grund gjort, at der ikke er så mange myg.

Vi har også lavet pandekager og Karen har råhygget og nydt at lege. Karen fandt også en sød lille hareunge, så det område er blevet fredet. Karen leger forsat ude her sent, så dejligt.

En fin dag og mærkeligt pludselig at side her 10 km, syd for vores lejr igår. Nu håber jeg resten af fosserne kan klares ved at padle, trække eller korte overbæringer. Så dejligt at det område her ikke skulle være ende på vores tur, vil gerne havde en rigtig god afslutning.

Erik, den taknemmelige

Dag/Lejr: 34/31
Dato: 12. juli
Km (grov luftlinie): 0 km, kort overbæring af 250 meter, i alt 2,8 km (Ialt 215,6 km)(vandret ialt 87,9 km)
Padle tid (med pauser) padlet: 0
Højde: 107 meter
Pos: 66 54 884 / 22 47 103
Vejr: 10-20 grader, Masser af sol, sidst på eftermiddag tynde skyer ind. Let vind fra nord.

Indlægget er opdateret: 19. februar 2021