Det var ikke fordi det startede særlig godt, natten igennem fald vinden ikke. Da vi skulle op kl. 5 blæste det forsat fra Nordøst, jeg gik ud for at se på det, det var overskyet og sne ganske lidt, men der var lidt sigt ca. 300 meter frem, så regnede med når solen fik magt ville det blive bedre. Derfor vækkede jeg alle. Klokken 0725 stod vi alle klar, nu var det bare blæst op og begyndt at sne kraftigt, NEJ. Vi skulle videre det var ikke koldt og det måtte blive bedre. I stedet for at udlevere kompas til den forreste tog jeg første time selv, det blev en brat opvågning, fordi der var kommet meget mere sne end jeg havde regnet med, der lå mange store snedriver af våde tung sne.

Efter første time, var det noget af en nedtur, vi kunne ingen ting se, vi var dog nået 3,65 km. Jeg lave hold af to, der begyndt at få foran, da sigten var blevet lidt bedre. Det blev også en hård time. Så begyndt vi at tage den en pulk af forreste person, så måtte de på skift gå med 3 pulke nede bagi, hvor det er noget lettere. Det hjalp på tempoet og humøret, vi var oppe på 4 km/t. Sådan sled vi der ud af, jeg var noget arvelig over dagens udvikling, jeg havde glædet mig til alle skulle have lov til at se bjerge for ud og syd på.

Pludselig efter 4 timer, klarede det stille og roligt op, vi kom under de skyer med sne og fik længere og længere sigt.

Humøret steg, pludselig kunne jeg høre råbe ned bag fra, hvad var nu det, da jeg vente hovedet rundt, så jeg en lang række af personer 500 meter mod Nord, hvad var det andre mennesker. De begyndt at gå mod os, så vi gik også mod dem. Vi mødes med det andet hold, der gik den modsatte vej af os, de var lige startede for to dagen siden, hvor de var blevet fløjet op på isen. Det var to guider, en Franskmand og en Islænding, med sig havde de 8 mænd fra Malaysia af alle steder i verden. Vi fik en kort snak, de havde mistet nogle dagen og havde kun 20 dage fra nu, så de var i tvivl om de ville nå over.

Efter dette noget uventede møde, byttede vi spor. Deres spor gik dog kun ca. 4 km frem, så måtte vi selv på den igen, men nu kom vi til et område hvor der ikke havde sneet ret meget og overfladet blev hård, livet blev stille og roligt godt igen og pludselig kom de første bjerge forude, de kunne sætte gang i snakken (billede 1) og efterhånden kom det en bjerg efter den andet frem. Det blev varmere og vinde lag sig stort set. De sidste timer, kunne vi også se ud og havet mod syd med alle isbjergene, det var et stort øjeblik at se land igen og vide at meget snart er turen slut.

Derfor var humøret højt og snakken gik i rækken. Efter 9 omgange klarede vi alligevel 34,8 km, vi fik vente en ned tur til en op tur.

I morgen håber vi at klare os ned af isen og lægge os lige ude for Isortoq by, det kunne være rat, hvis vi kan klar det, gerne i godt vejr.

Nu sidder vi i vores teltet, der er blevet vores kære hjem og brænderne køre (billede 2) dem bliver man vildt glad for, de har givet meget varme, dejlige drikke og mad, tørt tøj og en del arbejde.

–0–

Meddelelse:

  • Indlandsisen Maraton, torsdag den 1. maj.
  • Start sted: N 65 51 52,8 W 38 57 02,8
  • Start tid: Ca. 07.25 Grønlandsk tid
  • Egne forsyninger skal medbringes
  • Kom og være med

–0–

Erik

P.S: Vi kan ikke se kommentarer, mails, facebook, mv. herude. Vi sætter dog stor pris på alle kommentarer og vil læse dem men stor glæde når vi kommer hjem.( Vi får kun et meget lille udvalg under vejs, via satellit telefon)

Dato: 30. april

Dag / Lejr: 30/25

Pos: N 65 51 52,8 W 38 57 02,8

Distance / Højde: 34,8 km, 238 højdemeter ned, ligger i 1228 meter

Føre: Første på dagen, dybe bløde snedriver, sidste på dagen, hård fast og plan overflade

Vejr: Morgen minus 2 grader, sne og frisk vind fra Nordøst. Senere på dagen overskyet, vindstille og omkring 0 grader

Sigt: Morgen 50-300 meter, senere 2-70 km

Indlægget er opdateret: 10. december 2020