Erik & Tine på Bible Camp

Tine: “I faderens, sønnens og helligåndens navn døber jeg dig…”, og så fik hun da lige en ordentlig dukkert i Yukon Floden. Ja, så padlede vi såmen direkte ind til dåbsforberedelse og efterfølgende dåb.

Da vi forlod vores fine camp i morges, var der trukket en del skyer ind over, og svag vind. Der var lidt regn i nogle af skyerne rundt omkring os, så regnbuer dukkede op flere steder. Terrænet var stort, storslået og med større afstande, så fremdriften føltes langsom. Det hjalp heller ikke at vinden tog til, og vi fik en god modvind.

Bølgerne var til at være i, men op ad formiddagen var vi klar til at kigge efter tidlig lejrplads. Igen i dag var antallet af lejrpladser sparsomme, da her som tidligere nævnt er højvande, og alle breder samt sten- og sandbanker ligger under vand. Ingen fornuftige pladser på land, og vi beslutttede at krydse over til en ø, hvor der kunne se ud til muligvis at være en plads. Men nej, det var ikke godt.

Vi vidste, der havde ligget en “Bible camp” 4 km længere fremme på landsiden, og tænkte at det ligesom de andre steder, vi passerede, nok var en hytte og sandsynligvis lige så ubeboet, som vi havde oplevet andre steder. Vi håbede, at det ikke var alt for tilgroet, og der måske var et lille plant sted, hvor der var plads nok til vores telt.

Det første tegn på “noget”, så vi gennem kikkerten. Vi syntes det lignede en orange vindvimpel oppe på skråningen, som vi havde se i de bysamfund, der havde en landings stribe, altså en lille stribe græs/grus, hvor der kan lande et lille fly. Det næste var tre kæmpe 6 meters høje kors, der stod oppe på et plateau. Jeg kunne næsten allerede mærke på kajakkens retning, at styrmanden ikke var helt klar til at krydse ind mod land igen. Det næste kikkerten afslørede var tre både, der lå fortøjret.

Den stakkels kajak skulle overtales til at lægge til land, den er ikke altid så glad for de der mennesker ude i vildmarken.
Jeg gik op, og blev noget overrasket over at finde urtehave, boldbane og en række større og mindre træhuse. Alt sammen pænt og på et vildmarks velholdt område. Et par store drenge spillede basket, og en mand kom gående i mod mig.
Jeg fortalte, at vi søgte efter et sted at slå teltet op, da vejret ikke rigtig var til at padle i. Selvfølgelig måtte vi slå telt op på området, og der var frokost 10 min. senere, så vi skulle bare komme op og spise med. Vi valgte at slå telt nede ved breden, så havde vi tingene tæt på, og lå lidt væk fra deres område.

At få rigtig frokost med rigtig mad var skønt, og vi blev selfølgelig mødt af søde gæstfrie mennesker, vi fik lejlighed til at snakke lidt med, inden den lille ceremoni skulle finde sted.
—
Erik: Mens vi spiste den dejlige kyllingesuppe, bønnesalat og kage, snakkede vi med Brad og Steven der begge var frivillige prædikanter her. Vi fik en god snak om stedet i mens.

Kokrine Hills Bible Camp er først og fremmest en sommerlejr for børn og unge. Stedet i sig selv er en menighed. Menigheden og stedet er bestyret af Roger og hans kone. De har været her i mange år. Via private donationer, fonde og frivillige kører de stedet. Stedet har været en Bible Camp fra 1965 med en hytte, til i dag med bad, toiletter, køkken og hytter til overnatning til op til 150 personer. Og ja, vindvimplen vi så fra floden, var faktisk til en landingsbane.

Roger har ikke en menighed her ude i ingen ting. Men han har en båd og flyver. Med dem rejser Roger og hans kone rundt til mange af de små byer langs Yukon og kysten, for at snakke med børnene og fortælle om Gud.
Via en hjemmeside kan børne, de unge mennesker eller deres forældre søge om en plads på Bibellejren om sommeren.
Vores umiddelbare indtryk er, at dette sted er er eneste mulighed for noget, der ligner sommerferie til disse unge mennesker, og et godt alternativ til det hårde liv, der leves i de små bysamfund.

