Et af mine eventyr i “Nordens år 2024” er til Færøerne med min kone, Tine.
Jeg burde have besøgt Færøerne for længst, da det har været en drøm i mange år, men der har været så mange andre eventyrer. Men nu er det tid!
Blogindlægget er opdateret den 2. aug. 2024
Vi tager til Færøerne i perioden 19. juli til 2. aug. 2024. Her har vi en bil, til at køre os rundt, men formålet er primært at opleve naturen, ved at gå en masse vandretur. Som vi kan se, er det primært endagsture.
Vi vil gerne godt rundt og se de steder man skal besøge, men også se nogle ukendt perler, og overset steder.
Vi er godt i gang med planlægning. Men kan altid godt bruge gode råd og fif.
Hjælp til fede steder på Færøerne
Har du et særligt sted du har besøgt på Færøerne, eller et sted du har hørt om, så hører jeg meget gerne om det. Så vi kan få det hele med. Vil du hjælpe mig, send mig en mail eller skriv en kommentar herunder.
Vi kommer til at lægge små dagsberetninger op, fra vores tur Færøerne rundt, på mine sociale medier som altid, og må se hvad der ellers kommer ud af det.
Følg med i perioden: 19. juli til 2. aug. 2024
- Her på hjemmesiden, komud.dk
- Facebook, Kom ud – Erik B. Jørgensen
- Instagram, Erik B. Jørgensen
Vi glæder os
Erik
Se meget mere om “Nordens år 2024” og turen her: “Nordens år 2024”
Beretninger fra Færøerne rundt i bil 2024
Dag 1
Dag 1, fredag den 19. juli
Vores første dag på Færøerne var mest en transport/rejse dag.
Vi skulle flyver lidt over middag og kom fint afsted, på trods af de globale nedbryd i IT-systemer.
Vi landede i Vágar Lufthavn til velkomst regn og vi fik let vores lejebil.
Vi havde dog lavet en fejl, havde slet ikke tænkt på at Færøerne er uden for EU og dermed uden for de lande som vores telefoner og dataforbindelser dækker. Så vi købte nogle esim kort, så vi kan lægge det her op og bruge data generelt. Men koster over 5 kr. i minutter for at ringe eller modtage opkald heroppe.
Vi rullede stille og roligt afsted, ned til Sandavágur by og fik handlet mad og ting til de næste dage.
Der fik vi en teltplads på Giljanes Hostel & Campsite.
På trods af regnen gik vi også en lille tur, men ellers gik aften med at få pakket om og få styr på hvordan vi ville have det hele.
Dag 2
Dag 2, lørdag den 20. juli
Hele natten igennem regnede det, samt mens vi pakkede sammen, så vi havde lavet en plan om at gå en tur i området og så køre til et andet område.
Vores plan var at gå ud og se Bøsdalafossur vandfaldet. Den plan ændrede sig hurtigt da turen der ud går over privat jord og de vil have 200 kr per person for at gå en 8 km tur ud og hjem i alt. Det gad vi ikke, samt det vil jeg ikke støtte. Naturen bør være fri, så kan man tjene penge på andre ting eller til nød tag en mere normal pris.
Derfor kørte vi retur og gik en lille tur ud til
Trøllkonufingur Viewpoint, i regn og vind. Det var ikke meget udsigt, men en fin tur og jeg fandt mig en ny ven i et meget kælent får.
Så kørte vi væk fra øen Vágar og ud til byen, Eiði. Her gik vi en top tur til Eiðiskollur, i fint overskyet vejr, uden regn. Dog var der en del dis, men med korte opklarings pauser.
Efter en gang middagsmad kørte vi kort videre og gik på toppen af det 880 meter høje bjerg Slættaratindur. Vi startede i opklaring, men vejret lukkede ned igen, så vi så intet. Men vi fik en gang fin træning.
I tæt dis kørte vi videre mod øst, til den meget fine lille by Gjogv, her gik vi en fin tur og var også ude og se lunder/søpapagøjer og på den fine by, med den fedeste legeplads, med skibe i vandløbet. Det er altid hyggeligt at se sådan steder.
Teltpladserne på campingpladsen, de har kun tre teltpladser, var udsolgt. Ikke godt!
Vi ville gerne gå en tur herude, så vi endte faktisk med at leje et værelse på Giljanes Hostel & Campsite. Så pludselig sad vi på resturant og fik mad, og sidder på et fint værelse og skriver det her. Selv om varmen ikke gør det let, efter dagen ude.
Jeg er ikke helt på toppen. Da jeg blev syg på vej hjem fra Island, men er på bagkanten af det nu.
Dejligt at føle vi er i gang med vores tur. Vi skal altid lige i gang, men det er aldrig fedt at starte i regn, samt ramme ind i betaling for naturoplevelse, var ikke den bedste start. Men heldigvis fik de andre oplevelser humøret godt op.
Nu er vi i gang.
Dag 3
Dag 3, søndag den 21. juli
Efter en god gang søvn og morgenmadsbuffe, sprang vi ind i bilen igen og kørte afsted.
Efter blot fem minutter var det tid til dages første lille gåtur. Da vi gik den lille vandrerute Gongutúrur / Hvithamar Trailhead, en overraskede fin lille trekant rute, og mest i godt vejr. Dog var vi lige i en sky på “toppen”.
Vi kørte videre ud til den lille by, Oyndarfjørður. Her satte vi bilen og gik den gamle “postrute” over til en anden lille by Elduvik. En virkelig flot tur (tak for forslaget).
Ruten går først ind igennem en dal, over vandskellet. Men halvdelen af de 4 km rute går langs vandet på skrænterne ned til havet, dybt under os. Vi havde det fineste vejr, med sol, meget let støvregn og flotte regnbuer.
