Currently set to Index
Currently set to Follow
Danmark rundt i kajak – Hurtigst muligt2022-01-18T10:35:01+02:00
Panthera, Struer Boats, Danmark rundt, kajak, havkajak, Erik B. Jørgensen

Danmark rundt i kajak

–       Hurtigst muligt

Eventyr er mange ting. For mig er der ikke noget rigtigt og forkert eventyr. Jeg elsker at være på eventyr, opleve naturen, møde dyrene og bevæge mig på den en eller anden måde igennem et flot område.

Eventyr er noget jeg drømmer om, sætter tid af til, sparer penge op til, træner til og bruger mange timer på forberedelse. Det er mit liv og passion og har været det i mange år.

I min tolkning er der forskel på eventyr og rekordforsøg. På et eventyr kan jeg stoppe op og nyde områder, snakke med folk, planlægge min tur, så jeg fysisk kan komme mig og nyde turen.

Rekordforsøget Danmark rundt er for mig meget anderledes. Det er også masser af træning og forberedelser, men snakker vi rent rekordforsøg, så forsvinder meget af eventyret. Der er ikke tid til at gøre hyggelige stop, snakke med folk man møder, bruge ekstra tid på at tage billeder/video. Det er ikke behageligt på nogle tænkelige måder. Der skal padles hurtigt og langt, der vil ikke være meget tid til søvn og hvile, kort sagt en rigtig røvtur.

Man kan dog være heldig at få eventyrlige oplevelser undervejs. Naturen giver altid et eller andet igen, dyrene kommer forsat, og man kan møder nogle spændende mennesker kortvarigt.

Jeg fortæller om min tanker, forberedelse og selv turen i mit foredrag om rekord forsøget.

Foredrags tekst:
Et foredrag om Erik B. Jørgensens strabadserende rekordforsøg rundt om Danmark i havkajak, “Det Rød Hvide” bånd. Hør om Eriks forberedelser, tanker og overvejelser op til. Turen rundt om Danmark blev en metal- og fysisk kamp mod ham selv og elementerne. Det handlede for Erik om at holde sig i gang i 14-18 timer dagligt, på de lange kryds og langs de flotte kyster. En spændende og lang metal rejse og rekordforsøg, der ligger langt fra Eriks normale eventyr.
Glæd dig til et foredrag om Eriks tur og oplevelser under de 14 dage og godt 1.000 km’s udfordringer.

Den danske eventyrer, Erik B. Jørgensen, kommer med en baggrund fra militæret, bl.a. Slædepatruljen Sirius og Jægerkorpset. Siden har han som eventyrer lavet en lang række ekspeditioner både i kano, kajak, til fods, på ski med pulk og med hundeslæde.

    Ring mig op, så jeg kan høre mere!

    Jeg er altid klar til en uformel snak om mine foredrag og hvad jeg kan tilbyde.

    Hent materiale | Book foredragPraktisk info

    Jeg er eventyrer

    Jeg ser mig som eventyrer. Jeg har lavet mange eventyr, men også eventyr som få eller ingen mennesker har lavet før, så jeg kan ikke sige mig fri for at gå efter præstationer også. Jeg er lykkedes med mange ting og mange ture/ekspeditioner. Grunden til at jeg lykkes, er efter min bedste overbevisning, at jeg laver ting jeg elsker, og det er min passion. Jeg nyder eventyret, selv om det kan være hårdt, ulideligt og uoverskueligt. Det er også vigtigt for mig at sætte tid nok af til mit eventyr, og jeg er overbevist om, at jeg vil fortryde, hvis jeg stopper i stedet for at se, hvad der er om næste hjørne.

    Kort sagt jeg har nået mange af min mål, fordi det er min passion og ikke kun ren præstation.

    Jeg ved, at jeg har været heldig at få en masse kompetencer og erfaringer igennem årene, som har givet mig forudsætninger for mine ekspeditioner og eventyr, som ikke mange har. Jeg er blevet formet igennem militæret og mine mange ekspeditioner. Jeg har også trænet meget og forberedt mig godt til ting, jeg laver. Som man siger ”heldet følger dem, der er forbereder sig”.

    Danmark rundt så hurtigt som muligt

    Denne kajak tur handler ikke om eventyr og bliver langt fra det, jeg normalt nyder ved kajakken. Eventyr mentaliteten er parkeret til fordel for fokus på kontinuerlig fremdrift en rekord.

    Jeg vil padle Danmark rundt i kajak, så hurtigt jeg kan!

    Jeg har allerede været rundt når du læser det, og jeg har forberedt mig de sidste 9 måneder.

