Vejrfast Mountain Village

Tine: Det summede af liv og aktivitet henne ved fiskeopkøber prammen hele aftenen. Der var et helt arbejdsteam af lokale, primært unge mennesker, der havde hver deres opgave, når fiskerne kom ind i deres små både med påhængsmotor, og skulle aflevere aftenens fangst, det var laks, der blev opkøbt.
Der var som nævnt i går, åbent for erhvervsfiskeri kl. 16-21. Da vi kom i går var der flere, der nævnte, at de var på vej ud at fiske, eller undskyldte at de kun lige havde tid til at hilse, for de var på vej ud at fiske kl 16. De første de gjorde var, at sejle hen til prammen og hente is til at opbevare fiskene de næste timer. Nu er det kommercielt, og der er krav til opbevaringen af fiskene.
Det er første gang, at vi her i Alaska oplever en “større” gruppe af mennesker være optaget/beskæftiget med noget, der smagte af business. Fedt!
Jeg gik derhen lige inden lukketid og så hvordan, fiskerne kom ind, en vægtsorteringskurv blev hydraulisk sænket ned i båden, to mand hoppede ned og sorterede fiskene efter art, se billede. Oppe stod en kvinde talte fiskene og noterede vægten, inden de helt friske blev lagt på is i transportkasser.
Lederen, der kom ude fra en by ved havet, kom hen og snakkede lidt med mig, og jeg fik lejlighed til at spørge lidt til fiskene og fiskeriet. Både han og de unge synes også det var sjovt at høre lidt om vores tur, antallet af turister der stopper i byen i løbet af sommeren kan vist tælles på en enkelt eller to hænder.
Der blev opkøbt to slags laks, Coho Salmon som den dyreste af de to, og Chum Salmon, se billede. Størrelsen var typisk på 4-6 kilo, en rigtig god størrelse for disse laks. Der var også en kasse med “scare fish”, fisk der havde mindre sår eller skader, som man ikke kunne videresælge. Der lå friskfanget laks på 4-7 kilo, som vi bare kunne tage, som blev foræret væk. Vi var først fristede, men takkede nej. Havde det været hjemme, havde det været fantastisk, men her har vi svært ved at opbevare det et døgn, og vi har egentlig, hvad vi skal bruge.
Sidst på aftenen blev kasserne hentet og kørt direkte op til “lufthavnen”, den landings bane til mindre fly der ligge oppe bag byen, og fiskene var godt på vej til næste aftager. Selvom vi er langt ude i de enorme naturmæssige området, kan der med god effektivitet og styring være relativ kort fra fangst her til servering ude i verden.
Natten igennem kunne vi høre bølgernes høje skvulpen mod breden 1,5 meter fra vores telt, mens regn og blæst slog mod teltet.
Vi var forberedt på det dårlige vejr. Jeg var i går rundt i byen for at finde et sted, jeg kunne få lov at komme på wifi, det lykkedes ikke. Men på det lille statslige kommunekontor var de super søde og nysgerrige, og en af mændene viste mig den lokale vejrudsigt. Regn og tiltagende vind det næste døgn.
Så vi er her endnu, her på den skrånede flodbred i Mountain Village. Vi var lige vågne for at tjekke vejret i morges, men det dårlige vejr kunne høres og mærkes indefra teltet.
Det meste af dagen har vi bare slappet af, læst og snakket. Jeg gik en tur til supermarkedet for at købe et par småting og hente vand. Erik hyggede sig med sin egen lille hjemmebiograf, se billede.
Tine
Dag/lejr: 75/64
Km/km ialt: 0,0/3089,0 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 7 meter
Vejr: 13-15 grader. Nat masser af regn og vind. Dag stort set dagsregn, i perioder kun støvregn. Hård vind fra sydvest gående til syd. Aften vind lidt aftagende.
Pos: Se under GPS-kort for at følge vores rute.