I Elduvik, gik vi også en tur syd over ind i dalen og så på eleven og “landbruget” der. Samt så på de fine gamle huse, før vi gik retur igen. Så det blev til lidt over ti kilometer her
Så var det tid til frokost, før vi kørte lidt rundt i området på sightseeing, ud til byen, Fuglafjørður, by. Her overvejede vi en vandretur. Men det regnede og skyerne var lave. Så kørte vi syd over, til byen, Saltangará. Med nødstop på tanken, så jeg kunne få kage, samt en gåtur rundt om søen, Toftavatn. Før vi endte dagen nede på Æðuvík Camping, i endnu en gang regn og kaste vinde. Men det er hyggeligt når vi ligger i et godt telt, med the og kage.
Dag 4
Dag 4, mandag 22. juli
Dag fire stod på en del transport for at opleve en del af de nordøstlige øer, her på Færøerne.
Vi havde en fin nat på Æðuvík Camping, men telt-området var igen et frimærke. Så vi lå festival tæt med teltene. Det er som om alle campingpladserne er for små, til efterspørgslen, på teltpladser.
Vi kørte ud på øerne Borðoy og Viðoy, for at opleve dem. Det krævede vi skulle igennem en del tunneller. En af den var ensrettet. Så vi skulle vente på grønt lys. Det var der kun fire gange i timen.
Vi kørte videre ud til den “forladte” bygd, Múli. Her har boet mellem 10-25 personer. Men i dag er det kun feriehuse. Hyggeligt sted, hvor vi gik en lille tur, helt alene.
På vejen retur af den lange grusvej, holdt vi lige ved et lille fint vandfald.
Herfra kørt vi ud til en nu halvø, til byen Viðareiði. Fint sted og en kirke der ligger virkelig smukt.
Der skulle være en fin vandretur ud og op på nordspidsen, kaldt Villingardalsfjall – Enniberg. Men det er endnu en af betalings ruterne der koster 200 kr. per person. Steder hvor du skal betale kr. 200,- for at gå eksempelvis 30-60 min på en helt almindelig (og mudret) vandresti til et fyr eller bakketop. Og nej, der er hverken garanti for sol, tørvejr eller god sigte 😅
Vi støtter gerne vedligehold af stier og natur, men det skal være et rimeligt prisniveau.
På vej retur, kunne vi køre ud til anden bygd i mellem to tunneller og se det fine lille vandfald, Svartidalurfoss.
Vi ville gerne have det meste med herude. Så vi kørte ud til den lille bygd Kunoy. Det blev dagens store overraskelse. Det var en virkelig hyggelig gammel bygd. Der var gamle huse, som var super vedligeholdt, men på den måde som ens bedsteforældre gjorde det.
Vi gik en rundtur der er derude. Ned igennem bygden, op igennem markerne. Her blev jeg mægtig gode venner med en tyr, og der var flere fine heste. Et stykke over bygden, ligger en lille skov, der blev plantet i 1905. Den var så fin at gå op igennem, som at træde ind i en anden verden. Vi nød virkelig den tur og i godt vejr.
Kort derfra tog vi middagsmaden i bilen.
Så kørte vi ind til byen Klaksvík, og op på det lokale bjerg. Her gik vi en tur på toppen af Klakkur. En fin, forholdsvis let tur, der gav en fantastik udsigt i mange retninger. En virkelig fin tur, selv om der var en del mennesker her.
Efter den tur, fik vi handlet lidt ind nede i Klaksvík.
Vi forlod derefter området. De to øer helt mod øst, Svinoy og Fugloy, sprang vi over grundet tid, da også kræver en færgetur.
Den aflange ø Kalsoy, gad vi ikke ud til, fordi deres nordlige vandretur, til Kallur Lighthouse, også er en betalings tur, til 200 kr. per person. Så igen stemte vi med vores fødder.
Så kørte vi mod vest, fordi vejret ser ok her ude i morgen, for første gang i det her område.
Vi lavede et lille stop ved Færøernes højste vandfald, Fossá, med et fald over 140 meter fra top til havet, med et del element med 30 meter fald.
Vi endte på Vikar Camping, en plads i et gammelt stenbrud. Her er ingen teltpladser på græs. Så vi ligger på sten og grus. Men her er fint og alle er flinke. Så det er så fint. Dejligt for en gangs skyld ikke at ligge tæt sammen med andre.
En fin dag, hvor vi fik set en masse, men lidt mere i bil og knapt så mange fugle.
Dag 5
Dag 5, tirsdag 23. juli
Sikke en dag i dag. Bedre vejr og oplevelser fås ikke.
Det blev en rigtig fin oplevelse på Vikar Camping, selvom pladsen (endnu) ikke er etableret til telte. Det var nye køkken- og bade faciliteter. Værtsparret Joan og Elias gjorde meget ud af, at vi alle skulle føle os velkomne. Joans hjemmebagte boller var super lækre. Da vi havde pakket sammen var Elias sød at køre os til de fem kilometer til Tjørnuvik by. Den hyggeligst lille by, der ligge vildt smukt. Her startede dagens vandretur.
En sjov ting. Derud er det et stykke med en smal vej med lyskryds i hver ende, så man ikke møder andre. Små fem kilometer før Tjørnuvik, er der et skilt med hvor mange p-pladser der er fri i byen, da der er meget få og byen ikke kan klare for mange turister på en gang.
De fleste i byen var i gang med at slå hø, med håndkraft eller små klippemaskiner, der ligner en havefræsser. Alt græsser bliver hængt op, for at kan tørre. Når det hænger kan det tørre selv om det regner meget.
Efter en kort by-vandring startede vi på vandreturen Tjørnuvik Saksun Trail. Det var en flot start med by og den flotte fjord i sol, i baggrunden.
Efter godt 400 højdemeter kom vi mere op i fjeldet og det fladede lidt ud.
