natur, The gate off the Arctic

Sikke en dag, som at se det hele fra himlen, terrænet der fare forbi under mig, renerne der kikker op og tænker, hvad er det der kommer flyvende der? Ørnen der siger hej, til sin nye kammerat. Grizzlybjørne der må løbe for at nå at opleve dette fenomen.

Det er stort set min oplevelse i dag. Nu når jeg sidder her i teltet, mens regnen hammer mod teltdugen, ved den lille sø. Ud i apsisen i teltet, ligger tingene til tørre og Depottønden nummer 6 smiler til mig. Her havde jeg ikke ventet at side.

Da jeg stod op, var det tørt, men skyerne hang lavet og temperaturen føles ikke ret høj, da der var lidt vind.

Jeg drog afsted ned langs floden. Det stod mig hurtigt klart at jeg ville gå op i næste dal og over en lille pas. Den anden mulighed var at forsætte frem og følge floden op, det så ikke bedre ud. Så jeg begyndt at gå de 400 højdemeter op.

Terrænet var ok, men slet ikke de sidste dages motorvej. Men jeg holdt en godt tempo op i mellem buske, hoppede over de små vådeområder og masende ind mellem de forskellige renflokke, der var spredt ud over hele dalen.

En enkelt ren flok, var virkelig mærkelig. De var bange og blev ved med at løbe tilbage = den vej jeg skulle. De stod ellers noget højre end mig og kunne snildt løbe op og forbi mig, det plejer de. Tror de har været jagte af ulve fornylig, hvorfor skulle de ellers være så bange.

Jeg kom bankede op til toppen af dalen og det lille pas. Sikke en udsigt. Gik stejlt ned til en stor flod. På den anden side hæve en store slette sig op. Den vej skulle jeg. Sagde lige hej til endnu en ørn.

Gik ned af skrænten og over floden, hvor jeg fandt et perfekt sted. Et stort sving hvor der var et højt stykke i midten, jeg kunne vade op af og på den måde kom let over.

På den anden side kom en lille biflod ned. Der kom en grizzlybjørn løbende nedad en 400 meter op, hvorfor løber den? Jeg gik den i møde. Grizzlybjørn blev ved med at små løb, stoppe og og undersøge noget og løbe igen. Underligt det har jeg ikke set endnu. Overvejede kort at vente på den, så vi ville mødes tæt på. Men synes det var åndsvagt og en unødvendig risiko. Så jeg gik over på den anden side af den lille flod og nød synes og tog billeder, da grizzlybjørnen passerede. Ikke en gang kikkede den på mig eller virkede som den havde set mig, selv om vi kun stod 70 meter fra hinanden. Endnu en dejlig oplevelse.

Fik et chock da jeg så på GPS’en at der kun var 5,6 km til depot 6, og der forsat var 40 min at gå i, af min normale dag. Jeg ser ikke på afstanende fremad, fordi der er ingen grund til at skrue forventerne op. Jeg forventede der vil være en 6-8 km igen.

Gik lidt og tænkte på om jeg skulle være fornuftig og stoppe og holde rytmen. Men da tiden var gået og der var sølle 3,3 km igen til depot 6, så tog fanden ved mig. Jeg var super godt kørende, så jeg holdt på, selv om det gik 200 højdemeter op og terrænet var bumpet og fyldt med buske, fløj jeg afsted med 3,5 km/t.

Til slut faldt regnen tættere og tættere, men jeg var pænt varm og lod stå til. Klokken 16.10 landede jeg ved min depottønden og den lille sø. Jeg slog lejr i en fart. Da jeg var færdig hammerede regnen ned og jeg kryp i ly.

Nu sidder jeg og råhygger i telt, der er en hviledag i vente. Livet er herligt. Jeg skulle næsten tror jeg havde vinger i dag.

Erik

Dag / Lejr: 55/47
Pos: 20 67 58.145 / 154 59.396 Depot 6
Km / Km i alt: 22,1 / 718,7 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftlinjer, går i praksis noget mere.
Højde: ligger i 962. Startede i 662, op over 1050 meter, ned til 762 og op igen.
Tid gået: 08.00-16.10
Vejr: 8-12 grader. Overskyet, let til frisk vind fra nord til øst. Eftermiddag og aften pis regnvejr

.

 

 

landskab, The gate off the Arctic

Lejr.

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 10. december 2020