Ting tager tid, det ved jeg, især når vi skal pakke om fra vandring til at padle igen. Jeg lod Karen sove lidt længere og gik og hyggede pakkede. Alt vores udstyr skulle flyttes 30 meter hen, hvor vi kunne komme i vandet, hvor der var stille.

Jeg pakkede en lille smule om og sikrede alt forsat sidder god fast, der venter mere foss med det samme.

Først klokken 10.35 skubbede jeg fra, tog de først tag og gik direkte i strømmen og ud i fossen. Jeg må indrømme, at det sad lidt i kroppen, at vi var væltet et så forholdsvis let sted sidst. Det skulle ikke være nogen undskyldning nu, vi gik ud i midten af fossen, her var den bedst bane. Vandet løb hurtigt, men der var ikke det store drama der ned af, ud over masse af vand i kanoen til sidst. Der altid giver den første tidlige pause, mens jeg pumper.

Jeg havde gjort lidt ekstra klar i dag, så solcellerne var pakket ned. Selvfølgelig var vandet helt faldt og solen bare bagte ned, det var en rigtig flot sommerdag.


Jeg måtte have jakken af og kogte forsat. Karen sad uberørt ude foran i fuldt regntøj med hætten oppe. Karen forslog selv, at vi padlede to timer i træk, fordi hun ville gerne have rugbrød i første pause. Vi råhyggede der ned af, idag gik legen ud på vi skulle gætte hvilke hold fra Ramasjang Rally, vi tænkte på, de mærkeligst ting. Samt vi skulle snakke Syrien igen, fordi hun snakker om Aladin, og der er krig hvor han kommer fra. Så måtte vi lige ud i det, ud over vulkaner og jordskælv i Nepal. Jordskælvet har vi tidligere snakket en del om og set billede fra, da min kæreste og jeg var i Nepal det meste af april, netop hvor epicenter fra det store skælv ramte. Vi kom dog hjem få dage før katastrofen. Men vores lokale guide og bærer blev og er desværre virkelig hårdt ramt af katastrofen.

Jeg stoppede lidt før, så lidt over 12 holdt vi frokost, det var dejligt med mad, men desværre gav det en masse myg med ud i kanoen bagefter, der var vildt irriterende.

Det var næsten for godt til at være sandt, det gode vand bare blev ved og ved. Vi kom til den bebyggelse der hedder Övre – og Nedre Parakka, en masse huse og mennesker. Vi havde en snak, om der mon var en købmand. Vi holdt godt øje, og da der var en mini strand på et tidspunkt med en redningskrans, lagde vi til, det så dog ikke lovede ud. Vi gik alligevel op for at kigge, det er så vildt hvor anderledes vejret føles oppe mellem huse og uden myg, her var rigtig sommer. Da vi stod ved den lille vej, var der sørme en lille købmand og tank. Vi gik der hen.

Den så godt nok nedlagt ud, vi stod foran døren og læste på et håndskrevet skilt, der skulle være gang i butikken, dog var der lukket hver dag mellem 11-15 og klokken var 14.15, ak.

Klik sagde det og døren åbnede, købmanden kom ud. Hej, hvis I vil handle, er jeg her alligevel og sætter vare på plads, så kom ind. Hvor var det heldigt.

Vi gik ned i den lille og noget spøjse butik, der var hylder og reoler, men der var godt nok ikke stort udvalg. Men vi skulle ikke klage, var en slags is at vælge imellem, den tog vi. Vi fik bananer, chips, juice, cola og brød. Tusind tak til den venlige købmand.


Købmanden fortalte også der kom en stor foss/vandfald om ca. 6 km. Vi padlede videre godt forsynet og i strålende humør. Vi havde snakket om at slå lejr her på en af øerne, men på alle øer før og efter bebyggelsen var der får på græsning. Dem ville vi ikke forstyre. Ellers var der utroligt fugtigt og mange træer over alt på land, så ingen oplagte lejrpladser. Jeg ville også gerne frem til vandfaldet og være klar til at bære i morgen. Til slut var vi så tæt på og Karen var forsat i godt humør, så jeg holdt på. Klokken 15.45 kunne vi lægge til land i toppen af en stor foss. Det var lige hvad side vi skulle vælge? Jeg tog øst siden, på min GPS er der sti på begge sider, øst siden ser lidt kortere ud. Vi slog lejr, og da den stod, gik vi en tur der ned af. Jeg fik snydt Karen til at gå lidt længere, vi var 500 meter ned, her starter et fald, kan ikke se det ordentlig her fra, men vi skal ikke padle der ned af. Kunne optimistisk nok padle lidt mere der ned af, men vil ikke tage chancen. I morgen venter der en ordentlig omgang bære-mik, i værste fald skal jeg bære 2 km ned, håber at kan gøre det med 5 læs, hvor vi tager det i etaper.

På vej tilbage var Karen tosset over, at jeg havde syndt hende til at gå lidt længere, og jeg fik skæld ud, jeg fik dog set hvad jeg skulle nu her.

Klokken var allerede mange, så det blev til et lille bål til vand, et bad og ellers hygge i teltet. Dino har fået en lang snor mellem nogle træer, men grundet de mange myg er han mere ved os.

En super god dag, flot, stille og meget sommerlig. Vi glemmer myggene, der er mange. Vi har haft glæden af lom, terner, ænder og ællinger i dag

I morgen får jeg nok en del motion.

Erik

Dag/Lejr: 23/21
Dato: 1. juli
Km (grov luftlinie):23,5 km (Ialt 137,6 km)(vandret ialt 87,9 km)
Padle tid (med pauser) padlet: 10.35-14.00 og 14.30-15.45
Højde: 334 meter
Pos:67 28 002 / 21 48 000
Vejr: 10-18 grader. En masse sol, få skyer. Vindstille til let vind fra Nordvest.

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Indlægget er opdateret: 19. februar 2021

Bøger for børn og voksne og børn i naturen og friluftsliv, af Erik B. Jørgensen