Vandskellet var i godt 500 højdemeter og vi så mange storkjover og flere harer. Havde ikke forventet at se hare.
Turen til Saksun er ca. 6,4 km. Vi gik ikke helt ned, men gik ind på en anden vandretur, Saksun til Haldórsvík. Fordi vi ville køre turen ind til Saksun senere.
Det var en vild start på den vandretur. Da landmanden i området prøver at nedlægge stien (fik vi at vide senere) så der er ingen markeringer i opgangen, og noget af den afskærmning der har været er ødelagt. Så vi klatrede nærmest op, tæt på grænsen af hvad vi havde lyst til.
Det blev heldigvis meget bedre over 400 højdemeter og der kom mange fine varder der viste ruten, resten af vejen. Dog er der ikke trampet sti, da få folk går ruten. Det var en virkelig flot tur.
Denne gang mødte vi en storkjove der synes det var dens sted. Den lavede markerings -angreb over ti gange. En så fin oplevelse. Vi tog mange billeder og video.
Efter en overraskende lang tur i tid. Kom vi over fjeldet og lagde vejen forbi det mindre vandfald, Kluftáfossur, før vi kom ned til Haldórsvík by og kunne gå hen til campingen og tog bilen. Det blev til små 14 km og lige under 6 timer, med 1000 højdemeter op og ned. Vi var så glade for turen.
Vi kørte af sted og om til Saksun igen, af den flotte vej.
I Saksun så vi den gamle kirke og jeg var på Dúvugarðar Heritage Farm, et lille museum der vise hvordan en gård så ud i 1800-tallet. Det kostede 150 kr per person. Jeg synes det var ok, da de lægger jord til vandreturen også, og museet var fint. Dog var det dem, der gør det lidt farligt når man ikke kan se rute på starten/slutning af Saksun til Haldórsvík, fandt jeg ud af.
Ikke langt fra Saksun er den sorte strand også. Den er flot, men vi blev oppe, havde ikke det store behov for at skulle gå på den.
Underligt nok var dagen gået. Håber vi kommer til at opleve vejr som dette igen. Men næppe.
Vi sluttede af med at køre til Vestmanna by. Her ligger vi på campingpladsen. Vi fik også handlet og set på vores mange billeder. Sådan aftner går alt for stærkt.
Dag 6
Dag 6, onsdag den 24. juli
Vi vågnede til regnvejr, men det var heldigvis det de sidste dryp, for resten af dagen.
Vi pakkede sammen og spiste morgenmad i fælles arealerne til campingpladsen, da alle andre sov.
Før vi skulle ud og sejle gik vi en kort tur rundt i Vestmanna by, og så på kirken og husene.
Klokken ni skulle vi ud og sejle, for at se kysten og fjeldene ude fra. Det er vi blevet rådet til af mange af jer der har givet gode input.
Vi sejlede ud med Vestmanna Sea Cliffs Tours, på en godt 1,5 timers tur, hvor vi blev sejlet ud langs kysten og ind under de flotte klipper og majestætisk fjelde. Vi så Elefantklippen og var inde i indhak og igennem store klippe huller. Der var også mange fugle på klipperne og i vandet.
Selv får er der oppe på klippesiderne. Nogle af dem sætter de i land fra vandet og klatrer op med.
En god tur i rimeligt godt vejr og vand. Det var en god måde at se det hele lidt udefra.
Vel i land, spiste vi middagsmad i bilen, mens vi ventede på vi selv holdte op med at gynge.
Så skulle vi have strukket ben og gik op i fjeldet bag Vestmanna, hvor vi gik en rundtur og kom igennem byen igen. Det var små 12 km og godt tre timer.
Vi så vandkraft udstyret i området i form af flere dæmninger, rørene hvor vandet løber til turbinerne, mv. Vi så også ruiner fra gamle projekter, der nu er efterladt.
Inde på fjeldet var der også ruiner fra gamle hytter og folde.
Turen kunne vi som altid nyde sammen med fuglene og alle fårene.
Det var en god tur med flotte strækninger og vi mødte ingen andre. Det var dog lidt dæmpet af det var overskyet og lidt fladt lys.
Så var det tid til at flytte os igen. Vi kørte til Tórshavn, her handlede vi lidt småting før vi endte på Tórshavn Camping.
Endnu en god dag, dog lidt mere stille end de tidligere dage.
Dag 7
Dag 7, torsdag 25. juli
Det blev igen en nat med regn, men denne gang forsatte det, mens vi pakkede sammen.
Vi pakkede nu om til vandretur, til nogle dage. Vi skulle i dag til øen, Suðuroy og vandre øen på langs.
Vi satte bilen, et stykke væk fra havnen, hvor vi kunne parkere, og gik ned til færgen, i regnvejr. Færgeturen tog godt to timer. På havnen i Øravíkarlíð, ventede to busser, en der kørte til nordenden og en der kørte til sydenden, den tog vi ned til bygden Sumba.
Da vi kom ned mod Sumba kom der tæt tåge, men regnen var holdt op. I Sumba vandrede vi videre mod sydøst til Akraberg Lighthouse, i tæt tåge. Et fint gammelt fyr. Det er det sydligste vi kommer på denne tur, for skal man mere syd, skal man ud til nogle store skær. Her kunne vi starte rigtig på Suðuroy på langs, der er ca. 38 km. Så vi kunne gå retur igen af den smalle vej i tågen.
Vel tilbage i Sumba var tågen lettet lidt, her spiste vi også vores madpakker.
Nu var der nye problemer, ruten vi havde hentet passede ikke, eller sagt på en anden måde, der hvor vi skulle gå ind over, var der sat masser af fårehegn op, uden låger eller noget til at træde over. Der var ingen mærker af ruten eller andet.
