Five Finger Rapids & Rink Rapids

Tine: Erik kunne næsten ikke være i sin egen krop her til morgen. Hans krop og tilhørende handlinger gjorde klart fra det øjeblik, han slog øjnene op, at NU skulle vi videre.
Erik foretrækker helt sikkert vores egne små camps, hvor vi har det hele for os selv, og jeg kan da kun give ham ret i, at det er langt det fedeste. Men vi havde taget en fælles beslutning om at tage en overnatning i Carmacks, kigge på de historiske steder, og tage en rolig morgen.
I løbet af natten dukkede fire mere eller mindre stive/skæve personer op på pladsen fra vejen. Alt var svært for dem, og kunne slet ikke gøres afdæmpet. Det lykkedes da også kun af få to af deres tre små telte op, den sidste han endte med at lægge sig i sin sovepose oven på sit telt.
Vores kajak lå på den lille skråning ned til floden, og lå lidt udsat i forhold til ubetænksomme eller nysgerrige forbipasserende. Erik var ude af teltet et par gange, da de fire tumlede noget rundt på den lille plads.
Vi havde fået nok civilisation for denne gang og klokken ni var vi videre.
Dagen bød på de to nok mest berygtede vand passager på Yukon floden, Five Finger Rapids og Rink Rapids. De to visuelt sværeste passager på strækningen fra Whitehorse til Dawson, både anno 2016 og tilbage i guldfeber æraen for mere end 100 år siden. Erik har skrevet lidt historik og fundet nogle gode billeder frem længere nede. Vi har tidligere nævnt Miles Canyon, der ligger syd for Whitehorse og kostede en del menneskeliv, men den er nu dæmmet op og nemt kan padles.
Begge de to små fos kan fint padles med både kano og kajak ved at holde sig i højre side, og for den øvede padler er der ingen problemer i det. Jeg var dog en smule spændt på, hvad der ventede.
Det har igen været storslåede omgivelser at padle i, variation i bjergformationer og vegetation i alle mulige farvet og former. I løbet af nogle timer nærmede vi os Five Finger Rapids med de kæmpe klippeblokke liggende på række på tværs af floden.
Det er lige så flot i virkeligheden som det er på alle de billeder, vi har set. Desværre er det ikke et oplagt sted at gøre hold og gå op og tage billeder, da man sidder på vandet langs klippesiden og store vandmasser der bare skubber dig en vej – nedad!

Erik gav mig forinden kort brief på mulige scenarier, og kort efter var vi selvfølgelig fint igennem. Det gippede lidt i mig og benene rystede lidt under sprayskirtet, da jeg så de oprørte vande og de (små, vil de fleste nok sige) krappe stående bølger. Vi taler stadig kun grad 2 vand (jeg er lidt i tvivl om graden i de andre “fingre”).
Jeg føler mig heldigvis i rigtig kompetent selskab, og har jo også hørt/kunne læse, at det super fint at komme igennem – mit forsigtigheds gen driller dog alligevel psyken lidt ind i mellem. Specielt tanken om en tur i baljen, hvis vi skulle tippe i det iskolde vand og stærke strøm, hvilket jeg ikke har fundet så tiltalende endnu.
Lidt længere fremme ventede Rink Rapids, der hilste velkommen ved, at vi på vandspejlet i horisonten kunne se hvidt skum hele vejen på tværs af floden. Igen var anbefalingen at holde højre. Og ganske rigtigt, kort før de let oprørte hvide vande kunne man se, at der i højre side var super fin passage uden de mindste problemer. (Top billede er Rink Rapids).
Der var også plads til et lille fint historisk stop ved endnu en af de gamle “Road Houses” langs floden, Erik har skrevet lidt om deres funktion på bloggen i går.
Jeg har tidligere nævnt, at myggene og andre insekter er glade for mig, og det desværre ikke er gengældt. Jeg kan ikke fortænke Erik i at synes, det ser specielt (og lidt komisk) ud, når jeg går i land i fuld kajak udrustning og det mest nødvendige (myggenet, bjørnespray, drikkedunk og snack).

