facebook_pixel

Godt nytår 2072

Godt nytår 2072, rhododendron

Først et godt nytår til vores Nepalesiske venner, deres kalender går ind i år 2072 i dag. Det virker nu ikke som det vilde rundt omkring. Vi har ikke set meget fest eller klargøring der til.

Vi var begge rastløse i dag og glædede os til at komme videre igen. Efter en delvis klar nat, kunne vi stå op til en kølig og overskyet dag.

Vi kunne se en flok bærer, der gjorder klar til at gå op med forsyninger til den teltlejr, der ligger i passet. Det så ikke rart ud, da de begav sig af sted i dyb sne, de kæmpede noget for at finde stien og fodfæste mellem stenene, under sneen.

Godt nytår 2072, bærer på vej op i nysneen

Vores afgang var lidt lettere, da der var spor fra igår nedad. Ikke mange spor, men nok. Vi kom fint der ned af og sneen blev mindre og mindre. Selv om der var skyer, var det flot. Vi fulgte morænevolden ned ad og krydsede små træbroer og områder med kæmpe sten over alt. Det var super flot her i sneen. Efterhånden forsvandt sne og gik i slud der faldt ned fra træer, til sneen helt forsvandt.

Vi kom ned i en skov med kæmpe fyretræer. Skoven var våd og alle træer dækket med mos, det kunne have været der perfekte kulisse til en eventyr film.

Det var så smukt og ufatteligt, at disse kæmpe træer der er helt op til en meter i diameter, kan gro i over 3000 metershøjde.

Stille og roligt kom der flere og flere Rododendron træer. Sjovt at se blomsterne var i alle stadier, fra knopper, til fuldt udsprunget i flotte blomster, fra røde, hvide til lyserøde.

Det var rigtig billede tid og imens steg og steg temperaturen, så mere og mere tøj måtte af.

Vi passerede flere såkaldte byer, der bare var et hotel. Vi spise frokost i Kharche, her var to hoteller, Gæstehuse. Et frokost hvil tager stort set altid 1,5 time, da de lige skal lave maden og vi skal spise -ikke noget vi er så gode til og bare side og vente.

Lidt før og efter frokost, kom vi ned i rigtig skov og meget varieret terræn. De første tegn på, at vi var nede, var først Yakokser, så heste og så begyndt der at komme muldyr med læs, og der kom okser, geder og får nu.

Vi kom igennem byen Goa, som var en række landbrug og Gæstehuse. De virkede meget kreative, fordi de have lavet drivhuse med plastik i stedet for glas og alle steder var de igang med forbedringer.

Vi holdt på til den lidt større by Tilije, hvor vi kom ind på et lille rigtig fint hotel. Vi tog også den sædvanlige by tur, for at se disse fantastiske byer. Vores guide Phurpa, tog os med op på skolen, her var nogle af de ældre elever ved at spille volleyball, lidt sjovt at se, især problemt når blod ryger over hegnet, når man boer i bjergene. Det koster en lille pause, før bolden er tilbage.

Fra skolegården kunne vi se en kvindelig turist med en guide komme gående i retning op igennem dalen. Hun bor på værelset ved siden af. Hun startede vandreturen med sin mand og et par andre i Arugat (samme sted som os), en dag senere. Pga. tand smerte vendte hun hurtigt om, tog til Khatmandu og fik flere behandlinger. Efter en uge tog hun den lange biltur til slutningen af Manaslu Circuit trekket og begyndte at gå hendes venner i møde. I eftermiddags – efter tre dages vandring, fik hun besked om, at de ikke kunne komme over passet, og nu er vendt om. Surt sjov, så nu vender hun også om, og håber at få bare en enkelt dags ferie med sin mand og venner i Khatmandu.

Vi var også lidt vilde i dag og fik et rigtigt bad, faktisk et varmt bad for første gang på turen.

Det har igen været en super flot tur. Vi nyder naturen meget, og jeg tager mange billeder af foråret her. Vi trives med guiden og vores bærer. Det virker som om, vi har fundet hinanden og kan lave noget sjov og spørge om ting. Selv om det forsat er hårdt for mig ikke at kunne styre alt selv.

Noget jeg er ked af at se, er håndteringen af affald. I en del byer er de gode til at brænde affald af i nogle store kar. Desværre smider de affaldet ud over skrænten ved lige så mange byer.

Det værste er affaldet, der ligger over alt.

Alle steder står der, at vi turister skal passe på affald og bærer det med. Jeg har ikke set en turist smide noget. Nepaleserne har vi til gengæld set smide affald igen og igen. I dag var der en muldyr hyrde, dyrerne skulle lige have noget at drikke i en lille bæk, så smid hyrden lige en halv liter cola flaske efter et af dyrerne – flasken røg i bækken, og den gad han ikke samle op.

De mærkeligst steder ligger der affald og mange steder ligger gamle sko og sandaler. Desværre er mange dansker ikke hak bedre der hjemme og smider ting ud af bilen, eller på gaden. Hader det og kan ikke se hvorfor folk gør det.

Jeg forstår bare ikke når de fleste lever af turister her, som kommer for naturoplevelserne, de ikke kan se de stille og roligt ødelægger det for dem selv.

Ellers en herlig dag, ikke tosset at være ned i lidt varmere område

Tine og Erik

Dag 12
Tirsdag 14. April. Nepaletisk Nytår 2072
Vandretid: 0745-1530, små hvil og 1,5 time frokost
Start: Bimthang 3590
Slut: Tilije 2300
Rute: Bimthang, Hampuk, Yak Kharka, Kharche (frokost), Goa, Tilije
Vejr: 0-15 grader. Start i overskyet, køligt og sne. Senere en del skyer og sol, svag vind.

Godt nytår 2072, meget sne på vej ned

Godt nytår 2072, de flotte bjerge

Godt nytår 2072, gammel trolleskov

Godt nytår 2072, Tine i den flotte gamle skov

Godt nytår 2072, rhododendron skud

Godt nytår 2072, muldyr får mad

Godt nytår 2072, muldyr tager en lur

 

Skriv et svar