Vi faldt alle i søvn i løbet af natten, da vinden bare tog til og tog til. Vi var ude af flere omgange og sikre teltet bedre og tage kajakkerne længere op, og sikre at der ikke var noget, der blæste væk. Mens vi sov, vågnede vi flere gange ved at teltet fik et ordentligt vindpust.

Ved 14 tiden var vinden mindre kraftig. Vi stod op og spiste morgenmad, og da vinden fortsatte med at tage af, kogte vi vand og pakkede sammen. Klokken 15.52 kunne vi padle af sted i lette dønninger. Igen kunne vi nyde det lune vejr, de flotte klipper og det stille vejr. Efter timehvil gik det videre. Pludselig tog vinden til og der kom bølger fra sydvest, vi holdt på. Efter to timer holdt vi møde bag et isbjerg. Selv om der var bølger og vind, var alle enige om at fortsætte rundt kappet og se.

Det ene paddeltag tog det andet, i mens steg bølgerne og vinden, der kom rigtig meget krab sø. Alle var fortsat trygge, og det så ud til, at vi kunne udnytte det rundt kappet. Vi sled os til næste isbjerg, her blev vi enige om at krydse. Først padlede vi til det næste isbjerg, og så padlede vi skråt over Antarctic Sund.

Det blev til en spændende tur med bølger på en meter og kraftig sidevind på 10-15 m/s. Det gode ved det var, at vi padlede 7-9km/t. Derfor kunne vi slappe af og ånde lettet op efter en time, hvor vi padlede ind til land lige uden for Bjørneheim og læssede af.

Bjørn skulle selvfølgelig have hytten som navnebror. Desværre havde en anden navnebror været der før. En isbjørn havde nærmest sprængt døren, ødelagt trækassen, depot kassen, skorstensrøret, alt af glas, kastet en gulvsæk 50m væk, og glemt at rydde op efter sig. Det måtte bjørn gøre, mens vi slog telt og kom på plads.

Bjørn lavede også mad, pasta med citronsauce og friske pepper og rødvin til folket og nød-cola til mig. Plus Parmasan ost som min surprise. Vi nød maden, skålede og sendte venlige tanker til vores fine gæster og krydstogt skibet fra i går. Mens Henrik klarede opvasken kastede jeg mig over døren til hytten. Det var et større puslespil med brædder på kryds og tværs. Det største problem var søm, som vi fandt rundt omkring. Per og Henrik nåede også at gå en tur. Vi nyder aftenen med lidt klatvask og læsning mens vinden lægger sig mere og mere, og vi håber på en stille dag i morgen.   

Dato: 10. august
Dag/lejr: 18/18
Position: 7307614/2544416
Distance: 21,7 km
Vejret: 5-10 gr., skyfrit til godt med skyer, 4-15m/s fra syd til vest

Sigt: 20-50 km

Indlægget er opdateret: 10. december 2020