Dato: 11. maj 2011
Lejr / dag:  Lejr 29 / Dag 37
Pos (google):  66 56 51.8 / 13 33 17.8 (kan sætte diretke ind i Google Earth)
Distance roet:  53,4 km (i alt 1130,4 km)
Rotid: 9t20m (07.35 til 16.55)
Vejr: 4/8 til 8/8 i forskellig højde, lidt regn, lidt sol. Vindstille til 5 m/s fra skiftende retninger¨. 8-10 grader
Bølger, havblik til 30 cm bølger lokalt
(forklaring til ovenstående data felt kan ses her)

Efter en super betjening på Peppes Pizza, fandt jeg et Rema 1000 og fik handlet brød, osv. Tog lidt vand på vejen tilbage. Så var det tid til en masse gøremål, skifte underlag, osv. Samt ville læse lidt, så kom først i seng kl. 22.45. Op kl. 6 gøre klar, var en tur oppe med affald før jeg kunne gå på vandet kl. 07.35, igen i dag har der været mange kryds fra kap til kap, så ikke se så meget, vejret har været meget lokalt, havde kraft vind fra Bodø skrå bagfra med små bølger, pludselig havde jeg modvind og modbølger, men det meste af eftermiddagen har det været havblik og en let brise, ikke meget sol. Er kommet en del flere lunder igen, ellers se lidt af det hele og to havørne, samt en del marsvin (nise), der var en der var helt tæt på 10 meter, men blev ved med at ligge bag mig , så noget svært ved at få taget et billede. Der har været godt med skibstrafik længere ude, samt i Bodø har forsvaret jagerfly, de har fløjet noget rundt i dag. Så en god dag, skal ikke klar, holder et jævnt tempo, stoppede kl. 16.55 skulle lige havde lavet min stænger, osv. så alt er i orden. Vil ikke pres min krop mere end de her 9 til 10 timer, endnu. Vil være prøve at undgå skader og få nok hvile, så må vi se når det bliver varmere og jeg kommer længere ned.

Kom forbi den mærkeligste campingplads i dag, der var campingvogne men foran de fleste var der bygget en hytte med terrasse som fortelt, så helt forkert ud. Må være noget med tilladelser til at bygge, osv. men for mig giver det ingen mening at man gider det. Samt ser vildt sjovt ud der står en hytte tilkoblet en campingvogn.

Er virkeligt ved at blive grønt, sne forsvinder i lavlandet, der er rigtige træer efterhånden.

Her lidt om min morgen. Når vækket uret ringer (min telefon) så det op ikke noget med at ligge, sætter mig op, starter brænder mens jeg sidder i posen, tøj på. Så skal jeg ofte tisse. Så spiser jeg Musli og klapsammen mad ofte Nugatti, får lidt og drikke lidt. Så skal jeg ofte på rigtigt toilet så ud igen. Mens jeg spiser, får jeg tjekket vejr, set lidt kort, osv. Mens jeg varmer vandet i mine termokander, en med vand en med varmt saft. Så begynder jeg at pakke sammen, ofte er det meste pakket sammen om aften, lavet saft, osv.  Skifter tøj til ro tøj, slukker brænder når jeg begynder på det. Får styr på alt er pakket væk, før jeg åbner teltet, så kan jeg tage min to tasker alt grej er pakket i ud, tag teltet ned. Så bære jeg kajak, tasker, osv. ned til vandkanten og begynder at pakke alt, sætte kort på, lægge dags rationer klar. Så kan jeg tage resten af kajaktøjet på og gå på vandet.

Ofte tager det 40 til 60 min før jeg er ude af teltet, 30 min at pakke og gøre klar, 5 min til at tjekke alt og tag af sted. Mine ting har faste pladser, har allerede bedre plads, så snart jeg skifter fra mit vinter udstyr, sovepose, sov til sommerudstyr, så tror jeg at jeg får god plads. For mig er det vigtigt at morgen går stille og roligt, så jeg kommer godt af sted, derfor tager det lidt tid.

Erik

Indlægget er opdateret: 10. december 2020

Skandinavien rundt i kajak, bog, køb her!