Yukon laks, ja tak!

Tine: At få maverne fyldt med lækker laks og blive beriget med endnu et spændende møde med lokalbefolkningen, lå ikke i kortene da vi stod op til en stille morgen med mørke skyer og byger over os.

Vi fik pakket sammen, mens det var opholdsvejr, og begav os ud på endnu en dag på Yukon Flats. Vi ville igen forsøge os med nogle af de “mindre” kanaler (hvor løbet er 50-200 m bredt). Hyggeligt og bare en mere nærværende oplevelse af omgivelserne.
Vi så en del fugle, bl.a. terner, svaler, måger, og et par ørne. Den ene ørn sad ved breden og åd af en død laks.

Vi havde hjemmefra fået et tip fra en tysker om en lokal familie “fishcamp”, vi kunne tage forbi og hilse på. Allerede 12 km før skulle vi ind ad en kanal.
Vi havde ikke forventninger om at finde noget aktivitet, da laksefiskeriet (som du måske har læst forleden dag) er yderst begrænset og meget reguleret disse år.

Vi nærmede os og kunne høre lyden af en flittig motorsav. Ben kom ned og tog i gæstfrit i mod os. Han var der i nogle dage med “sine drenge”, hans søn og 3 nevøer i alderen 9-16 år.

En “fish camp” er i sted i skoven ude ved floden, hvor man typisk har en eller flere simple huse bestående af en træramme, hvor der kan sættes nogle plader eller presenning på. Og der er plads til at slå telte op. Her bor (boede) man mens man fisker, og ryger fisken og gør den klar til vinteren. Tidligere, da laksefiskeriet gik godt, kunne man være ude på fishcamps i måneder om sommeren. Nu er det anderledes, og må du kun fiske få dage ad gangen og der er få fisk.

Ben viste os deres lille camp og opfordrede derefter os til blive en stund, få en kop the, tage et stykke frisk fileteret laks, de ikke havde spist. Vi skulle bare selv tilberede den, der var god varme over bålet i den overskårne olietønde.
Vi var landet I ungkarlelejren, og skulle bare tage hvad vi skulle bruge fra køkken kassen.
Denne gang sagde jeg pænt ja tak!

Mens vi hyggede os med tilberedning og spisning af laksen, fik vi en interessant snak om fiskeriet, laksebestanden og betydningen for lokalbefolkningen. Ben arbejdede som NGO’er, virkede vidende og kompetent, og havde nogle gode og mangfoldige perspektiver på situationen.
For os blev interessen om problematikken vagt hjemmefra, men det gør stort indtryk være herude i det og høre det fra mennesker, der lever i det.

Drengene gik og arbejde mens vi var der, der skulle kløves brænde, de sejlede ud og tjekkede net, og senere hentede net. Det lød til at Ben også brugte fishcampen til opdrage drengene lidt og give viden videre. Vi havde været heldige at finde dem der, da de ikke længere var der ude så tit og tog hjem her til aften.

Taknemmelige og på fyldte maver padlede vi videre. Vi ville lige tage en sjat km, inden vi slog lejr. Længere fremme så vi i kikkerten noget der lignede en kano med dobbelt årer, der padlede baglæns som en robåd. En del kilometer længere fremme holdt båden pause, og vi hentede dem.

Det var en Storm P. udgave af en “robåd” bestående af to kanoer bygget sammen med et plateau på toppen, hvor det var faste åregafler og stol til en roer. Mandskabet var en mand ved årerne, der padlede baglæns og to kvindelige “spejdere” der sad i front af hver deres kano med en kano paddel. De tog samme tur som os, blot over en længere årrække med 350-500 km hver sommer, dette var den 4. sommer undervejs.
Det fine var, at ingen af dem så ud til at være under 65 år.

Vi slog lejr, trætte efter 10 timer undervejs. Knækbrød med en rest ost var nok oven på laksen.

Vi glæder os til at komme i soveposen og spændt på, hvad dagen i morgen byder på.
Tine

Dag/lejr: 45/38
Km/km ialt: 71,6/1778,7 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 100 meter
Vejr: 15-21. Mange skyer, en enkelt by, få solhuller. Vindstille til let vind.
Pos: Se under GPS-kort, for at følge vores rute.