Næste sti vi prøvede var det samme, men efter en lille omvej kunne vi komme ind på “ruten” det vil sige gps-sporet. Efter at have passeret 3-4 hegn dukkede endelig en sten-varde op og varderne kom som perler på en snor nu. Det er de gamle ruter mellem byerne. Tågen var forsat tæt så sigten var 30-50 meter. Men varderne stod så godt at den næste lige kom frem i tågen, når vi var ved en varde. Så der var ikke meget at se, men det var hyggeligt at være i fjeldet igen.
Pludselig blev vi igen angrebet af en storkjove. Den fik hurtigt selskab af en mere, så vi var under dobbelt angreb. Den ene var klart mere modig end den anden, så det var meget nærgående angreb. En af angrebene var så tæt på at den ene fod fra fuglen den ramte min mobil, som jeg stod og tog billederne med. Efter rigtig mange angreb, gik vi åbenbart ud af deres område og de lod os være. Igen en sjov oplevelse.
Vi forsatte i tågen, men vinden tog til.
Vi kom op over en højderyg, og efterhånden som vi gik nedad klarede det lidt op.
På den anden siden gik vi ned til den lille bygd Lopra, så var de næste ca. 5 km på asfaltvej og selve hovedvejen på øen frem til Vágseiði, som var dagens mål. Nu var det klaret op, med masser af sol. Her handlede vi nogle små ting før vi endte på den lille Vágseiðið Camping, ved deres fodboldbane og hal. En meget simpel plads men med så fine forhold.
Her gik vi også ud til vestkysten og deres udsigtspunkter her, bare omkring 200 meter fra teltet. Det var så smukt, især med det flotte vejr oven i.
En fin dag, med over 20 km vandring.
Vi er dog begge noget overrasket over at en officiel vandrerute ikke er mærket og hvor meget jordejerne gør for at forhindre adgange til ruten eller prøver at skjule den. Fordi så snart vi er oppe i højden og på fjeldet, så står varderne der. Der var også alt for meget asfaltvej i dag, til det kan kaldes en vandrerute i min verden.
Nu slapper vi af i teltet og er spændt på hvordan resten af vandreruten er.
Dag 8
Dag 8, fredag den 26. juli
Ja det var måske en af de dage, hvor det var mere træning og stædighed, end sund fornuft og store oplevelser.
Da vi drog af sted mod nord, var det i overskyet vejr, med skyer i 200 meters højde. Dog sagde vejrudsigterne til opklaring i løbet af dagen.
Vi gik igen op på fjeldet og var hurtigt oppe i skyerne og gik dermed i tåge.
Vi var helt i chok fordi lige over byen var ruterne mærket og der var et oversigtskort, fedt.
Vi lavede faktisk om på ruten. På grund af tågen, tog vi ikke over det højste fjeld men gik mere ude ved kysten mod vest til den lille bygd Fámjin.
Vi så ikke meget før Fámjin på grund af tågen, og der så ikke ud til at være opklaring på vej.
I Fámjin var vi igen under tågen og kunne se havet og de storslåede klipper. Det var kun kort, fordi på næste etape var vi hurtigt på fjeldet igen, og det var lige så tåget ved start. Så vi så ikke meget.
Over næste fjeld kom vi ned i kanten af bygden Trongisvágur, men alligevel så langt væk vi ikke rigtig så den.
Herfra gik det stejlt op på fjeldet igen, så det gik langsomt, men vi holdt et jævnt tempo og kom fint op alligevel.
Lige som vi kom op gik tågen over i regn og virkelig hård vind. Så vi måtte have regntøj og overtræk på rygsækkene. Den næste times tid, blev vi spulet i regnen. Ikke engang regnen gav bedre sigt.
Vi skulle også ned ad et pænt stejlt stykke, hvor vi tog det helt stille og roligt, da alle klipperne var så glatte efter alt regnen.
Vel nede fra fjeldet skulle vi gå de sidste kilometer ind til bygden Hvalba. Her gik vi lige hen til den lille købmand og handlede lidt, før vi gik ud på Camping Hvalba, en lille men fin plads. Dog ikke mange pladser til telt.
Her fik vi teltet op, men vi havde en masse arbejde med vores våde tøj og udstyr, samt med at få varmen igen. Vi har meget af tøjet ude i vinden, da regnen holdt op, men hverken opklaring eller sol til os.
Vi kunne da få et varmt bad, og få tørt varmt tøj på, og varmen tilbage i kroppen.
Vi slipper nok ikke for fugtigt klamt tøj i morgen tidlig.
Som altid når der er meget at se til, forsvinder aftnerne bare.
Sikke en dag, ikke videre opmuntrende eller de store indtryk i tågen. Men de dage kommer altid. Men vi fik gået godt 27 km over 10 timer.
Dag 9
Dag 9, lørdag, den 27. juli
Efter en nat med en god gang blæst, der ruskede i det lille telt, kunne vi glæde os over det var tørvejr og bedre sigt i dag.
Vi vandrede videre mod nord, efter en god gang morgenmad. Først gik vi igennem Hvalba bygd igen, her fra startede ruten direkte opad, igennem dvs. fårefolde, før vi kom op til de gamle varder, der står på lige linjer hen over fjeldet.
Vi gik kun i få skyer, men det blæste forsat kraftigt.
Dejligt med lidt sigt. Som altid fik vi skæld ud af alle fuglene. Jeg er lige imponeret hver dag, over hvor mange fugle der er i terrænet.
Stille og roligt begyndte vi at bevæge os nedad mod dalen ved Sandvik.
Efter nedgang gik vi ud til de store klipper og den store revne ved Ásmundarstakkur. Et virkelig flot sted, hvor man også kan gå ud til en halvø, på en lille smal plankebro over den store revne. Hvis man er til det!