    Jeg har trænet en masse og håber kroppen og psyken kan holde til strabadserne. Jeg er indstillet på at presse mig selv, men jeg er samtidig bevidst om, at der er farer/risici forbundet med et rekordforsøg, og det kan af forskellige grunde ske, at man ikke kan.

    Mit mål er at se, hvor hårdt jeg kan presse den og få rekorden ned på Danmark rundt i kajak. Jeg drømmer om at sætte en rekord, der sætter baren højt frem over.

    Mit håb er at flertallet fremover vil gå efter eventyret og opleve vores fantastisk land og det dejlige ved at være på eventyr. Bare nyde at de har mulighed og tid til at padle Danmark rundt og glemme rekorden.

    Jeg håber og går efter at padle Danmark rundt på 10-14 dage. Det er ikke sikkert det lykkes! Men det skal forsøges.

    Danmark rundt i kajak, isvinteren 2009-10

    Erik B. Jørgensen under "Danmark rundt i kajak, isvinteren 2009-10" i is og sne

    Jeg har tidligere padlet Danmark rundt, som den første om vinteren (kun i vintermånederne). Det blev også den hårdeste isvinter i 23 år. Det var også en slags ”rekord” men fokus var på eventyret, jeg havde ikke noget tidspres. Pres og udfordringer var der dog rigeligt af fra naturens side i form af ekstremt vejr. Jeg fik så mange oplevelser ved at se Danmark belagt med sne og is. Jeg blev forkælet med så mange vilde naturoplevelser, som at sove på havisen 2,2 km fra land, hvor der var over 50 cm is på havet. Jeg oplevede de flotteste solopgange og mange flotte naturfænomener. Jeg fik så mange forskellige oplevelser med dyr. For ikke at forglemme alle de mennesker jeg mødte, der blev en del af mit eventyr og berigede mig med mange oplevelser. Det var et dejligt eventyr, som dog også var vildt og meget koldt.

    Denne gang bliver det ikke noget, der leder tankerne hen på eventyr. Det handler om fremdrift, og fremdrift så mange timer i døgnet som muligt. Der er ikke tid til hyggelige møder eller fordybelse, kun hårdt slid.

    Danmark rundt i kajak, ”Det rød-hvid bånd”

    Danmark rundt i kajak ruter, Havkajakroerne

    Rute forslag til Danmark rundt i kajak, fra det “Rød-Hvide Bånd”.

    Danmark rundt i kajak er en ”event” man kan melde sig til ved ”Havkajakroerne”. For nogle kajakroere er det samtidig en ”konkurrence”. Hvor hurtigt er det muligt at padle Danmark rundt? Det er ikke hele Danmark rundt, Bornholm er ikke med, og der er nogle simple regler. Det inden for de regler, jeg går efter at padle hurtigst muligt rundt.

    Ruten er valgfri, dog er der start ved Vidåslusen ved Vesterhavet, og man skal øst om sjælland, og slutte ved Grænsesten nr. 1 i Flensborg Fjord.

    Du kan læse mere om ”Det rød-hvide bånd” her ved ”Havkajakroerne”! (Husk at se efter ”Ruten” og ”Regler” oppe i menu-baren under ”Det rød-hvide bånd”. Hjemmeside er ikke nødvendigvis så logisk)

    Samarbejdspartner

    Rådgivning

    Blog indlæg om “Danmark rundt i kajak – Hurtigst muligt

    Herunder kan du se de blogindlæg jeg har lavet om min rekord tur rundt om Danmark i kajak, på 14 dage.

    Ideen til ”Danmark rundt i kajak – Hurtigst muligt”

    Jeg har i flere år haft tankerne om ”Danmark rundt i kajak – Hurtigst muligt”. Men hver gang har jeg tænkt, at der snart ville komme en rekord på så få dage, der ville få de fleste til at nyde eventyret frem for at gå efter et rekordforsøg. Det er ikke sket, så derfor vil jeg nu prøve!

    God råd, fif og vejledninger til at komme godt i gang med friluftsliv, med eventyrer Erik B. Jørgensen
    Åbne foredrag med Erik B. Jørgensen. Køb billetter her!
    Få gode råd og masser af anekdoter om Slædepatruljen Sirius af eventyrer Erik B. Jørgensen

    Nyhedsbrev

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få nyt om foredrag, ekspeditioner, artikler, og masser af gode råd og fif, m.m.

    Samt få adgang til 30 min udsendelse om vores ekspedition"Thule til Thule".

    Go to Top