Lejren har åben i ca. 5 uger for børn. Det starter i juni frem til slutningen af juli. Børnene kommer ca. en uge og lejrene er delt op i børn fra 8-12 år, 12-15 år og 15-22 år kaldt unge voksne.
Den måde børne kommer hertil på er, at en masse piloter har doneret deres arbejdstid. De får lidt penge til vedligeholdelse og fuel. Så flyver de ud til de små samfund og henter de unge og lander her med dem.

Ude fra kommer også en masse frivillige fra hele USA som Brad og Steven.
I løbet af den uge børnene er her, er det op kl. 9. Det er faktisk meget tidligt for mange af børnene fra landsbyerne, da man forskyder døgn om sommeren, da det er lyst og rart om aftenen.
Så er der lidt små opgaver som køkkentjeneste og rengøring. I løbet af dagen er der 2×1 time med bibel undervisning ellers er der leg og aktiviter på boldbanen, de kan bade, de har bl.a. lavet vandrutsjebane ned i floden.
I denne uge er der kun et mindre hold på omkring 20 personer, med de unge voksne, det er sidste hold denne sommer.
De næste to uger kommer der en masse frivillige ind og laver vedligeholdelse og nye ting.
Mange af de frivillige kommer fra menigheder i det sydlige USA, hvor de støtter prædikanter som tager her op til de små samfund, og til et sted som Kokrine Hills.

Efter frokost var det tid til at mødes i mødesalen, her var der indledning til dåben, hvor de læste lidt op fra biblen og snakkede om dåben. Vi var inviteret med, og vi skulle bare gå og komme som vi ville. Vi skulle bare lade som om, vi var hjemme.
Vi valgte at blive og efter 15 minutter gik vi ned til Yukon River, hvor de 3 prædikanter gik i vandet til brystet, og først kom den unge lokale pige ned og blev døbt og så var det en af sønnerne til prædikanterne, der blev døbt. En sjov lille ceremoni uden det var vildt højtidligt.
I den forbindelse blev vi også inviteret til aftensmad og alle var vildt flinke.

Eftermiddagen gik på den måde med frokost, dåb, vi gik en tur rundt på området. Vi så de tre kors oppe ved landingsbanen. Vi var lige ved ar falde bag over fordi landingsbanen var en ca. 600 meter lang og 50 meter bred græsbane, så fin. Der stod en stor lastbil, gretter, tromler, osv. Der var tømmerværksted med alt, maskinværksted med alt værktøj. Det her sted var finere, mere velholdt og bedre udstyret end de små byer vi har besøgt. Der bliver lagt penge, frivillighed og respekt i det, dog uden at være prangende.

Vi gik tilbage til teltet, og gik skiftevis i bad (ja, de tilbød os et varmt bad) og havde skiftevis besøg, jeg fik en snak med Brad ved vandet.

Pludselig var dagen gået og vi sad igen og spiste god mad.

Vi var også inviteret til aften sang og bibelsnak, hvorfor ikke gå planken ud. Så Tine og jeg sad klar 20.15 til 21.30 og fik en på opleveren med sang, skrifter, prædiken og bøn. Selv vi blev nævnt i bønen.

Da vi gik tilbage var masser af dem forbi og takke for vi kom og lagde os her i dag. Utrolig flinke mennesker.

Vi har fået en på opleveren i dag, et helt lille eventyr. Tak til Tine for at give mig mulighed for at få sådan en oplevelse, når det nu var dårligt vejr, og vi ikke fandt egnet lejrplads før her…som de siger her, er alt Guds vilje. Måske de kan noget?
Erik

Dag/lejr: 52/45
Km/km ialt: 40,0/1260,0 km padlet (vandret af Chilkoot Trail 64,7 km)
Højde vi ligger i: 59 meter
Vejr: 13-18 grader. En del skyer, lidt sol og enkelt dryp. Svag til hård vind, mest fra vest.
Pos: Se under GPS-kort, for at følge vores rute.