Derfra gik vi ned i bygden Sandvik. Så var turen slut. Det blev til 11,5 km over 4,5 time.
Vi bestilte en taxi til at køre os til færgen, selv om der var mange timer til afgang. Men da regnen kom ind over igen og vi havde set det vi ville, var det mere simpelt at vente ved færgen.
Det viste sig at ankomsthallen var låst af. Så vi endte under et halvtag ved nogle lastramper. Her kunne vi få lavet lidt varm mad og mere the, indtil færgen kom.
Vandring her på Færøerne er meget ad de gamle stier mellem bygderne. Det er ikke vandreture der er lavet efter udsigt eller for vandringens skyld. Så det er svært at lave fler-dags vandreture som her, fordi der er heller ikke allemandsret, så det skal passe med campingpladserne.
Du kan finde mange af vandreturene på Færøerne her:
- Whatson.fo
- Eller via Google søgninger
Mange af de ruter vi har gået, er dårligt mærket ved start og slut, når man ikke er på fjeldet. Ofte skal man igennem og over hegn.
Jeg ville ikke gå ruterne i dårligt vejr uden en form for gps, så du kan se hvor ruten er, hvis du kommer væk fra den. Især fordi der kan være stejle passager.
Klokken 1830 var det så farvel til øen Suðuroy og retur til Tórshavn.
Dag 10
Dag 10, søndag den 28. juli
Dagen startede igen med små dryp. Vi kørte ud i kanten af Tórshavn, for at vandre de 8 km ned til, Kirkjubø.
Vi lagde ud i regntøj og gik op i tågen. Vi kom forbi et gammel møde sted, Reynsmúlalág. Et sted hvor man har holdt politiske taler og samlinger. Her var en talerstol i sten, med bakker omkring, som i et amfiteater.
Vi var heldige det klarede lidt op, så vi kunne gå og kigge ned på vandet, den sidste halvdel af turen.
Da vi næsten var fremme, blev det varmt, da vi kom ned i havniveau, så vi kunne smide regntøjet.
Det holdt i to minutter, så kom der nyt regnvejr ind over.
Vel fremme, var vi først ude og se på en gammel stenbygning.
Så besøgt vi den gamle Kirkjubø Kirke, den eneste middelalder kirke der forsat er i brug på Færøerne.
Ved siden af ligger den gamle ruin af Magnuskatedralen, der blev forladt omkring år 1540.
Der ligger også en gammel slægtsgård. Men den var lukket.
Derfra gik vi tilbage på den anden side af fjeldet. En flot rute igennem store sten-marker.
Da vi kom ned var der godt gang i byen, med nationaldagen, Ólavsøka.
Så vi gik ned i byen og gik lidt rundt. Vi så på deres robåds-konkurrence i deres originale robåde. Et stort setup, med TV, vinderinterviews. Vinderbåden i hvert heat blev løfte i land, med styrmand i toppen.
Derfra gik vi op i byen, der var sort af mennesker. De fleste i Færøske nationaldragter. Var også folk i nationaldragter fra andre lande, så det vi tror var Thailand.
Over alt var der boder med mad og drikke, samt alt mulig andet.
Vi endt på besøg ved Jensjáku og hans familie, der havde inviteret os til åbent hus og Færøsk mad. Jensjáku har også giver en masse råd og undersøgt ting for os. Han har lavet en række Outdoor udsendelser på Færøsk TV.
Så var den dag også gået. Vi gik retur på campingpladsen. Her mødt jeg Jes fra Opdag Verden, så der blev snakket eventyr.
Så skulle der soves og lades op til nye oplevelser.
Dag 11
Dag 11, mandag den 29. juli
Vi vågede op til regn og en god vind der fik teltet til at stå og danse. Teltpladser er godt fyldt op, så der er ikke langt til naboernes telt, der alle står og danser og larmer.
Vi tog os god tid med morgenmad og gøre klar, før vi gik ned i byen til Nationaldag, Ólavsøka.
Lidt i 11 var vi ned i byen, vi fik set den gamle skanse, der har beskytte Tórshavn mod pirater.
Vi gik ned i den gamle bydel og tog opstille tæt på Domkirken, Havnar Kirkja. Vejret klare op og det blev det skønneste vejr.
Lidt over klokken 11, kom et optog med Biskoppen, alle præsterne og politikkerne gående til Domkriken. Forrest gik Biskoppen og regeringsleder/Landstyreformand Aksel Vilhelmson Johannesen og hustru gik forrest, så kom resten efter. Mens de var til gudstjeneste gik vi en tur i den gamle hyggelige bydel Reyn, virkelig hyggelig og fin.
Derefter tog vi opstille ved Tinghúsvøllurin, til korsang med et kæmpe kor. De sang en 8-10 sange. Da alle præsterne og politikerne var retur og stod bag koret. En flot oplevelse, hvor de sluttede med den Færøske Nationalsang.
Vi gik en rundtur i byen, var oppe ved et mindesmærke for Kong Christian den 9, besøg i 1874, samt vi var en tur inde i Domkirken, Havnar Kirkja.
Vi endte med at falde i snak, med forskellige mennesker der har hjulpet os, eller følger med.
Ved 15 tiden sluttede vi dagen af med at høre på et hornorkester, igen tæt ved Domkriken.
Vi gik retur i det gode vejr, og slappede af i teltet lidt. En så fin kulturel dag, men det gode vejr gjorde også sit til hyggen.
Her til aften kørte vi på besøg ved Per og familie til endnu et åbent hus, med Færøsk mad. Vi er rørt over den imødekommenhed og gæstfrihed fra de familier, der har taget så godt i mod os og inviteret os hjem.
Det har givet gode snakke og lidt mere læring om livet her på Færøerne.
En fin afslutning på vores besøg i Tórshavn.
Før vi skal ud på nye eventyr i naturen.
