Vi gik alle i seng efter den herlige aftensmad. Omkring kl. 5 var der ved at være ro.

Igen kunne alle sove, først omkring kl. 14 var der liv rundt omkring. Der blæste en god vind fra nord, men i læ siden af hytten var der dejligt varmt. Vi nød morgenmad, mens 3 moskusokser og 2 kalve stille og roligt kom ned til vandet og gik nærmere os. Vi sad skjult bag hytten og fik en masse gode billeder.

Resten af eftermiddagen gik med at hygge, læse og nyde naturen.

Sidst på eftermiddag spiste vi knæk brød og pakkede vores sidste ting sammen. Klokken 18.15 kunne vi sige farvel til Loch Fyne. Denne herlige hytte havde været en god ramme for de sidste dage.

Vi begav os i retning af vores depot fra i går, vi alle havde en stortaske med vores personlige grej, soveposer, osv. Henrik havde skrevet vi gik af sted med let grej. Det var ikke virkeligheden for min taske, med alt elektronikken, solceller, osv.

Vi gik ca. 30 min af gangen og efter godt 1,5 time, var vi ved vores depot. Nu lå der en lang slette foran os, men en enkelt stor flok moskusokser ude i horisonten.

Vi pakkede kort om, for at have så få tasker som muligt. På grund af vores personlitg udstyr var der en del flere tasker og der ved ekstra omgang at gå. Vi begyndt vores herlig vendelæs. Gå frem en 200-300 meter og tilbage igen, 3 til 4 gang. Sådan sled vi os over slette. Desværre var der ikke meget udsigt i dag over en fald slette. Det gjorder det også en lille smule mere trivielt. For at krydder vores gang, var store dele af sletten, små hårder jordknolde, der gav lidt ekstra udfordringer at gå på og underbenene fik noget ekstra at lave.

Sådan begav vi os frem og tilbage, time efter time. Mens vi langsomt kom nærmere Moskusokse Fjorden. Vi kom langsommere frem end forventet. Men alle var klar til at give den en skalle. Derfor holdt vi på i 9 timer før vi var fremme ved de elve der løber ud i fjorden. Her slog vi telt men en fantastisk udsigt. Klokken var lidt over 3 og vi var pænt trætte og sultne. Der var lidt vabler og ømme kroppe.

I morgen ser det ud til vi kan slæbe ned til elven og padle / trække det sidste lille stykke ud i fjorden.

Nu nyder vi aftensmad, så skal der soves. Før alt skal samles i morgen og vi forhåbentlig kan padle igen.

Dato: 31. juli til 1. aug.

Dag / Lejr: 9 / 8

Pos: 73 38 067 / 22 07 361

Distance: Gået i alt 29,1 km. Fra depot og frem 4,35 km i luftline

Vejr: 0-5 grader. I solen 15-20 grader. Meget få lette skyer. Morgen 8 m/s fra nord, på et min 8-10 m/s fra syd. I løbet af natten vindstille

Sigt: 30-40 km

Erik

Indlægget er opdateret: 10. december 2020