Dato: 17. april 2011
Lejr / dag:  Lejr 10 / Dag 13 Lebesby, Kjøllefjord
Pos (google):  70 56 56.4 / 27 19 51.4 samme som igår (kan sætte diretke ind i Google Earth)
Distance roet: 0 km (i alt 323,6 km)
Rotid: 0
Vejr: fra sol, lidt til 8/8 helt lave til jorden med sne og slud. 9 tl 12 m/s fra v. 0 til 3 grader
Bølger ? ser store ud langt der ude.
(forklaring til ovenstående data felt kan ses her)

Blev til en nat sus og regn. Men jeg sov som en drøm pakket langt væk i min Helsport sovepose, kan ligge ned i posen tryk og godt bag mine trykke vægge af to stykker teltdug. Lagde mig til at sove kl. 22.30 efter mange sider i e-bogen. Op kl. 8, havde ikke travlt med at kigge ud, for kunne se teltet hopper, så ingen tvivl om hvor jeg skal være i dag, det samme siger vejrudsigterne desværre meget langt ud i fremtiden.

Jeg tog en stille start, var ude at strække ben og hente mit elektronik der har stået til opladning i nat. Fik morgen mad og the, lagde langsomt ud med at læse, så lagde jeg video indlæg op, skrev indlæg der kommer senere, svarede mail. Lavede den store oprydning i teltet tog 10 min, begrænset  hvor meget man kan rydde op. Men så var det også blevet middag om min computer var tør for strøm. Da solen kiggede frem, i mellem snebygerne, satte jeg computeren til opladning og gik en tur i en anden del af byen, blev kun en halv time, så sneede det igen, blev lidt våd inden jeg var tilbage i teltet.

Kunne riste de sidste pølser, lave en ny liter the og læse noget mere. Blev færdig med 3 bog i en serie af Ib Michael ”Blå Bror”, ”Sorte Huller” og ”Vilde Engle”, et tidsbillede og en livs historie. Meget gode men skal læse hurtigt efter hinanden ellers mister man interessen vil jeg mene.

Fik snakket lidt i telefon med dem der hjemme og Magnus en lokal Nordmand ved Nordkap som jeg snakker lidt med. Synes selv jeg har fået fyldt dagen helt god ud. Selv om det er noget trist at opleve eventyret fra soveposen, men det kan man forvente når man starter så tidligt heroppe, en god uges padle vejr og jeg ville kom ind i noget mere beskyttet vand. Men det har også sin charme at vejret bestemmer, bare ikke det bliver en hele uge, som vejrudsigten siger nu.

Fik gået en lang tur, på en time, kom ud i den anden ende af byen, sørme flere butikker. Hurtig ruten kom ind, den nordgående rute. Sjovt at se herinden er det kragerne der reager, samt alle paraboler peger ned i jorden for at fange signal.

Nu jeg tilbage i teltet det sneer igen, aften skal gå med at lave lidt mad, læse, hygge og snakke lidt med de højre magter.

Erik