Det Nepalesiske bjerg køkken, typisk gæstehus køkken

Kroppen reagerer nu på de mange timer i vandrestøvlerne – den vil have mere mad! De første par dage var det som om, at der var lidt depoter at tære på, de synes tømt nu.

Det er i vores målestok simple primitive køkkener, men yderst velfungerende, vi møder på vores vej. De er hyggelige og rare at være i – flere fungere også som samlingssted for familien, mens der arbejdes med maden.

Vores guide forsøgte de første dage at gøre alt for, at vi ikke skulle gå i køkkenet. En af os samlede vores service og ville gå i køkkenet med den. Han forstod hurtigt, at vi faktisk gerne ville derud for at kigge og sige tak for mad. Jeg er de sidste par dage selv gået i køkken og hilst på, og fået lov at komme ind og kigge. Forleden sad jeg i det lille bitte køkken i Dobham, mens værtinden tilberedte vores mad og snakkede med Sabina (vores bærer) og moderen, mens vi med håndfagter og 10 engelske ord hyggede omkring madlavningen.

Nogle te-huse har en eller anden form for integregeret køkken i rummet, der også fungerer som spisested og soveværelse. Andre har køkkenet ved siden af og adskilt.

Der er typisk et ildsted og enkelte gasblus. Ildstedet bruges til at koge vand og ris, gasblus bruges til stegning. Vi er nu nået knap 2.000 moh, og her virker stadig til at være meget skov, hvor brændt kan hentes. Der er snak om bæredygtigheden i at bruge ildsteder/brænde. Har lader til, at mange gerne vil bruge gas, da varmen er nemmere at justere. Dog er det ikke alle forundt, da det koster mere at købe/få transporteret gas op sammenlignet med at hente træ ude på skråningerne. Når vi kommer over trægrænsen, vil vi naturligt se mere brug af gas, da alternativet er mange timers vandring for at hente træ længere nede i dalen.

Rindende vand er her masser af – der er vandslanger fra floden til landsbyerne i små simple fontæner, eller bare en slange, der ligger centralt og har vand fossende ud. Nogle af husene har en slange direkte ind i køkkenet, der løber konstant.

Det Nepalesiske køkken er her primært sammensat af de råvarer, der er nært tilgængelige. Flere har de fineste og velplejede køkkenhaver, der er anlagt på planede terrasser nær huset. Høns og kyllinger render rundt overalt; i husene, de små butikker, på ”gaden” – der er mange friske æg, men retter med kylling ses faktisk ikke her. Vi har set enkelte grise, lidt kvæg de sidste par dage, og nogle ænder, men ikke set det på menu kortene (og heller ikke savnet det). Ris, nudler og mælkepulver (og selvfølgelig også andre ting til madlavning) transporteres op til landsbyerne på ryggen eller med muldyr.

Hovedingrediensen i stort set alle retter er ris og nudler – det er nok 85-90% af retten. Så er der Momo, der nemmest kan sammenlignes med frisklavet fyldt pasta, hvor du kan vælge mellem lidt forskelligt indhold. Og så er der selvfølgelig de gode omeletter, vi nyder til vores morgen mad. Udvalget af ingredienser er ikke voldsomt stort, og det er meget sparsomt, hvad der puttes i af grøntsager, men de evner at lave gode variationer med det, de har. Og det smager godt.

Vores valg af mad er typisk en omelet og/eller müsli med varm mælk til morgen, Dal Bhat (se forklaring nedenfor) eller ris/nudler med (strejf af) grøntsager til frokost, og sørme ofte det samme til aften, måske suppleret med eller erstattet af en gang Momo.

Det Nepalesiske bjerg køkken, Dal Baht Set, mad

Dal er suppen du hælder over ”bhat” (ris), ofte bestående af linser. Der er dog mange varianter. Risene lægges på midten af den store tallerken og omkring er serveret stegt frisk salat, pickles, og en grøntsags kompot (vi har set div varianter). Vi forsøger at sende et billede at aftenens Dal Bhat, dog er det en udgave uden salat i dag.

Specielt jeg har været (og er stadig) bekymret for mavens velbefindende, da jeg flere gange har måtte bukke under med maveunde på trekking ture i primitive områder. Det har givet lidt ro at se, hvordan de arbejder i køkkenet, og også at alt har været friske råvarer – og indtil videre har vi det begge storartet.

For mad og drikke har vi indtil videre brugt ca. kr. 300,- til sammen om dagen, og det er inkl. the eller en sodavand til Phurpa og Sabina. Sodavand er voldsomt dyrt, og det stiger jo højere vi kommer op (jo længere de er blevet transporteret), nu er vi oppe på kr. 17,- for en halv liter. Vi selv køber som regel en lille kande the til morgen mad og en stor kande (omkring 2,5 liter), når vi kommer frem om eftermiddagen. Vi køber ind i mellem en flaske vand til deling til maden.

Vi drikker en masse vand! Det absolut bedste stykke udstyr, vi er medbragt er vore ”Life Straw GO”. Det er en drikkedunk med sugerør, og i sugerøret er der filter. Vi har i alle dage gået langs en store flod, så der er vandslanger op til hver og een lille landsby. Vi fylder bare dunken op og suger. Erik har brugt sin dunk flere gange, men jeg er stadig ny i det. Men det ser ud til at virke over al forventning, så fedt. Du kan også læse Eriks anmeldelse et andet sted på bloggen.

Vi har haft endnu en smuk dag langs floden og flot lunt vejr. Nu er vi ved at drikke os igennem den store termokande med Lemon Tea, mens vi hygger på vores lille rum her i landsbyen Biha Phedi i ca. 2.000 meters højde. Landsbyen består af tre ”huse” – bygningen med 8 værelser til udlejning og et skur i enden, bygningen med spisesal og køkken, og lokummet lidt neden for. Dagens byvandring var klaret på under 1 min.

(Erik) og Tine

Dag 4
Mandag 6. April
Vandretid: 0750-1510, små hvile, frokost 1215-1340
Start: Philim
Slut: Bihi Phedi
Rute: Philim, Ekle Bhatti, Pewa, Deng (frokost), Rana, Behi Phedi

Det Nepalesiske bjerg køkken, buddhistisk velkomst port

Det Nepalesiske bjerg køkken, hundehvalp

Det Nepalesiske bjerg køkken, Køkken

Det Nepalesiske bjerg køkken, Tine på stien

Indlægget er opdateret: 23. december 2017