Dag 12
Dag 12, tirsdag den 30. juli
Efter nogle kulturelle dage i Tórshavn, kunne vi her til morgen igen køre ud til en ny vandretur.
På vej inde over fjeldet ved Tórshavn, kom vi forbi det flotteste beliggende fængsel i verden, vil jeg mene. Da fængslet er bygget ind i fjeldsiden og har en vild udsigt.
Vi kørte ud til den lille bygd Gásadalur. Den lå helt isoleret frem til 2006, først da kom der en tunnel ud til byen, og for første gang kunne man køre der ud.
Herude var der og kom der pænt mange mennesker, fordi der er en meget populær vandretur, ad den gamle postrute, post gik ind til Gásadalur, der tager omkring 1,5 time at gå.
Men det var ikke vores mål, vi gik den anden vej ud af byen da vi skulle til den “forladte” bygd Slættanes.
I Gásadalur var der overraskende fint. Husene var pæne. Der er en lille cafe og man kan overnatte i hytter derude.
Der var også godt med høns, og en landmand lavede tørv til hustage, som blev samlet på padler så de kunne køre ud.
Vi gik op i fjeldet. Vi skulle lige 500 højdemeter op til en start.
I morges regnede og blæste det i Tórshavn, og på vej til Gásadalur, regnede det forsat. Som vi gik op i fjeldet klarede det mere og mere op. Vejrudsigten var god i dag, derfor er vi her i dag.
Vi havde en virkelig flot tur op på det først fjeld. Med sol, flot udsigt, får og endda Skotsk højlandskvæg.
På toppen slap vi ikke for tåge. Vi var glade for at have ruten på GPS’en og uret i dag, fordi da vi gik ned igen, var det meget nedlukket.
Heldigvis klarede det op igen, og vi kunne se den super flotte gryde/dal vi gik ned i.
Vi kom ned til en mindre bjergsø og derfra fik vi udsigt ud over havet og de majestætiske klipper langs kysten. Det var så smukt.
Dagens midtvejspunkt var en stor sø, hvor vi igen var nede i 100 højdemeter. Her måtte vi lige vade over en lille elv, før vi igen skulle op i et nyt fjeld og runde 420 højdemeter. Det var igen det lange seje træk, men det gør en kæmpe forskel, at det er i sol og med flot udsigt bag ud.
Vi var heldige at se ravn, for første gang på turen. Kjoverne vogtede over os flere steder. Vi så også 6 harer i dag. Men tænker mange sneg sig væk uden vi overhovedet så dem.
Over dages sidste top, og over 1.000 højdemeter igennem dagen, gik det ned mod Slættanes. Igen var det med en vild udsigt over kysten her og kysten ovre ved Vestmanna. Det gik også pænt nedad tæt på stien, så vi koncentrerede os lidt mere om hvor vi satte vores fødder.
Efter en god men lang dag på godt 17 km og små 8 timer, kunne vi gå forbi fyret og ind i bygden Slættanes.
Det er en forladt bygd på den måde, at det er sommerhuse og fritidsboliger i dag. Her er ingen vej her til, ingen strøm eller noget som helst. Skolen og de sidste fastboende lukkede ned i 1964. Husene og stedet er dog forsat i god stand.
Her havde vi via lokale kontakter fået lov til at slå telt op her. En kæmpe tak for det. For ellers ville det være en virkelig lang dag, hvis vi også skulle gå ud igen. Det kan vi nu vente med til i morgen. Desværre nok ikke i så godt vejr.
Sikke en dag, vi trængte til sol og sikke en vandretur, så smuk og varieret.
Så humøret er højt i teltet her til aften.
Dag 13
Dag 13, i onsdag den 31. juli
Efter en skøn nat, næsten uden vind, dog ikke uden regn, kunne vi forlade Slættanes.
Vi begyndte igen igen at arbejde os op på fjeldet. Alt var dækket med regndråber, fra græs til spindelvæv. Heldigvis kunne vi gå uden regntøj. Vi var også heldige at se to harer igen.
Generelt når vi vandrer her oppe, så driver vandet ud af græsset. Er der mos, så er det men garanti blødt og fyldt med vand. Så vi små sopper ofte ad sted.
Vi kom over det først fjeld på 420 meter. På den anden side lå skyerne tæt. Så kort efter måtte vi i regntøjet.
Ruten fra Slættanes mod Sørvágur, er markant bedre mærket. Når der er græs er der pinde, og længere oppe står de store stenvarder. Nogle af varderne har også nummer, så man på kort kan se hvor man er.
Vi kom ned til den store sø, Fjallavatn. Her kunne vi følge en større sti/grusvej lidt, før vi gik over et mindre fjeld, så vi kunne gå ned til byen, Sørvágur, tæt ved lufthavnen.
På vej ned i byen klarede det op, og blev virkelig pænt vejr.
I Sørvágur tog vi bussen mod Gásadalur. Vi havde ringet to timer før, og bestilt bussen, ellers kører den ikke der ud, og her i sommerperiode er der kun en daglig afgang
Vi stod dog af mellem Bøur og Gásadalur, lige før tunnelen til Gásadalur.
Her starter vandreruten, Bøur til Gásadalur, den gamle postrute. Lidt misvisende navn. Da den starter 4 km fra Bøur.
Her kunne vi igen gå op i 435 meters højde, men hele vejen op havde vi den flotteste udsigt ind mod Sørvágur og øerne i fjorden ind til Sørvágur.
Tæt på toppen dukkede Mykines op ude mod vest. Den vestligste ø på Færøerne. Der er mange der forbinder Mykines med Færøerne. Vi har også fået mange forslag på at tage der ud. Vi har dog valgt den fra, da mange også siger der ikke er så anderledes derude. Den største grund til vi holder os væk er, at det er blevet en betalings ø. Så ud over færgen, skal man købe en guidet tur til 400 kr. ved forhåndsbestilling. Ellers koster det 500 kr. hvis man bare kommer over. Ud over det er broen til den yderste del, Mykineshólmur, styrtet sammen, så man kan ikke komme derud mere.
