Anmeldelse af PowerPot 5, fra Power Practical

Jeg har haft god tid til at lege med PowerPot 5 fra Power Practical på små ture her hjemme og under “Far og datter i Vildmarken – 45 dage i Nordsverige“.

PowerPot 5 er en lille gryde, hvor der ligger elementer i bunden af gryden, der gør du kan producere strøm, mens du varmer vand på bålet eller over en brænder. Det gør den ved de indbyggede termoeletriske generator udnytter temperatur differencen mellem varmekilden og vandet i gryden til at generere elektricitet.

Ud fra gryden går en ledning der er beskyttet mod flammerne og kan modstå rigtig meget. Her kobler man et stik der ender i et USB stik, hvor man kan lade en telefon, en powerbank eller hvad man har brug for.

Lige før USB stikket er der en power måler, så du kan se hvad du lader 1-5 Watt.

Gryden skal ALTID have vand i sig, når den er er over varme for ikke at ødelægge elementerne i bunden. Så når vandet koger og man hælder det over skal der altid være en lille smule tilbage i bunden.

Man skal også være opmærksom på at den ikke har alt for mange flammer op omkring sig da det også kan ødelægge elementerne, er jeg blevet advaret om.

Det er en handy lille gryde, der er lavet i en god kvalitet og som holder godt. Låget er lavet så det kan bruges til pande eller hvis noget skal tør steges. Låget er forholdsvis dybt så der kan være en del i.

Ideen er du kan få strøm uanset vejr og mens du laver noget du alligevel skal gøre på turen.

Her er hvad Power Practical selv anbefaler:

 

Data for PowerPot 5

Anmeldelse af PowerPot 5, fra Power Practical 1

  • Effekt, max: 5 Watt
  • Strømstyrke: 1 Amp
  • Spænding: 5 Volt (DC)
  • Lader mellem: 1-5 Watt, kan ses på wattmåler undervejs.
  • Materiale: Ultra let og hårdt anodiseret aluminium
  • Volumen: 1,2 liter
  • Vægt: Låg 107 gram – gryde 339 gram. I alt med kabler osv.: 516 gram
  • Mål: 11,5 x 14 cm (H x D), med låg: 16,5 x 14 cm, (H x D)
  • Designet og fremstillet i USA
  • Vejledende pris omkring 999,- kr.
  • Se produkt side for PowerPot 5 her

Pakken indeholder

  • Power Pot gryde med termoelektrisk generator
  • Grydelåg
  • USB opladerkabel
  • 3 forskellige USB adapterstik

Anmeldelse af PowerPot 5, fra Power Practical, ledning

Anmeldelse af PowerPot 5, fra Power Practical, gammel model

P.S. den findes rundt omkring i gamle og nye modeller. Den gamle har en USB læselampe med og en lille powerbank, men ikke Watt måler (gammel sæt her over). Den ny har Wattmåler, men ikke andet.


Vurdere af PowerPot 5

Anmeldelse af PowerPot 5, fra Power Practical, i telt

Overordnet synes jeg Power Practical holder hvad de lover PowerPot 5 kan. Den holder forsat til brug over ild og brænder. Den leverede strøm mest til min powerbank eller telefon.

Den leverede klart mest strøm når vandet kun er lunt, når vandet nærmere sig kogepunktet falder antal watt. Så jeg supplerede løbende med køligere vand.

Når det er sagt, så levere den ikke meget strøm, det vil tag mange timer at lade en telefon helt op, så den er god til vedligeholdes strøm og supplement til strøm på de lange ture.

Jeg ville nødig kun skulle have strøm fra den, uden solceller, vind- eller vandenergi. Den skulle i teorien kunne lade lige så hurtigt som i en stikkontakt, men der er sjældent den lader for fuld power. Min erfaring er det vil ca. kræver omkring 3-4 timer at lade en telefon, den er meget længe at holde bål og den rette mænge vand i gryden, for den lader optimalt. Har jeg kun brænder med, vil det kræve meget brændstof at holde den kørende.

For mig er den god som et supplement på mine lange ture.

På kortere ture, vil det ofte være lettere både arbejdsmæssigt og vægt, at tage en god powerbank med i stedet.

Prismæssigt vil mange får mere glæde af en god powerbank i stedet, der kan bruges til flere ting. Når det er sagt, får du også kvalitet for pengene og er du grejnørd, så har du noget at fortælle på næste lille tur. Især hvis du primært er på mindre turen under en uge.

Er du til lange ture, er PowerPot 5 et godt alternativt for at få bare lidt strøm, når det er ”dårligt” solcelle vejr. Som en løsning for sig selv, synes jeg ikke den holder.

Jeg vil med glæde se frem til hvad de forsat finder på ved Power Practical, de skal have et stort klap på skuldrene for deres arbejde. Håber meget de i stedet laver et element der bare kan lægges ind i bålet og ikke er afhængigt af vand.

 

De har også god humør, her er en af deres videoer:

 


God fornøjelse

Erik

P.S: Det produkt er stillet til rådighed af Moalem Trading.

Relateret indlæg

Anmeldelse af PowerPot 5, fra Power Practical over bål

Indlægget er opdateret: 10. november 2023

Bøger for børn og voksne og børn i naturen og friluftsliv, af Erik B. Jørgensen