Dato: 12. feb. Fredag
Lejr / dag: 40 / 47
Pos (google) N 54.88398 E 10.30346
Distance roet: 26,7 km
Rotid: 5 timer og 15 min
Vejr: -5 til -2 grader. Skyer 2/8 til 4/8 lave. 4/8 mellem. Vind 6 til 8 m/s stød 10 til 12 m/s. Bølger Marstal Bugt 0,5 til 1 meter. Ærø under 0,5 meter stille.
Stod lidt før op i dag kl. 0530, ville gerne rimelig tidligt af sted, men tog lidt længer tid før jeg var klar, kunne sejle 0750. Fuldt kysten af Langeland lidt, før jeg krydsede mod Marstal. Vinden var pæn omkring de 8 m/s med kraftigere stød, men bølgerne blev ikke så store. Men vinden drillede mig igen med at skubbe til min bagende, så skulle ret ind mange gange. Kom fint over, men ved at være træt af vind, ville gerne have et flot kryds her til slut. Så gik ture ned syd om Ærø, havde mange små stop, så frys jeg fingerne, flere luffer på, så drillede min fine, osv. synes ikke rigtig det gled i dag. Fik en del islag, samt jeg kæmpede med at holde varmen. Men ellers var det flot, meget sjovt at sejle her langs Ærø, fordi min kæreste, barn, hund og jeg, gik Ærø rundt i efteråret, så kunne genkende meget, samt nogle af de steder vi overnattede. Var igen mange fugle, de sad i læg ved skrænterne, Svaner, havlit, mange edderfugle, en del ænder jeg ikke kender, skav, og vandefugle.
Da jeg nærmede mig stedet for krydset til Als, synes jeg det blæste for meget, samt havde stadig svært ved at holde varmen. Så selv om Als trækker, synes jeg et 15 km, kryds var for meget i dag. Så jeg måtte stoppe tidligt, lidt over kl. 13. Jeg fik hurtigt telt op, og fik gang i en primus samt skiftet tøj. Ellers har jeg fået fjernet islag fra kajakken, og mit udstyr, var den del. Set på kort, snakket med færger, havnen, m.v. angående is. Har desværre dårlig netforbindelse, så må ud og gå for at sende det her, øv så kan jeg ikke se vejr, osv. så godt som jeg gerne vil.
Godt jeg har kage fra i går, så kan jeg hygge med det.
Ellers skal jeg tidligt i seng, er træt i dag. Hvis jeg ikke krydser før middag i morgen, så når jeg det ikke til Søndag kl. 14. Så ro i sindet til jer der vil komme. Ingen unødvendige chancer her til slut, men jeg meget klogere i løbet af i morgen, hvis jeg kommer af sted.
Ismeldingerne for Flensborg Fjord, er bedre end forventet, men meget usikker, så det er jeg spændt på hvad jeg løbet ind i der.
Erik
Indlægget er opdateret: 11. januar 2022

Hej Erik
Mgl min godnathistorie idag..men kan se på GPS trackeren, at du er kommet videre. I.flg google map er du nu mindre end 25 km fra målet.
SUPER roet, håber der kommer mange til, at tage imod dig!
Og jeg må jo nok finde en anden godnathistorie fremover – måske jeg vil finde en af de gamle Sirius bøger frem…
Godnat og held & lykke imorgen – Konge etapen…
Preben
Hej Erik. Følger dig så godt som hver dag på din dagbog. Er spejderleder i Tranum, Nordjylland, og jeg synes da li’godt, at dine oplevelse og dit igangværende eventyr er noget af det sejeste, jeg længe har fulgt. Jeg synes lige, du skal vide, at vi er et par stykker her, der følger dig, og vi synes du er vældig inspirerende. Forsat rigtig god tur :-)
Venlig hilsner fra
Jonna Andersen
Tranum
… glemte at skrive:
– tager selvfølgelig gerne andre interesserede med på bilturen.
Vil starte fra Bandholm / Lolland Søndag morgen. Overvejer at køre igennem Tyskland, men samler hellere interesserede op på Ærø, syd-Fyn.
Skal via Fyn / Storebælt hjem til København.
Ring gerne på 51948231 hvis du/I vil med.
Mvh
Claus
Hej Erik.
Kæmpe STORT tillykke med din ankomst tilbage til hovedlandet. Håber ikke du skal ud at vandre og slæbe i morgen, men at du må få en rigtig dejlig dag, selv om der nok stadig skal arbejdes hårdt, inden du er i mål og velfortjent kan hvile på laurbærrene og forhåbentlig drømme sødt om andet end is.
Pøj, pøj.
Dorte.
Godt Gået Erik
Jeg fryser af at gå rundt i Københavns gader – Du klarer at krydse til Als i 10 M/S….
Pønser på at være en af dem, der tager imod Dig ved Grænsesten 1 imorgen.
Claus
Går og bygger lidt om ovenpå – MEN skal lige ned og se hvordan det går med turen til Als. Vejrudsigterne var rimeligt hårde.
Nu er du så kommet over her 13.45, men ligger og roder ca 1 km fra kysten syd for Als kan jeg se på GPS´en – tja, der er nok is, men du er da kommet i læ – men igen i dag, må det være en ekstrem kold
fornøjelse.
Håber du finder kræfter til at komme lidt længere og får en nem landgang uden for megen grødis.
Pøj, pøj med det sidste stykke – ja, det kan der såmænd også være masser af strabadser i med is. grødis osv.
Jeg når ikke ned og tager imod ved sten 1.
Men det er bare flot gået – det halve Danmark har hørt/læst om din tur.
Karsten Paarup
Supergodt at du frem for alt lytter til din krop og holder fornuften og sikkerheden på første pladsen, selv om målstregen er forførende tæt på. Vigtigst af alt er at du når den i god behold.
Venlige hilsner, Marlon.
Hej Erik.
Så er det til at se enden på den. Super flot kæmpet. Der er en anden der har været ude og prøve kræfter med roning, men under lidt varmere himmelstrøg. https://nordjyske.dk/nyheder/mariagerfjord?ctrl=10&data=15%2c3495754%2c5%2c3
Hils familien.
Venlig hilsen
Jørn
Håber at brændere i teltet + kage kan hjælpe med varmen, Erik. Det er super stærkt roet – hvor er det fedt at du bevarer optimisme og fokus her på de sidste dage af din episke vintertur!
God og sikker tur mod målet!!!
De bedste hilsner fra Aalborg!
–Tue
Hej Erik
Spændende læsning med krydset i går. Håber virkelig at du har smidt pagajen og taget nogle billeder ude i sejlrenden med de 2,5 mtr. høje bølger.
Hvad for tanker har man der ??
Vandet er koldt, bølgerne store og der er langt til land ??
God tur til Als i morgen.
MVH
Bruno
(som bukker sig i sneen for præstationen)