Tine: Vi sidder i vores dejlige telt, tørre i uldtøj og dyn soveposen omkring os. Vi har varm the og chokolade. Og en masse vådt (og lidt lugtende) tøj i tørrenettet og omkring os. Vi har det godt. Det har regnet siden sent på natten, og morgenen bød desuden på vind, tåge og 13 grader. Det var så fristende at blive liggende. Vi var heldigvis begge enige om, at vi gerne ville videre.

Af sted vi kom, vi måtte lige kæmpe lidt for ikke at få vand ind, da vi gik i kajakken, da bølgerne kom lige ind på. Vi padlede tilbage mod land (vi havde sovet på en ø), og hurtigt kom vi lidt i læ af land, og fik ligefrem medvind og med-regn. Den type tætte finregn, der bare er så våd.
Vi var pakket godt ind, det smagte bestemt ikke af sommerferievejr. Vi padlede begge i fuldt semi-tørjakke og buks, hvilket helt sikkert gør en regnvejrs dag lidt mindre trist at padle i. Vi var ude af kajakken nogle gange og med bukser nede nogle gange, kunne vi ikke undgå at blive lidt våde og råkolde ind i mellem. Men vi kunne også blive enige om, at vi lige så godt kunne få padlet nogle kilometer, når nu vi var ude i det.

Floden er så stor nu, at det ikke giver mening at krydse fra side til side (Erik: Hvis vi skal forblive kærester, ellers krydsede jeg frem og tilbage, for at følge strømmen mere), heldigvis er der jævnligt øer til at bryde tomrummet på venstre siden. Igen i dag bød højresiden mest på bjergrigt terræn.
Den ekstrem høje vandstand har gjort at den naturlige hastighed i vandet er noget lavere, vi padler ca. 7-8 km per effektiv time, der er noget andet end de 10-12 km/t., vi fløj afsted med længere oppe ad floden.

Erik: I en af pauserne var jeg inde i skoven ved en lille elv og hente lidt vand. Det er dejligt at tag det dejlige rene vand fra de små side elve. For tiden skal vi være ekstra opmærksom på at få taget vand ved første mulige lejlighed, da der godt kan være langt i mellem gode drikkevands steder. Vi vælger dog fortsat at filtrere eller koge alt vores vand.

Selv om det regnede hele dagen, så har vi set nogle ørne, falke, måger og rigtig mange ænder og gæs. Vi kom til at lette to flokke af 100-200 gæs i løbet af dagen. Det er imponerende at se, når de pludselig letter op fra kanten eller en af de små øer.

Efter små 6 timer, kom der en af de sidste øer i længere tid, og vi slog til, da der var en god lejrplads. Vi havde fået nok og så frem til hygge i teltet. Vi prøver på at huske at nyde alle dagene og bruge tiden som vi lyster, når vi nu er her og har sat tiden af til det.

Da det våde tøj var kommet af og vi sad i det dejlige telt, så er det som altid hyggeligt og dejligt.
Inden da var vi ude og blive vasket, da det regner smider jeg alt tøjet og vasker mig i floden først og har så en halv liter lunket vand til at skylde mig efter med for at tage det værste silt. Det er dejligt let.

Her til eftermiddag kom der enkelte kortvarige ophold i regnen. Vi fik inden for kort tid også 7 både forbi alle på vej opstrøms, sikkert nogen var på vej fra Kaltag, en by 4 km her fra, til Nulato hvor der starter byfest i dag.

Endnu en oplevelsesrig dag på Yukon, selv om vi godt kunne være foruden nogle af de regnvåde oplevelser.
Erik

Dag/lejr: 60/51
Km/km ialt: 46,9/2470,1 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 39 meter
Vejr: 12-16 grader. Heldags støvregn, med meget små ophold. Svag til frisk vind, mest fra øst, medvind.
Pos: Se under ”GPS-kort”, for at følge vores rute.

Samarbejdspartner, Yukon River

Indlægget er opdateret: 10. december 2020

Bog Yukon River, bog af Erik B. Jørgensen og Tine Henriksen