Heldigvis kan vi få store oplevelser ved at stå på fjeldet og kigge derud, helt gratis, som naturen generelt er.
Turen ned til Gásadalur, var stejl og rigtig zig-zag ned. Men sikke en udsigt og vejret var forsat med os = igen regn, ingen lave skyer og god sigt
Nede i Gásadalur, gik vi ud til vandfaldet, Múlafossur. Et flot vandfald der løber direkte ud over klippen og ned i havet. Det er der mange vandfald der gør. Men her kan man se det fra land.
Her var også masser af mallemuk og lunder. Jeg var heldig at få en masse gode billeder af lunderne/søpapegøjerne, også en der fodrer en stor unge.
På vej op til selve Gásadalur, gik der både køer og heste. Men der var også en lille bygmark, med net over, så fuglene ikke spiser det. Det er den første kornmark, vi har set her på Færøerne.
Så havde vi også fået vandret godt 17 km samlet, og knap 1.000 højdemeter.
Vi var virkelig heldig med vejret i dag. Og sikke nogle ture. Da det var lovet en del regn.
Vi kørte glade videre til næste campingplads og nye oplevelser i morgen.
Dag 14
Dag 14, torsdag den 1. aug.
Vores sidste hele dag her på Færøerne skulle udnyttes. I går var vi kørt syd på ned til øen, Sandoy og helt syd på øen, til bygden Dalur.
Det var det sted på Færøerne, vejrudsigten sagde til mindst regn i dag.
Efter en dejlig stille nat, uden vind i teltet og kun lidt regn, kunne vi vandre afsted.
Vi gik igennem Dalur, en virkelig fin gammel hyggelig bygd. Der er en lille kirke, en lille elv, hvor man har bygget siderne op af sten. Samt gamle huse med stengærder og små kartoflemarker.
På vej op ad fjeldet lige uden for Dalur, var der pludseligt et skilt ned til en gammel vandmølle. Det var en rigtig fin gammel bygning, hvor møllesten, korntragten og flere gamle værktøjer forsat lå. Den var dog i meget dårlig stand og findes desværre nok ikke om få år.
Vi gik op på fjeldet, på vejen talte vi lige lidt med en af fårbønderne der kom på en ATV. Han sagde vi ville møde hans gæs, det gjorde vi også kort efter.
Det er vist meget normalt her oppe. Det lader til, at stort set alle bønder her et gåsepar, der får 5-8 gæslinger. De går ude blandt fårene og græsser. De er klippet/stækket så de ikke kan flyve. Så på den måde får de gåsekød i fryseren. Vi har mødt gæs stort set hver dag. I dag mødte vi to hold gæs.
Vi vandre ud i fjeldet af vandreruten, Dalur til Skarvanes. Det var overskyet med skyerne lå højt, så vi slap for tåge, samt vi skulle kun op i 290 meters højde. Til gengæld lå skyerne lavt ud over havet og indhyllede de sydlige øer. Super flot. Ruten var lettere vandret end normalt.
Vi så også almindelig kjove der hyggede sig i vinden. Samt der var flere store mågeunger, forsat i grå fjerdragt. Når vi er lavere ser vi ofte duer, det var der også her. Igen i dag så vi ravne, krager, vild gæs og alle de sædvanlige fugle.
Ved den endnu mindre bygd, Skarvanes, var ruten videre ændret så vi kom ikke helt derned, men så den oppefra. Vi forsatte på ruten, Skarvanes til Húsavík. Den var endnu lettere og gik igennem flere eng agtige områder selvom vi var højt oppe. Her stod græsset højt, med fine gule blomster og kæruld.
De sidste 2 ud af 5 km var på en mindre vej ned til bygden, Húsavík. En lidt større bygd end de to andre, med nogle meget fine gamle huse, hvor lidt rigere folk har boet tidligere. Samt Húsavík har en rigtig fin sandstrand.
Herfra gik vi igen på fjeldet ad vandreruten, Húsavík til Dalur, en fin tur, på de store skrænter ud mod havet.
Vel tilbage i Dalur, var det alligevel blevet til godt 17 km, på lidt over 6 timer. Dog kun 650 højdemeter, så en noget faldere ruter end vi har været vant til.
Det var god timing da vi kom retur, fordi det begyndte at regne, og vi ville blive her i Dalur vores sidste nat. Da det er et dejligt og stille sted.
Endnu en fin dag. Dog er vi også ved at være fyldt med indtryk og “ensartet” natur. Så det var en fin afslutning her i området.
Resten af dagen kunne vi hygge med tidlig aftensmad, oprydning og slappe lidt af, da det er en af de få dage vi var lidt tidligere færdig.
Dag 15
Dag 15, fredag den 2. aug.
Så kom vi til vores sidste dag her på Færøerne. Vi sov igen på Dalur camping. Vi kunne stå op, pakke sammen, og køre af sted i regnvejr. Vi valgt lige at køre lidt rundt på Sandoy, den ø vi er på, for lige at se det sidste. Vi besøgte kort byerne Skálavík, Sandur og Skopun. Vejret eller tiden var ikke til gå ture.
Vi kørte over Tórshavn på vejen mod lufthavnen, og tog vejen langs fjordene i stedet for over fjeldet, da det var tæt tåge der oppe. Så var det bare at aflevere bilen, indlevere bagagen og flyve hjem over.
Nu er vi vel hjemme igen, efter en herlig, oplevelsesrig tur.
