Guldgravermaskine, damptraktor og masser af myg

I dag blev dagen, hvor jeg ikke syntes at myg var sjovt mere. Indtil nu har jeg ikke brugt myggeolie, net eller andre mygge ting. Jeg har kunnet gå rundt i bar mave, kun få steder som over Chilkoot var det slemt kort.

Jeg har næsten nydt at drille Tine, der hele turen har måtte pakke sig ind i myggejakke eller net, da hun generes meget af myggestik og andre insektstik og bid.
Men i dag var det som om, vi kom ind i et nyt område, eller et nyt hold myg er udklækket.

Det startede allerede i morges, da jeg skulle på toilettet, jeg syntes godt nok, der var lidt rigeligt selskab. Jeg glemt dog alt om det, da vi padlede af sted. Jeg var helt glad for det overskyede vejr, da det var lidt køligere, og så var det vindstille, så dejligt.

Vi padlede der ud af, det var forsat lange lige strækninger og store bløde sving. Det første stop var ved en gammel damptraktor, vi lagde os tæt på breden og drev, ned mod vores gps punkt, allerede dér væltede det ud med myg, før vi overhovedet lagde til land, det havde vi ikke oplevet før. Vi lagde til og kravlede op over en stejl skråning, og der stod resterne af en kæmpe traktor, der kørte på damp. Den blev brugt i starten af 1900 tallet til at slæbe forsyninger op til en kulmine og kullet ned til Yukon på store slæder. Et imponerende syn, se vedlagte billede.
Det blev dog et kort besøg, fordi myggene var lede og mange. Det var første gang, jeg måtte have myggenet over øre og nakke.

Vi var glade for at padle igen, selv om der lige gik 5 minutter før, vi var myggefri. Det måtte da være lokalt, så senere stoppede vi ved en gamle hytte, samme mønster gentog sig med myggene. De lærepenge gjorde, at da vi stoppede ved en lille bæk for at få rent vand, så hældte vi varmt vand fra termokanderne i vores middagsmad/tørmad og padlede videre, så holdt vi frokost på vandet uden myg.

Sidst på dagen nærmede vi os Coal Creek, hvor der er et par offentlige hytter og der er en stor guld Dredge/guldgravermaskine. Her ville vi gerne være, men hvad med myggen
Det stod klart at myggene er alle steder i land nu. Vi var lidt rundt at kikke, den offentlige hytte synes vi var for langt væk, og vi mødte ingen mennesker så vi besluttede at slå telt nede ved vandet.

Lige som vi havde pakket ud, kom der to argentinere ned, de havde sovet i det gamle Roadhouse, som vi troede var museum og Park Ranger’nes sted. Vi fik en kort snak og i det samme kom Parkrangerne retur – de havde været ude siden i går. Vi fik en god snak, det var de samme vi havde snakket med igår, da de søgte efter parret i raften. Vi var velkommen til at lægge hvor og som vi ville. Her er ikke andre end os, så vi nyder roen.

Coal Creek Dredge

Resten af eftermiddagen gik med at være oppe og se den store golddredge/guldgravermaskine. Den kom her til i 1935 og arbejde fra 1936 til 1960erne, og igen fra 1975-1976, så var det slut og den blev efterladt. Den står forsat super fint og det var en fantastisk oplevelse at se. Her kan man (i modsætning til de andre guldgravermaskiner, vi har set) selv traske de par par kilometer ind lands, hvor den blev efterladt, og komme ind i den store maskine og gå rundt og få en rigtig fin forståelse for, hvordan den har arbejdet. Det et ganske interessant at se, selv om det i bund og grund er noget svineri de bare kan efterlade alt den gang.
Vil du se en video rundtur på guldgraver maskinen, kan du se den her (hvis det ikke er det direkt link, så se efter “guidet tour”):
www.nps.gov/yuch/planyourvisit/coalcreekdredge.htm

Vel tilbage så vi lidt på Slaven Roadhouse, som virkelig var fint og hyggeligt. Men teltet er nu så rat og praktisk, så det vendte vi tilbage til igen.

Jeg fik ikke nævnt, at vores tur op til drengen var det vildeste myggehelevde, det var lige så slemt som Alaska på tværs så nu griner jeg ikke så meget mere af Tine. Lader til vi i en periode skal ud på de små stenøer i vinden. Aften bød på lidt mere regn og en dejlig temperatur i teltet.
Endnu en eventyrlig dag (lorte myg)
Erik

Myg

Arktisk er myggeland. De mange vådområder i dalsænkninger og på tundraen giver optimale forhold til milliarder af myg. Det er hunmyggen der stikker, hannerne er ganske harmløse. Er der ingen varmblodede dyr i nærheden, som de opsporer ved at registrere den øgede CO2 indhold i luften omkring ofret må hundmyggen tage til takke med blomsternektar, der ikke giver energi nok til at lægge mere end blot en lille samling æg. Hvis hun derimod kan slippe af sted med et godt solidt måltid blod kan hun lægge mere end 100 æg. Hvor ubehagelige myggene end er, er de dog med til at sikre at netop arktisk er så tillokkende for de ca. 50 arter af vadefugle, der hvert år flyver op til 8.000-10.000km fra vinterkvarterene på den sydlige halvkugle for at forsøge at få fire unger på vingerne inden turen går tilbage efter et ophold på bare 2-3 måneder.
Thomas

Dag/lejr: 35/31
Km/km ialt: 68,6/1345,6 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 215
Vejr: 14-24 grader. Hele morgenen til først på eftermiddagen, overskyet med lave skyer, køligt og kun svag vind. Først på eftermiddagen opklaring, masser af sol, få skyer og forsat ennsvag vind, meget varmt.
Pos: Se under GPS-kort for at følge vores rute.