Efter en lidt kortere dag med god fremdrift fandt vi en lille ø, hvor vi har slået lejr. Det lufter godt, så her er stort set ingen myg, så skønt. Så jeg sidder i aften solen ude foran teltet med første rækkes flodudsigt og skriver. Der har lige været uenigheder i fugle universet til højre for mig, en hvidhoved ørn og et par ravne har diskuteret højlydt og jagtet hinanden. Det er en fantastisk oplevelse at være her ude.
—

Five Finger Rapids

Five Finger Rapids er et af de helt klassiske steder langs Yukon River. Det er endnu et strømfald, som deler sig i fem løb/finger, med nogle klassiske flotte sten øer/søjler i midten. Det var W. B. Moore der navn gav stedet i 1882, netop på grund af de fem løb/fingre.

Det blev et af de her ikoniske steder guldgraverne skulle igennem med deres både, tømmerflåder eller hvad de kom i. Den har dog været besejlet i mange år forinden, selv dampskibede kunne sejle op her. De skulle dog bruge hjælp fra en wire, der var lagt ud. Dampskibede tog fat i den ca. 700 meter lange wire, der var sat ind i klipperne op ad floden, og satte den om et spil på forskibet. Så kunne de trække og sejle dampskibede igennem uden strømmen skubbede dem tilbage. En gang skete det at wiren sprang, men kaptajnen og søfolkene fik situation reddet uden skader og lavet wiren igen.

Da guldgraverne kom sejlende i stort tal, satte man skilte op, der advarede mod stedet, og der stod Hold til højre, som også er mottoet på Yukon floden Hold til højre og være sikker. Her var det ikke nødvendigt eller påbudt at have los, eller fartøjet skulle være godkendt (i modsætning til Miles Canyon syd for Whitehorse).

Politiet, NWMP havde dog en lille station efter Five Finger Rapids, hvor de kunne tage sig af de nødstedte. I sommeren 1899 drukkende ca. 8 personer her.

I årene efter har man sprængt en del klipper væk, så i dag er den mindre kraftig.

Efter ca. 8 km kommer endnu et lille strømfald, Rink Rapids.

Kilde link
en.wikipedia.org/wiki/Five_Finger_Rapids
yukon1000.com/new/5fingers.php

Rink Rapids

Rink Rapids, er et mindre strømfald efter Five Finger Rapids, her ligger en masse sten i vandet og der er en lille indsnævring af floden, der giver fart på vandet og bølger. Igen hvis man holder til højre igen, så er vandet næsten stille. Igennem årene har man også her spændt flere sten og klippe væk, så det er lettere idag.

Det rigtig sjove for os er, at Rink Rapids er opkaldt efter danskeren Dokter Hinrich Johannes Rink født 26. august 1819 i Købemhavn (Her kaldes han også Henry). At en dansker har et så vigtigt navn her, er super interresant.

Det var Frederick Schwatka, som igen var på spil på hans ekspedition ned ad Yukon River i 1883.
Det var faktisk hele Five Finger Rapids, han kaldte Rink Rapids, men guldgraverne og de lokale, holdt fast i det gamle navn og det vandt til sidst.

Nogle år efter var det George Dawson der stod for at samle alle kort og stednavne, for områderne her oppe og lave endelige kort og navngivning. Han synes det var lidt synd at Rinks navn forsvandt, så han fik den nederst del af Five Finger Rapids i stedet.
Hvorfra kendte alle disse folk Hinrich Ring? Det gjorde de heller ikke, fordi Rink havde aldrig været her. Men han havde skrevet en bog i 1875 om eskimoernes liv i Grønland. En bog der forsat i dag regnes for noget af det bedste materiale om Grønlændernes tidligere livsform og kultur. For det arbejde fik han sit navn her, hvor han forsat mindes.
Rink var et spændende menneske, der fik stor betydning for Grønland, læs mere om Rink, på linkene her under.
Det giver alligevel lidt stolthed som dansker at padle igennem her.
Erik

Kilde link
da.wikipedia.org/wiki/Hinrich_Rink

Dag/lejr: 21/20
Km/km ialt: 69,7/672,3 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 472 meter
Vejr: 15-25 grader. Det var en fin morgen, med masser af sol og få skyer. Først på formiddagen, kom der er tyndt skydække og en frisk til hård vind vest, der holdt ved hele dagen.
Pos: Se under GPS-kort for at følge vores rute.