Tak for til alle jer der har givet forslag og bidraget med viden. En ekstra stor tak til jer, vi mødte på vores vej, og som hjalp os, og åbnede jeres døre. Det har været en stor oplevelse at møde jer.
Jeg er så glad for vi endelig fik set og oplevet Færøerne. Det skal og bør man minimum en gang i livet.
Relateret indlæg
Indlægget er opdateret: 10. august 2024
Ja er heller ikke så meget for betalingsruter, heldigvis er der mange helt gratis og meget fine ruter over det hele
Ja vi have ikke turen til James Bond gravstenen med, så det lyder til det var klogt.
Tak for forslaget, vi må se om vi kommer retur🤗
Det er meget ærgeligt at så mange stedet deroppe er blevet betalingsruter.
Jeg var især irriteret over turen på Kalsoy for der var ruten tilmed meget elendig grundet de mange turister til James Bond gravstenen.
De snakkede dog om at pengene skulle bruges til at gøre ruten bedre, nu må vi se.
Hvis i kommer derop igen går der også en fin tur fra Gjogv henover Sandfelli og videre til Slættaratindur hvor man i stedet for at komme op fra parkeringspladsen i stedet tager den af bagvejen.
Super dejlig tur omend lidt lang. Og ingen andre mennesker 😊
Hej Ronni
Tak for de pæne ord.
Ja vi planlægger en del hjemme fra, men aldrig i detaljen. Jeg havde et Worddokument hvor jeg samle alle de råd og input vi fik, samt alt det jeg Google frem selv. Det var delt op på øer. Når vi så kom der op, så ændre vi retning efter vejrudsigt i starten. Når vi så tog ud til et sted, så, planlage vi igen, via div. app som Google Map, Topo GPS, og dvs. søgninger, her har vi nok fundet ca. 30% af de ting vi har besøgt og lavet, som vi ikke kendt til på forhånd.
Så hver aften så vi igen videre.
Personligt tror jeg ikke på en fast plan, for en hel rejse, da der kan dukke så meget op, vi skal lære området at kende og tag de muligheder der dukker op.
Men vi er også i gang i mange timer, så det er ikke meget læsning, eller andre ting der er tid til.
Ja gaiters var godt, fordi det var så mudret. Jeg har er fra Montane, model “Tornado Gaiter gamacher”. Jeg går altid efter de letteste, og de behøver nødvendigvis ikke være så lange. Jeg har haft mange modeller i gennem årene. Men de modellerne udgår, og der kommer nye til, så jeg ville søge godt omkring, da der kan være kommet noget nyt.
Håber det svare lidt på du søger.
Hej Erik. Fedt at læse med på jeres oplevelser. Fedt at se dine flotte billeder. Jeg kunne godt tænke mig at vide om du har planlagt alt sammen inden i tog afsted eller om i har en grundplan og så improvisere i undervejs? Det vildt hvad i når og hvor effektive i er. Det tydeligt at du er meget skarp til planlægning, men stadig imponerende! Næste spørgsmål er vedrørende grej – det ligner på et at de sidste fotos at du har nogle gaiters støvler på. Er det rigtigt? Er det samme type du brugte i Alaska? Fungere det godt?
Dejligt du vil læse med.
Ja undre mig også selv over det.
Tak for forslaget. Ren tidsmæssigt, så holder vi os på land denne gang🤗
Hvor er det dejligt at læse med. Jeg er ret rystet over de mange steder, at der kræves betaling. Det har godt nok ændret sig de seneste år🙄 jeg håber, at færingerne sammen finder en bedre og mere holdbar løsning i fremtiden.
Hvis Tine også er til kajak, så kan jeg anbefale at tage fat i nogle af de søde mennesker fra kajakklubben i Torshavn (Havnar Kajakkfelag). De vil helt sikkert gerne tage jer med ud, hvis vejr og vind er til det. Det er en fantastisk oplevelse at ro ind i de små grotter, at hilse på en sæl eller to og så at mærke Atlanterhavet hæve og sænke sig under kajakken.
Det er da et meget godt spørgsmål (måske bare bedre under rygsæktræning😂)
Jeg fortrækker at bruge ting, jeg kan lade være i min træningsrygsæk, så den står klar.
Den jeg har nu, har jeg sandsække i, da det er simpelt.
Men det må godt have lidt volume også, så jeg har har brugt alt muligt igennem årene, gammelt tøj, bøger, aviser, vægtskiver, gamle telte, vanddunke, mv.
Så groft sagt finde noget du ikke skal bruge, og noget der ikke larmer mod hinanden og falder sammen (ned bag i hianden) så rygsækken opføre sig som en “normalt” pakket rygsæk.
Håber det kan hjælpe lidt på vej😊
Hej Erik, et spørgsmål sådan lidt ude af kontekst er igang med at træne op til militæret og vil gerne have omkring de 20-30kg i min rygsæk, men ved ikke hvad jeg skal putte i, hvad plejede/gør du for at få din rygsæk til at blive lidt tungere?
Tak Hjalgrim, der må vi hen😊
Hej!
Her er nogle billeder jeg har taget fra Suðuroy. Personlig synes jeg det er smukkest, men der er mange andre fine steder på Færøerne.
https://youtu.be/iNjw8YBXHGY?si=yWzeYTG2jvOE6u8W
https://youtu.be/7RZpF5douZw?si=9dOy8akuJZwS-mkt
https://youtu.be/ihf-dHcMYc8?si=IdjoL6AD1TeKegoz
Tusind tak, det vil jeg notere. Vi glæder os også😊
Vestsiden af Suðuroy. Fuglefjelde og bratte klippesider ned i Atlanterhavet.
Glæder mig til at læse om turen
Tak, det notere jeg👍
Kalsoy er en ret fed ø, godt nok ikke meget man kan vandre der, men meget dramatisk, specielt oppe i toppen af øen hvor der er et fyrtårn.